{"id":225,"date":"2016-06-02T17:10:33","date_gmt":"2016-06-02T17:10:33","guid":{"rendered":"http:\/\/lumela.dk\/?page_id=225"},"modified":"2016-07-16T19:34:14","modified_gmt":"2016-07-16T19:34:14","slug":"jagten-paa-de-varme-kilder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lumela.dk\/jagten-paa-de-varme-kilder\/","title":{"rendered":"Jagten p\u00e5 de varme kilder"},"content":{"rendered":"

\u2013 beskrivelse af trekking i Lesotho\u2019s bjerge.
\n<\/strong><\/h3>\n

By Karina Ruby, Steering Committee member<\/em><\/p>\n

\"trekking\"

Vi havde nemlig planlagt at g\u00e5 ud og lede efter nogle varme kilder, som efter sigende skulle befinde sig langt ude i det \u00f8de bjergland, men som ikke er angivet p\u00e5 noget kort og kun er kendt af den lokale bjergbefolkning.<\/p>\n

For Thaba var det med bagtanken at finde ud af, om det eventuelt kunne v\u00e6re et potentiale for fremtidig turisme; guidede vandreture til varme kilder. For mig var det med eventyrlyst og h\u00e5bet om en flot trekkingtur i det ukendte. Vi var sp\u00e6ndte, vi vidste nemlig ikke helt, hvad vi gik ind til.<\/p>\n

Politiet modtog os venligt og bekr\u00e6ftede, at det bedste og sikreste sted at parkere bilen ville v\u00e6re p\u00e5 politistationens grund. De spurgte nysgerrigt til vores planer og undrede sig vist over, hvorfor vi dog ville begive os op i de \u00f8de bjerge. Thaba forklarede, hvor vi havde t\u00e6nkt os at g\u00e5 hen: op over Mosalemane Pass, videre \u00f8stp\u00e5 til Senqunyane River, m\u00e5ske over til Serobeng Pass og derefter vende om og komme tilbage til bilen efter tre dage. Ved nogle sm\u00e5 landsbyer ude i n\u00e6rheden af floden skulle der v\u00e6re varme kilder, som vi ville fors\u00f8ge at finde. Derfor denne vandretur.<\/p>\n

Om betjentene havde h\u00f8rt om kilderne? Nej, det havde de ikke. Om de troede, det ville v\u00e6re sikkert for os at vandre rundt deroppe? Hvordan med kv\u00e6gtyve og andre kriminelle? Ville de lokale hyrder se venligt p\u00e5 fremmede, hvis vi m\u00f8dte nogle af dem? Betjentene mente ikke, kv\u00e6gtyvene ville interessere sig for os, n\u00e5r vi ikke havde kv\u00e6g med, og n\u00e5r vi ikke lignede politifolk. De lokale folk ville formentlig v\u00e6re venlige, men de er lidt m\u00e6rkelige deroppe i bjergene! Og Mosalemane Pass er meget stejlt, og Serobeng Pass er meget langt v\u00e6k! De rystede uforst\u00e5ende p\u00e5 hovedet.<\/p>\n

Det har set underligt ud i deres \u00f8jne: en sort mand og en hvid kvinde med store rygs\u00e6kke p\u00e5, en masse slid og sl\u00e6b forude, op i bjergenes \u00f8de tomhed. Hvorfor dog det, n\u00e5r man kan nyde civilisationen i bil og hus nede i lavlandet? \u201dJeg kan godt lide bjerge, og jeg kan lide at vandre\u201d, sagde jeg. Selvom betjenten udm\u00e6rket forstod engelsk, forstod han ikke indholdet af min s\u00e6tning, det er jeg sikker p\u00e5.<\/p>\n

Turisme er stort set et ukendt begreb i Lesotho; i alt fald er trekking og anden friluftsliv n\u00e6sten ikke eksisterende i landet, som ellers har en enest\u00e5ende natur og oceaner af muligheder for netop den slags aktiviteter. Der er efter min mening et k\u00e6mpe stort uudnyttet potentiale, som b\u00e5de heldigvis og \u00e6rgerligt nok ikke er opdaget endnu.<\/p>\n

