{"id":227,"date":"2016-06-02T17:11:30","date_gmt":"2016-06-02T17:11:30","guid":{"rendered":"http:\/\/lumela.dk\/?page_id=227"},"modified":"2016-07-16T20:02:11","modified_gmt":"2016-07-16T20:02:11","slug":"rejsebrev","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lumela.dk\/rejsebrev\/","title":{"rendered":"Rejsebrev"},"content":{"rendered":"

\u2013 beskrivelse af trekking i Lesotho\u2019s bjerge.<\/strong>Fra dam til dam, fra Mohale Dam til Katse Dam<\/strong><\/p>\n

By Karina Ruby, Steering Committee member<\/em><\/p>\n

\"rejsebrev\"

Denne gang ville vi have \u00e6sler til at b\u00e6re vores oppakning, s\u00e5 det kunne blive lidt mere komfortabelt end sidst, hvor vi gik med fuld oppakning. Vi havde dog ikke n\u00e5et at organisere noget p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 det skulle blive sp\u00e6ndende, om det ville lykkes. Vi k\u00f8rte de to timer fra Maseru (hovedstaden) til Mohale Village, hvor vi spurgte politiet, hvilken h\u00f8vding i omr\u00e5det mon ville v\u00e6re i stand til at hj\u00e6lpe os med \u00e6sler. De anbefalede os at k\u00f8re til h\u00f8vdingen i den n\u00e6rliggende landsby Ha Korporale, da han var en betydningsfuld og hj\u00e6lpsom mand. Det gjorde vi s\u00e5, og Thaba og jeg og vores bagage blev sat af, mens vennerne vendte bilen og k\u00f8rte hjem mod Maseru, inden det blev helt m\u00f8rkt. H\u00f8vdingen var ikke hjemme, men hans kone lovede os, at de nok skulle finde en mand og et \u00e6sel til at ledsage os. Det var dog ikke helt let, men efter en times tid havde de fundet en ung fyr, som var villig til at hj\u00e6lpe os n\u00e6ste morgen.\u00a0 Allerede sidst p\u00e5 eftermiddagen blev det koldt, faktisk s\u00e5 koldt at jeg m\u00e5tte finde de lange underhyler og ekstra tr\u00f8jer frem. H\u00f8vdingens kone havde tilbudt os at sove i en hytte ved deres bosted i stedet for at vi skulle sl\u00e5 telt op, og det takkede vi gladelig ja til. Hytten var dog uden nogen form for opvarmning, s\u00e5 koldt var det da. Der lugtede ogs\u00e5 lidt underligt, fordi der l\u00e5 t\u00f8rret k\u00f8d i det ene hj\u00f8rne og en masse gr\u00e6skar i det andet hj\u00f8rne \u2013 hvis man da ellers kan tale om hj\u00f8rner i en rund hytte. Vi fik at vide, hvor vi kunne tage vand, og hvilket lokum, vi kunne bruge, og s\u00e5 lavede vi aftensmad p\u00e5 trangiaen.\u00a0 N\u00e6ste morgen stod vi tidligt op, spiste morgenmad og pakkede sammen, og s\u00e5 kom problemet. Den unge fyr fra dagen f\u00f8r ville alligevel ikke ledsage os til Katse Dam, for han havde ikke noget \u00e6sel! N\u00e5? Da han havde sagt ja dagen f\u00f8r, troede han bestemt, at han kunne l\u00e5ne et \u00e6sel, men det kunne han alts\u00e5 ikke, da ejeren selv skulle bruge det. Vi havde bestemt ikke lyst til at b\u00e6re al bagagen selv, s\u00e5 vi startede forfra med at f\u00e5 h\u00f8vdingens kone til at hj\u00e6lpe med at finde en fra landsbyen, som var villig til at stille \u00e6sel til r\u00e5dighed. Det lykkedes da efter et par timer, men han ville ikke g\u00e5 med hele vejen, kun til en landsby midtvejs, hvor vi kunne finde et andet \u00e6sel. Det var bedre end ingenting, s\u00e5 vi slog til. Af sted kom vi og vandrede mod nord langs floden Senqunyane River, som nu var ved at blive omdannet til s\u00f8.