Fra Mapoteng tog vi en lokal bus (en overfyldt Toyota Hiace) til sidste landby p\u00e5 vejen \u00f8stp\u00e5, Makhoroana, hvorfra vi skulle g\u00e5 en times tid til fl\u00e6kken Ha Lebese, hvor Thaba har nogle sl\u00e6gtninge boende (hans svogers familie). De vidste ikke, vi ville komme, for de kan ikke kontaktes per telefon eller anden hurtig form for kommunikation. Han havde aldrig v\u00e6ret der f\u00f8r, kun truffet dem ved familiefester andre steder, s\u00e5 han var ikke helt sikker p\u00e5, hvor de boede.<\/p>\n

Vi gik en times tid fra asfaltvejen ad grusveje og stier ind til landsbyen Ha Lebese. Det var lige blevet m\u00f8rkt, da vi kom til de f\u00f8rste huse, og vi spurgte nogle af de f\u00f8rste folk om vej til Thabas sl\u00e6gtninge. En dame gik med os det sidste stykke, s\u00e5 vi kunne finde det rigtige hus i landsbyen. Det var Thabas svorgers onkel og dennes husstand, vi blev ledt til.\u00a0 Thaba forklarede, hvem vi var og vores \u00e6rinde i omr\u00e5det og spurgte, om vi m\u00e5tte sl\u00e5 vores telt op her p\u00e5 deres grund. Vi var velkomne, og de tilb\u00f8d os at sove i et rum i huset i stedet for teltet. Det tog vi imod, for det var naturligvis lettere end at skulle til at sl\u00e5 telt op i b\u00e6lgravende m\u00f8rke. De var alle i deres p\u00e6ne t\u00f8j for de var lige kommet hjem fra en begravelse, hvilket efterh\u00e5nden er den mest almindelige l\u00f8rdagsbesk\u00e6ftigelse i Lesotho.<\/p>\n

Vi sad et par timer, hvor de snakkede p\u00e5 sesotho om vores planlagte vandretur og om forskellige familierelationer. Den gamle mand kendte godt bjergene omme p\u00e5 den anden side af Mosalemane Pass, der havde han ofte hyrdet kv\u00e6g i sine unge dage. Han vidste ogs\u00e5 besked med, at der skulle v\u00e6re varme kilder et sted deroppe. Vi skulle bare sp\u00f8rge de lokale hyrder deroppe, hvor de findes, for de bruger dem til at vaske sig i specielt om vinteren.\u00a0 Vi overrakte familien den dybfrosne kylling, vi havde med fra supermarkedet i Maseru, som tak for husly, men da de jo havde spist til begravelsen den dag, ville den f\u00f8rst skulle spises n\u00e6ste dag. Da de forlod vores soverum, spiste vi lidt af vores medbragte br\u00f8d og peanut-butter, inden vi lagde os til at sove.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen blev vi v\u00e6kket kl. 5, s\u00e5 kunne vi nemlig g\u00f8re os klar til at g\u00e5 og sl\u00e5 f\u00f8lgeskab med en mand, som skulle i samme retning som os. Vi begyndte at g\u00e5 kl. 6, og efter tre timer n\u00e5ede vi mandens landsby Ha Lieta, som var en af de sidste fl\u00e6kker inden det for alvor begyndte at g\u00e5 opad mod Mosalemane Pass. Nu var kl. 9, og vi var p\u00e5 egen h\u00e5nd og seri\u00f8st p\u00e5 vej op mod et bjergpas, som ville bringe os op p\u00e5 bjergplateauet, hvor vi de n\u00e6ste par dage skulle vandre rundt. Det var for alvor ved at blive varmt, og da vi var kommet et stykke udenfor landsbyen, lynede jeg buksebenene af; nu m\u00e5tte det kunne g\u00e5 an med shorts.\u00a0 Det var nemt at f\u00f8lge stien op mod passet, og den var oven i k\u00f8bet \u201dbygget\u201d af sten p\u00e5 alle de stejleste steder, s\u00e5 den ikke rutschede v\u00e6k i regnvejr.<\/p>\n

Tilbage i 50\u2019erne blev den brugt meget af handlende, som transporterede f\u00e5reuld ud fra bjergene og madvarer, s\u00e6be og v\u00e6rkt\u00f8j ind i bjergene. De gik s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt sammen om at lave (forst\u00e6rke) stien. Nu var der ikke l\u00e6ngere s\u00e5 meget gang i uldhandelen, mange af v\u00e6verierne i lavlandet er lukket, men bjergfolket benytter vejen til at komme til lavlandet og handle en gang imellem.<\/p>\n

Vi m\u00f8dte nu kun et par koner med nogle s\u00e6kke fulde af ferskener p\u00e5 et par \u00e6sler, som var p\u00e5 vej op mod passet ligesom os. De ville ind og s\u00e6lge ferskenerne til bjergfolket, eller m\u00e5ske bytte dem v\u00e6k mod noget uld eller k\u00f8d. Ellers masede vi os uforstyrret op af passet, og vi masede virkelig.<\/p>\n

Det var sved-dryppende varmt, det var stejlt og det var H\u00c5RDT. Vi m\u00e5tte holde mange pauser, og da vi var \u00be vej oppe, var Thaba lige ved at give op; jeg kunne se, at han var helt flad. Da fandt jeg de to energi-drik frem, som jeg havde taget med uden hans viden. Det var lige det, der skulle til. Derefter gik det igen st\u00f8dt og roligt det sidste tykke til toppen, som vi n\u00e5ede kl. 13.\u00a0 Uauwh, nu stod vi p\u00e5 Mosalemane Pass og kiggede mod \u00f8st ind over h\u00f8jplateau\u2019et, som var utrolig smukt, storsl\u00e5et og \u00f8de. We made it.<\/p>\n

Efter syv timers vandring, de sidste fire stejlt opad, n\u00e5ede vi toppen af passet med fuld oppakning i stegende sol. Vi fotograferede lidt i alle retninger og gik s\u00e5 et lille stykke ned til et vandl\u00f8b og holdt frokostpause. Et herligt rislende koldt vandl\u00f8b, som jeg bestemte mig for at drikke af direkte, da der ikke s\u00e5 ud til at v\u00e6re noget som helst levende ovenfor det. Bjergvandet i Lesotho er rent og smager rigtig godt. Det var vel den herligste og mest velfortjente frokostpause, jeg meget l\u00e6nge har haft. Vi sad og blev enige om, at det der flade plateau, som vi havde forestillet os, nu ikke var helt s\u00e5 fladt endda. Det var faktisk et temmelig kuperet terr\u00e6n, men vi m\u00e5tte dog bestemt have overst\u00e5et det v\u00e6rste. Det viste sig heldigvis at v\u00e6re korrekt.<\/p>\n

Med fornyet energi fortsatte vi \u00f8stp\u00e5 ad stien, mens vi sammenlignede det virkelige landskab med vores kort. Jeg havde v\u00e6ret nede ved Department of Lands, Surveys and Physical Planning og k\u00f8be fire meget detaillerede kort, som skulle d\u00e6kke vores vandring. Kortene er for s\u00e5 vidt rimelige med h\u00f8jdekurver osv., men de er for\u00e6ldede. De sidste nye store d\u00e6mningsanl\u00e6g er f.eks. ikke med, og de har dog forandret landskabet betydeligt. Der er opst\u00e5et et par store s\u00f8er, og nye veje er anlagt, og de fremst\u00e5r slet ikke p\u00e5 kortet. \u201dDesv\u00e6rre, har vi ikke penge til at updatere kortene,\u201d sagde den flinke mand p\u00e5 LSPP-kontoret, \u201dmen n\u00e6ste gang Schweizerne bevilger os penge og teknisk assistance til kortproduktion, er det d\u00e6mningsomr\u00e5det, som har f\u00f8rste prioritet.\u201d Ingen ved, hvorn\u00e5r det bliver.<\/p>\n

Vi m\u00f8dte nogle enkelte hyrder og folk p\u00e5 vej mod lavlandet for at handle undervejs, og dem spurgte vi om vej, s\u00e5 vi var sikre p\u00e5 at holde os til den rette sti. Vi stilede mod landsbyen Ha Mothakathi n\u00e6r den store flod Senqunyane River.\u00a0 Vi kom over et par mindre stigninger i l\u00f8bet af eftermiddagen og var p\u00e5 vej ned over en stor og langsomt skr\u00e5nende bjergside, da det n\u00e6rmede sig m\u00f8rkets frembrud. Vi vidste \u00e6rlig talt ikke pr\u00e6cis, hvor langt vi var kommet, og hvor langt der stadig var til landsbyen.<\/p>\n