\u00a0 Lesotho Highlands Water Project er et meget stort d\u00e6mningsprojekt, som kun er midtvejs i sin fuldf\u00f8relse p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt. Der er planlagt adskillige faser i projektet, som skal st\u00e5 f\u00e6rdigt i \u00e5r 2020. Det vil til sidst omfatte 4-5 d\u00e6mninger og dermed opd\u00e6mmede s\u00f8er inde midt i Lesotho, hvor bjergene er h\u00f8je og rummer meget vand i form af floder, som l\u00f8bende forsynes af vand, der str\u00f8mmer ned af bjergsiderne. F\u00f8rste og st\u00f8rste fase af projektet er nu f\u00e6rdigt, nemlig de to d\u00e6mninger ved Katse og Mohale, forbindelsestunnelen mellem dem og tunnelen, der leder vandet nordp\u00e5 ud af Lesotho og ind i Syd Afrika. Vandet ledes op til omr\u00e5det ved Johannesburg, hvor de mangler drikkevand til millioner af mennesker og vand til de store industrier og minedriften. F\u00f8rst blev floden Malibamatso River opd\u00e6mmet og Katse Dam opstod i 1997, som en stor og smuk s\u00f8 midt i et fantastisk bjerglandskab. Der er nu allerede i 6 \u00e5r blevet eksporteret vand til Syd Afrika. Nu i 2003 blev de f\u00e6rdige med d\u00e6mningen p\u00e5 Senqunyane River ved Mohale, og de er begyndt at lukke vand ind i det hul, som snart vil blive til endnu en s\u00f8. N\u00e5r ogs\u00e5 Mohale Dam er fyldt med vand, kan der s\u00e6lges endnu mere vand til Syd Afrika. Vandet ledes fra Mohale Dam nord\u00f8st p\u00e5 gennem en tunnel til Katse Dam og derfra gennem en tunnel stik nordp\u00e5 ud af Lesotho. Et meget imponerende anl\u00e6gsv\u00e6rk, det m\u00e5 man sige, men naturligvis ikke uden omkostninger for lokalbefolkningen i de opd\u00e6mmede omr\u00e5der. Mange mennesker er blevet forflyttet, da deres tidligere hjem og marker nu er oversv\u00f8mmet.\u00a0 Vi gik alts\u00e5 fra Ha Korporale p\u00e5 \u00f8stsiden af Senqunyane River nordp\u00e5 langs med floden, som p\u00e5 dette sted er ved at stige op langs bjergsiderne og blive til en s\u00f8. Vi kunne se de hvide pinde, som er stukket i skr\u00e6nten et stykke over floden. De markerer h\u00f8jden p\u00e5 vandstanden, n\u00e5r bassinet er f\u00e6rdig med at fylde sig. Det var yderst interessant at st\u00e5 der og f\u00f8le sig midt i en historisk proces. Det var tydeligt, at vandstanden allerede var steget i forhold til det normale flodniveau, men det var dog stadig ikke rigtig en s\u00f8. Det var smukt nu, men det vil blive endnu smukkere at vandre der, n\u00e5r s\u00f8en er fuld af vand. Nye h\u00f8je gangbroer er ved at blive bygget over floden, s\u00e5 lokalbefolkningen stadig kan komme over p\u00e5 den anden side, n\u00e5r nu deres s\u00e6dvanlige vadesteder forsvinder i den forh\u00f8jede vandstand.\u00a0 Den f\u00f8rste dag passerede vi landsbyen Ha Sekolopata, hvor kvinderne var i gang med at bearbejde \u00e5rets h\u00f8st. De luftede kornet, s\u00e5 vinden kunne sortere avnerne fra, og de malede kornet for h\u00e5ndkraft p\u00e5 en malesten. Majsen l\u00e5 stakket op til t\u00f8rre i bunker rundt omkring i landsbyen. Vi fortsatte i flere timer uden at m\u00f8de menneskelig beboelse, og det var m\u00f8rkt, da vi n\u00e5ede landsbyen Ha Tsoelike, hvor vi ville overnatte. Vores \u00e6selmand ville ikke med l\u00e6ngere end hertil, han ville overnatte og s\u00e5 straks vende hjemad n\u00e6ste morgen. Vi havde foresl\u00e5et at sl\u00e5 lejr inden landsbyen, da det blev m\u00f8rkt, men vores f\u00f8lgesvend turde ikke p\u00e5 vilk\u00e5r at sove i telt. Han var bange for m\u00f8rket og alt det ukendte, han havde aldrig f\u00f8r sovet et sted, han ikke kendte, og det skulle han heller ikke i nat. Han kendte h\u00f8vdingen i landsbyen, s\u00e5 der ville han sove. N\u00e5 ja, s\u00e5 vandrede vi den sidste times tid i m\u00f8rke med pandelampen p\u00e5, og det gik jo ogs\u00e5.