Ved 18:30 tiden kom vi forbi et vandl\u00f8b, og det var ved at v\u00e6re tusm\u00f8rke. Vi blev enige om at sl\u00e5 lejr der, for det var et fint sted. I l\u00f8bet af 20 minutter slog vi teltet op og installerede os, og s\u00e5 var det ellers m\u00f8rkt og koldt. Vand fra b\u00e6kken og 2-minutes-noodles p\u00e5 trangiaen gav et vidunderligt aftensm\u00e5ltid. Vi havde vandret 12-13 timer den dag, og det var bestemt i overkanten; vi var meget tr\u00e6tte og \u00f8mme i b\u00e5de ben og skuldre. Det er knageme h\u00e5rdt at g\u00e5 med fuld oppakning.<\/p>\n

Der var totalt stille og \u00f8de omkring os, og stjernehimlen var fantastisk. Vi havde ikke p\u00e5 fornemmelsen, at der var mennesker i miles omkreds, men vi vidste reelt ikke, om landsbyen var t\u00e6t p\u00e5 eller stadig langt v\u00e6k. Vi s\u00e5 dog hverken lys, dyr eller mennesker.\u00a0 Vi l\u00e5 i soveposerne og sm\u00e5snakkede, var t\u00e6t p\u00e5 at sove, da vi h\u00f8rte en lyd udenfor teltet. Det l\u00f8d bestemt som fodtrin, synes jeg. Vi stivnede og stirrede ud i m\u00f8rket. Thaba spurgte gennem teltdugen, om der var nogle. Intet svar. Han kravlede ud for at se efter men s\u00e5 ingenting. Vi hviskede lidt frem og tilbage om kv\u00e6gtyve, r\u00f8vere, nysgerrige landsbyfolk og vilde dyr. Ingenting fandt vi ud af, og lydene forsvandt, og til sidst faldt vi i s\u00f8vn, og ingenting skete. Det var jo meget godt. Natten var k\u00f8lig men ikke mere, end at en enkelt tr\u00f8je og en god sovepose var fint.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen kunne vi for alvor se hele dalen, hvor vi havde sl\u00e5et lejr; det havde v\u00e6ret lidt for m\u00f8rkt, da vi ankom til at se det. Hvilken morgenstund! Solen stod langsomt op over bjergkammen og skinnede til sidst ned p\u00e5 vores telt, og det begyndte at blive dejlig varmt. Hvor var det dog smukt. Kaffe, havregr\u00f8d og peanutbutter-br\u00f8d smager fantastisk sammen med udsigten til gr\u00f8nne gr\u00e6skl\u00e6dte bjerge foran en dybbl\u00e5 himmel. Jeg kunne ikke forestille mig noget bedre.<\/p>\n

Vi tog den med ro og startede f\u00f8rst ved 9-tiden med at vandre. Det gik igen lidt op og lidt ned, rundt om et bjerg, langs et vandl\u00f8b og efterh\u00e5nden mest nedad. De f\u00f8rste tre timer m\u00f8dte vi ikke en sj\u00e6l, men sidst p\u00e5 formiddagen m\u00f8dte vi et par hyrdedrenge ved vandl\u00f8bet, som kunne fort\u00e6lle os, at de vogtede f\u00e5r men egentlig hellere ville g\u00e5 i skole, og at vi ikke havde langt igen til landsbyen.<\/p>\n

Vi fortsatte nedad langs vandl\u00f8bet og ved 13-tiden n\u00e5ede vi landsbyen Ha Mothakathi.\u00a0 Vi kunne se landsbyfolkene i gang med at h\u00f8ste p\u00e5 en mark l\u00e6ngere nede mod floden, men for en ordens skyld startede vi med at g\u00e5 til h\u00f8vdingens bolig midt i landsbyen. Her var kun en gammel kone hjemme, men hun fandt en dreng, som kunne f\u00f8lge os til h\u00f8vdingen nede p\u00e5 marken.<\/p>\n

Han ledede h\u00f8starbejdet, som foregik i f\u00e6llesskab med sejl og opmuntrende r\u00e5b. En hel flok m\u00e6nd g\u00e5r p\u00e5 r\u00e6kke og h\u00f8ster den samme mark, foroverb\u00f8jet med en kortskaftet sejl i h\u00e5nden og lidt forskudt, s\u00e5 de effektivt f\u00e5r det hele med. Kvinderne sad p\u00e5 gr\u00e6sset ved siden af hvedemarken og var ved at g\u00f8re mad klar til de h\u00f8stende mandfolk. De havde sl\u00e6bt gryder og sk\u00e5le og tallerkener med oppe fra landsbyen, og der var tilsyneladende ogs\u00e5 hjemmebrygget \u00f8l, som nogle enkelte m\u00e6nd var blevet godt berusede af.<\/p>\n

H\u00f8vdingen hilste venligt p\u00e5 os og lyttede til Thabas forklaring p\u00e5, hvem vi var, og hvorfor vi kom der. Han bekr\u00e6ftede, at der findes varme kilder i omr\u00e5det; de bruger dem til at vaske sig i om vinteren. Han udpegede et sted for os n\u00e6r et tr\u00e6 p\u00e5 den anden side af floden, hvor vi ville finde kildevandet komme piblende op af jorden. \u201dDet er dog ikke varmt om sommeren, kun om vinteren\u201d, sagde han.<\/p>\n

Begejstrede gik vi videre \u2013 nu skulle vi finde de varme kilder, som var m\u00e5let for denne vandretur. Vi kom ned til floden, krydsede den ved et vadested, gik hen mod det udpegede tr\u00e6, og der fandt vi faktisk en kilde, som piblede frisk vand op af jorden. Til min skuffelse var vandet ikke s\u00e6rlig varmt, og det lugtede heller ikke s\u00e6rlig meget af svovl, men den var der da. N\u00e5, nu havde vi fundet de varme kilder, og vi fortsatte langs floden til den l\u00f8b ud i den rigtig store flod, Senqunyane River. Den fulgte vi nordp\u00e5 en times tid, hvorefter vi igen drejede tilbage vestp\u00e5 igennem en lille landsby, for nu var det tid at vende og lade ruten g\u00e5 tilbage mod vores udgangspunkt.<\/p>\n

Vi m\u00e5tte erkende, at vi ikke kunne n\u00e5 at krydse Senqunyane River og komme helt over til Serobeng Pass, som vi havde h\u00e5bet p\u00e5. Landsbyerne her ved floden ligger meget afsides, der er ingen vej dertil, og man ser derfor heller ingen biler eller andre k\u00f8ret\u00f8jer overhovedet. Der er mindst en dags vandring ud til en vej, hvor der kan k\u00f8re biler, m\u00e5ske en halv dags rejse p\u00e5 hesteryg. Der er gangstier mellem landsbyerne, og der en adskillige landsbyer langs med floden, men i mine \u00f8jne ser de ikke ud til at v\u00e6re forbundet med verden udenfor dette bjergomr\u00e5de.<\/p>\n

Vi spurgte flere folk ved landsbyerne om de varme kilder, og de sagde alle, at de findes flere steder i omr\u00e5det, og at de er varmere om vinteren. De lokale folk havde ogs\u00e5 forklaret os en vej nordvest over, hvor vi kunne ramme vejen ved Ha Seala og derfra finde biltransport tilbage til Mapoteng. Det ville vi g\u00f8re for ikke at g\u00e5 samme vej tilbage som ud; det er sjovere at g\u00e5 en rundtur.<\/p>\n