\u00a0 I Ha Tsoelike fandt vi h\u00f8vdingen og forklarede vores \u00e6rinde. Igen var folks undren stor over, at nogle kan finde p\u00e5 at vandre blot for vandringens skyld. De spurgte alle om vi var redningsfolk, som skulle til Katse Dam for at fiske en nedstyrtet helikopter op. En fuldst\u00e6ndig vanvittig tanke. Det er rigtigt, at en helikopter styrtede ned i s\u00f8en et par dage f\u00f8r, vi startede vores vandretur; en frygtelig katastrofe, hvor tre m\u00e6nd omkom. Hvis et redningshold skulle pr\u00f8ve at fiske helikopteren op, ville de jo nok komme med avanceret udstyr og benytte den udm\u00e6rkede asfaltvej, som er lavet nordfra til Katse Dam. Det viser blot lidt om, hvor uvidende folk langt ude i bjergene egentlig er. M\u00e5ske var det min hvide hudfarve, som fik dem til at tro, at vi m\u00e5tte v\u00e6re nogle eksperter, som havde med helekopterstyrtet at g\u00f8re. M\u00e5ske aner de slet ikke, at redningsmandskab ville benytte bil, b\u00e5d og fly og komme nemmere veje til Katse Dam end at vandre ind over bjergene, som vi gjorde. Det virkede i alt fald helt komisk p\u00e5 mig, at de overhovedet kunne finde p\u00e5 at sp\u00f8rge. Der var i \u00f8vrigt stor enighed om, at det nok var s\u00f8slangen som bor i Katse Dam, som havde snuppet helikopteren!\u00a0 Igen fik vi tilbudt en hytte for natten, s\u00e5 vi ikke skulle sl\u00e5 telt op. H\u00f8vdingen fandt en af sine unge m\u00e6nd i landsbyen til at ledsage os med et nyt \u00e6sel n\u00e6ste dag p\u00e5 resten af vejen til Katse. De mente klart, at der var langt til Katse, n\u00e5r prisen for \u00e6sel og mand skulle udregnes; men der var ikke langt til Katse, n\u00e5r man spurgte, om det overhovedet kunne g\u00f8res p\u00e5 \u00e9n dag. Det kunne det sagtens, sagde de. Ingen ville risikere at skulle overnatte med os i telt undervejs. M\u00f8rket er farligt, det er fuld af \u00e5nder og heksekraft. Vores f\u00f8lgesvend fik udvidet sin horisont, blot ved at overnatte med os i hytten. Vi b\u00f8d ham p\u00e5 aftensmad fra trangiaen, som han syntes var fantastisk smart, ligesom pandelampe, lommekniv og sovepose ogs\u00e5 var helt nye ting for ham.\u00a0 N\u00e6ste morgen drog vores \u00e6selmand fra dagen f\u00f8r tilbage vestp\u00e5, og med vores nye mand og \u00e6sel fortsatte vi mod nord\u00f8st i retning af Katse Dam. Det var koldt, i kanten af de sm\u00e5 vandl\u00f8b var der stadig isflager p\u00e5 vandet, og gr\u00e6sset var hvidt af rimfrost. En ung pige fra landsbyen vandrede med os et stykke, for hun ville gerne benytte lejligheden til at snakke lidt engelsk med mig og \u00f8ve sig. Hun var den eneste i landsbyen, som gik p\u00e5 high school, og hun tog det som fjernstudie. Det var yderst kompliceret, for der kommer jo ikke post ud til s\u00e5dan en landsby. Hun m\u00e5tte j\u00e6vnligt vandre ind til et st\u00f8rre sted, hvor hun kunne modtage det tilsendte materiale. Hun havde heller ingen i landsbyen, som kunne hj\u00e6lpe hende med hjemmearbejdet, for hun var allerede den mest bel\u00e6ste person. Thaba hjalp hende med lidt matematik om aftenen, og det var helt klart, at ingen andre i landsbyen forstod et kuk af, hvad der foregik. Jeg var meget imponeret over, at hun overhovedet var kommet i gang med studierne. Der m\u00e5 have v\u00e6ret en god l\u00e6rer p\u00e5 den lokale folkeskole, som har motiveret b\u00e5de pigen og hendes for\u00e6ldre til det.