Vi fandt en sti i den rigtige retning, m\u00f8dte en enkelt kone undervejs, som var p\u00e5 vej tilbage fra indk\u00f8b. Hun havde k\u00f8bt et nyt t\u00e6ppe til at sove med om natten. Det kr\u00e6vede en dags vandring ud til butikken og en dags vandring hjem igen. Vi gik op over et mindre pas og kunne samtidig se skyerne samle sig \u00f8stp\u00e5 og blive m\u00f8rkere og m\u00f8rkere. Det ville garanteret ende med tordenvejr som s\u00e5 ofte om sommeren i Lesotho, og med torden kommer der altid bl\u00e6st og regn. Vi s\u00e5 det komme n\u00e6rmere, og det passede fint, at vi ved 18-tiden var ved et vandl\u00f8b, som kunne v\u00e6re et godt sted at sl\u00e5 lejr. Det gjorde vi, og lige som vi havde f\u00e5et teltet op, faldt de f\u00f8rste regndr\u00e5ber. Det gav sig for alvor til at storme og regne, men det lykkedes dog at sidde i telt\u00e5bningen og passe trangiaen udenfor, s\u00e5 aftensmad fik vi. Da vi senere l\u00e5 i soveposerne, lynede og bragede det helt vildt. Jeg h\u00e5bede, at teltet kunne holde til den kraftige storm og regn, og at lynet ikke vilde sl\u00e5 ned i os, men det gik heldigvis fint. Det er utroligt, som tordenbragene kan runge inde mellem bjergene.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen var det rigtig koldt udenfor teltet, som l\u00e5 helt i skygge nede i den smalle dal. Vi forventede at have en lang vandredag foran os, s\u00e5 vi stod tidligt op \u2013 kl. 5:30, tror jeg. Varm kaffe og havregr\u00f8d blev indtaget inde i teltet med fleecetr\u00f8jerne p\u00e5. Da vi havde pakket sammen og skulle til at g\u00e5, kom der en enkelt vandringsmand forbi p\u00e5 stien ovenfor lejrpladsen. Han viste sig at skulle samme vej som os og ville gerne sl\u00e5 f\u00f8lge med os. Det var jo fint, s\u00e5 havde vi en vejviser. Det var en ung fyr, som arbejdede som hyrde for en kv\u00e6gbonde. Han havde nu v\u00e6ret en m\u00e5ned alene oppe i bjergene p\u00e5 en kv\u00e6gpost og havde ikke snakket med et menneske i en hel m\u00e5ned. Nu skulle han hjem p\u00e5 bes\u00f8g ved sin familie, hvor han kom fra. Han sagde, at han godt kunne lide tilv\u00e6relsen alene med kv\u00e6get i bjergene. Der er fredeligt, og ingen sl\u00e5s eller generer hinanden, sagde han. P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om han l\u00e6ste b\u00f8ger eller gjorde andet for ikke at kede sig, m\u00e5tte han ben\u00e6gte. Han kunne ikke l\u00e6se, men han kedede sig ikke og savnede ikke nogen form for underholdning. Men enhver kan vel komme i selskabsunderskud; han s\u00e5 i alt fald ud til at nyde vores selskab meget, og han ville gerne snakke.<\/p>\n

Hele denne tredje vandredag var ligesom de to foreg\u00e5ende utrolig smuk. Vejret var igen solskin og bl\u00e5 himmel, det blev hurtigt varmt, da solen kom op over bjergtoppene. Den f\u00f8rste halvdel af dagen gik vi mest op, indtil vi n\u00e5ede toppen af et pas, og derefter gik det stejlt nedad og derefter mest ligeud, indtil vi n\u00e5ede landevejen. Den unge hyrdemand l\u00e6rte mange ting ved at vandre en dags tid sammen med os. Han havde aldrig f\u00f8r set et transportabelt k\u00f8kken, hvor man s\u00e5 let kunne lave mad til frokost, som da han s\u00e5 min trangia og smagte vores 2-minutes-noodles. S\u00e5 smarte nogle rygs\u00e6kke til at b\u00e6re megen bagage i havde han heller ikke set f\u00f8r. Han syntes s\u00e5gar, det var sjovt at g\u00e5 med en af dem.<\/p>\n

Jeg l\u00e6rte ogs\u00e5 meget om Lesotho og en bjerghyrdes liv ved at h\u00f8re om hans liv. S\u00e5 enkel en tilv\u00e6relse man dog kan have. St\u00e5 op og g\u00e5 i seng med solen, kigge efter kv\u00e6get, ikke eje mere end hvad man kan b\u00e6re i en skuldertaske og ikke forholde sig til andre mennesker overhovedet. Meget overskueligt og simpelt, ikke de store valg at tr\u00e6ffe i hverdagen, og ingen stress og jag. Men ville jeg bytte? Nej.<\/p>\n

Da vi f\u00f8rst kom ned til landsbyerne nedenfor passet, var det tydeligt, at vi igen var tilbage i lavlandet. Her var der mange mennesker, mange landsbyer, markerne var opdyrkede og der var jordveje, hvor oksetrukne k\u00e6rrer kunne komme frem. Senere blev det til grusveje, hvor selv firhjulstrukne biler kunne k\u00f8re (vi s\u00e5 dog ingen). Hele tiden troede jeg, at nu m\u00e5tte vi da snart v\u00e6re ude ved landevejen, men der var faktisk tre timers vandring nede i dalen\/lavlandet, f\u00f8r vi endelig ved 18:30-tiden n\u00e5ede helt ud til den grusvej, hvor offentlig transport kan findes.<\/p>\n

Vi fangede den sidste minibus ind til Mapoteng, hvor vi jo havde bilen holdende p\u00e5 politistationen. Vi var naturligvis godt snuskede efter tre dages sveddryppende varm vandring i bjergene uden ret megen dyrkning af personlig hygiejne, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at hele kadaveret var \u00f8mt og tr\u00e6t af lange dagsmarcher med en tung rygs\u00e6k. Det var ufattelig sk\u00f8nt at sidde i et motortrukket transportmiddel.<\/p>\n

P\u00e5 politistationen fandt vi bilen i god behold, og betjentene s\u00e5 os unders\u00f8gende an. \u201dN\u00e5h,\u201d sagde overbetjenten, \u201dder er langt over til Senqunyane River, hva\u00b4.\u201d Hvordan kunne han nu lige pr\u00e6cis vide, at det var s\u00e5 langt, som vi var n\u00e5et? Hvorfor lagde han ikke ud med at sp\u00f8rge os, hvor vi egentlig havde v\u00e6ret? Det snakkede vi meget om i bilen p\u00e5 vej tilbage til Maseru. Det m\u00e5tte forholde sig s\u00e5dan, at politiet har spurgt folk, som kom ned fra bjergplateauet, om de havde set os eller h\u00f8rt om os, og dermed v\u00e6ret i stand til at f\u00f8lge vores f\u00e6rden. M\u00e5ske havde de selv haft betjente deroppe og kigge efter kv\u00e6gtyve, og de har vel s\u00e5 forh\u00f8rt sig blandt hyrder og b\u00f8nder deroppe om de to vandrere. M\u00e5ske skulle vi alligevel have h\u00f8jere tanker om politiet i Lesotho, end vi havde haft hidtil? M\u00e5ske har de faktisk v\u00e6ret lidt bekymrede for os og holdt lidt \u00f8je med os. Det var faktisk en interessant opdagelse.<\/p>\n

Tilbage i Maseru analyserede vi turen lidt hen over en pizza. Vi var enige om, at det havde v\u00e6ret en forrygende god tur, en meget intens naturoplevelse med den der interessante f\u00f8lelse af at v\u00e6re meget lille midt i den store natur. Det havde dog v\u00e6ret temmelig meget af en stroppetur, vi havde vandret henholdsvis 12, 9 og 11 timer om dagen, men som research af omr\u00e5det havde det v\u00e6ret ok.<\/p>\n

Man kunne fint arrangere vandreture for turister derop, men det skulle g\u00f8res mere mageligt. Man kunne bruge fire eller fem dage i stedet for tre til vores distance, og man kunne have \u00e6sler med til at b\u00e6re bagagen. Det ville straks g\u00f8re turen attraktiv for mange mennesker. Man kunne ogs\u00e5 forts\u00e6tte \u00f8stp\u00e5 til Katse Dam, og s\u00e5 tage offentlig transport hjem derfra. Der er flere muligheder for ruter, b\u00e5de korte og lange, p\u00e5 Berea Plateau.<\/p>\n

Fremtiden rummer bestemt muligheder, men det skal gribes rigtigt an.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u2013 beskrivelse af trekking i Lesotho\u2019s bjerge. By Karina Ruby, Steering Committee member L\u00f8rdag eftermiddag den 8. marts 2003 hentede jeg Thaba, min gode ven og tidligere arbejdskollega\/chef, ved universitetet i Roma, hvor han underviser om l\u00f8rdagen. Vi k\u00f8rte straks nordp\u00e5 til byen Teyateyaneng og videre \u00f8stp\u00e5 til Mapoteng, hvor vi havde aftalt med politiet, … L\u00e6s videre “Jagten p\u00e5 de varme kilder”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-225","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/225"}],"collection":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=225"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/225\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":368,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/225\/revisions\/368"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=225"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}