\u00a0 Efter at have passeret et par sm\u00e5 landsbyer om morgenen kom vi igen op p\u00e5 et h\u00f8jt plateau, hvor der var absolut \u00f8de og ingen mennesker i miles omkreds. Vi n\u00e5ede op til et sted kaldet Haheng-la-Sekhonyana i 2936 meters h\u00f8jde. Her er der en lille hule i klippen, som er historisk, fordi Basothoerne i forrige \u00e5rhundrede brugte den som skjulested for kvinder og b\u00f8rn, da de var i krig. Det bl\u00e6ste koldt og kraftigt deroppe, s\u00e5 vi skyndte os at nyde udsigten og s\u00e5 komme videre ned i l\u00e6. Vi fandt et vidunderligt sted at holde frokostpause ved et vandl\u00f8b i en dal. Herefter gik det j\u00e6vnt ligeud indtil vi sidst p\u00e5 eftermiddagen kom ud til en landsby, Ha Rapoeea, og en grusvej, hvor der kunne komme k\u00f8rende trafik. Vi var endnu ikke helt i Katse Village, som var vores m\u00e5l, for der kunne vi overnatte og finde offentlig transport til Maseru n\u00e6ste dag. Vi mente, at \u00e6self\u00f8reren skulle ledsage os helt til Katse Village, men det ville han ikke. Han ville efterlade os der ved vejen, hvor vi kunne tage en bus det sidste stykke. Han ville nemlig n\u00e5 at ride hjem, inden det blev m\u00f8rkt.\u00a0 Her stod vi s\u00e5 ved grusvejen med al vores bagage og f\u00f8lte os dumpet i udkanten af civilisationen. Vi forh\u00f8rte os i den lille butik, om der ville komme flere busser forbi den dag, og det var nok tvivlsomt. Vi ventede en times tid, snakkede med forbipasserende folk om muligheden for et lift, men det gik op for os chancerne vist var meget sm\u00e5. Det var sidst p\u00e5 eftermiddagen, og der ville n\u00e6ppe komme flere biler forbi den dag. Alts\u00e5 var der kun en ting at g\u00f8re, eftersom vi ikke havde lyst til at sove i den landsby \u2013 den og dens folk s\u00e5 ikke hyggelig ud \u2013 det var at stable al bagagen p\u00e5 ryggen og begynde at g\u00e5. Egentlig havde vi mere, end vi kunne b\u00e6re, for nu havde vi jo haft \u00e6selbistand hele vejen, men alligevel lykkedes det os at b\u00e6re det hele. Vi gik ad grusvejen mod Katse Village en times tid, og det var ved at blive m\u00f8rkt, men nu kunne vi se den imponerende store og flotte Katse Dam. Jeg har set den mange gange men bliver altid imponeret over det store anl\u00e6gsarbejde og den smukke udsigt. Da var vi heldige at m\u00f8de en politibil.\u00a0 De var flinke at give os et lift til Katse Village. Vi havde t\u00e6nkt os at sl\u00e5 teltet op ved hotellet og betale en skilling for det, for vi havde ikke r\u00e5d til at g\u00e5 ind p\u00e5 et p\u00e6nt hotelv\u00e6relse. Politiet mente ikke, at det ville v\u00e6re muligt, og de tilb\u00f8d os at sl\u00e5 teltet op ved politistationen. Det tog vi imod med gl\u00e6de og f\u00f8lte os i alt fald sikre der. Natten var igen kold med frostvejr og bl\u00e6st uden for teltet. Vi var enige om, at denne tur fra dam til dam ville v\u00e6re attraktiv for turister, som b\u00e5de vil se den uber\u00f8rte natur, befolkningens kultur og det store konstruktionsarbejde omkring d\u00e6mningerne. Hvis man s\u00f8rger for at have en klar aftale p\u00e5 forh\u00e5nd med nogle \u00e6selm\u00e6nd, og hvis man g\u00f8r turen lidt tidligere p\u00e5 \u00e5ret, s\u00e5 kan det blive alle tiders tur. Man kunne nemt indl\u00e6gge en halv dag i hver ende af turen til et bes\u00f8g p\u00e5 informationscentret i henholdsvis Mohale og Katse om d\u00e6mningsprojektet. Der er lavet info-centre med mini-modeller, videofilm og informationsmedarbejdere, hvor bes\u00f8gende kan f\u00e5 en masse information om Lesotho Highlands Water Project. Det er absolut et bes\u00f8g v\u00e6rd.\u00a0 N\u00e6ste morgen pakkede vi sammen, takkede politiet for venligheden og hj\u00e6lpen, og s\u00e5 gik vi lidt rundt i Katse Village. P\u00e5 hotellet spurgte vi, om vi havde kunnet s\u00e6tte teltet op p\u00e5 deres gr\u00e6spl\u00e6ne, men det fik vi negativt svar p\u00e5. Det brugte de ikke at lade folk g\u00f8re, man skulle leje et v\u00e6relse. Der findes ingen campingplads i byen, men hvis man aftaler det p\u00e5 forh\u00e5nd, kan man vist f\u00e5 lov at campere ved vandprojektets informationscenter. Vi s\u00e5 mange biler tilh\u00f8rende d\u00e6mningsprojektet og politiet i Syd Afrika. De var der p\u00e5 grund af den nedstyrtede helekopter, hvor man fors\u00f8gte at finde \u00e5rsagen til styrtet at tage stilling til, om den kunne bjerges. Vi fandt en bus mod Maseru og ventede p\u00e5, at den skulle blive fuld, s\u00e5 den kunne k\u00f8re. Den k\u00f8rer ikke efter k\u00f8replan men efter, hvorn\u00e5r den er fuld. Vi ringede til vennerne i Maseru og aftalte, at de skulle k\u00f8re til Leribe og hente os der. Det ville g\u00e5 hurtigere end at tage bussen hele vejen tilbage til Maseru.\u00a0 Den s\u00e5kaldte bus var en af de s\u00e6dvanlige overfyldte Toyota Venture (Hiace-typer), som stopper mange gange undervejs og tager folk af p\u00e5. Nogle steder holdt den igen l\u00e6nge for at vente p\u00e5 at blive fuld, inden den ville k\u00f8re videre. Folk snakker altid livligt i bussen om alle de aktuelle begivenheder, og lige for tiden var den st\u00f8rste nyhed jo helikopterstyrtet. Af de fire ombordv\u00e6rende overlevede kun \u00e9n, nemlig en tysker, som kunne sv\u00f8mme. En syd afrikaner og de to basotho-piloter druknede. Der var helt klar enighed om, at det var den store s\u00f8slange, som bor i Katse Dam, som var blevet vred og havde snuppet helikopteren. En meget vidende mand mente at vide, at under konstruktionen af d\u00e6mningen havde de syd afrikanske og italienske ingeni\u00f8rer fordret s\u00f8slangen, som altid havde boet i floden, med nogle piller, som gjorde den glad og rolig. Dette havde gjort det muligt for dem at bygge selve d\u00e6mningsmuren uden at f\u00e5 problemer med slangen. (En slags doping?) I flere \u00e5r havde slangen nu v\u00e6ret meget tilfreds, eftersom den havde f\u00e5et en st\u00f8rre s\u00f8 at v\u00e6re i. Nu var virkningen fra pillerne imidlertid stoppet, og slangen var blevet vred. De er ikke s\u00e5dan at sp\u00f8ge med, s\u00e5dan nogle s\u00f8slanger!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u2013 beskrivelse af trekking i Lesotho\u2019s bjerge.Fra dam til dam, fra Mohale Dam til Katse Dam By Karina Ruby, Steering Committee member Det var s\u00e5 sm\u00e5t ved at blive vinter i Lesotho, m\u00e5ske lidt sent p\u00e5 \u00e5ret til en vandretur, men vi havde ikke haft tid f\u00f8r og nu skulle vi alts\u00e5 lige n\u00e5 at … L\u00e6s videre “Rejsebrev”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-227","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/227"}],"collection":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=227"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/227\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":371,"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/227\/revisions\/371"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lumela.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=227"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}