Besøg i Lesotho, det 200 år gamle land
Af Karina Ruby
Kl. 9 om morgenen sad vi klar på langsiden på stadion, vores lille delegation fra Denmark Lesotho Network.
Vi var i Lesotho med flere forskellige formål, men et af formålene var at deltage i fejringen af landets 200 års fødselsdag. Vi skulle også besøge vores partnerorganisationer og undersøge forskellige ting vedrørende den næste kulturrejse i marts 2025.

Vi kørte tidligt om morgenen d. 4 oktober ind til Maseru (hovedstaden) fra Thaba Bosiu, hvor vi overnattede, da vi forventede meget trafik på indfaldsvejene pga. den store fejring af 200 års dagen. Nogle vil måske fundere over, hvorfor vi overnattede i Thaba Bosiu, når nu den store fejring skulle foregå i Maseru. Jo, det gjorde vi fordi, vi for mange måneder siden fik oplyst, at fejringen skulle foregå ved bjerget, hvor det hele begyndte, nemlig Thaba Bosiu. Det er det bjerg 25 km øst for Maseru, hvor kongerne ligger begravet. Som helt typisk i Lesotho kan det være svært at finde ud af før i sidste øjeblik, hvad der skal foregå og hvor. En uge før troede de fleste mennesker i Lesotho stadig, at der skulle være et stort arrangement ved Thaba Bosiu. Der begyndte dog at gå rygter om, at det måske var flyttet ind på det store stadion i Maseru. Og det var det.

I løbet af hele året 2024 har der været mange forskellige begivenheder og fejringer af 200 års jubilæet, arrangeret af forskellige organisationer og erhvervslivet. Vi deltog d. 3. oktober i vores landbrugspartners fejring, som fandt sted ved Thaba Bosiu. Her havde Rural Selfhelp Development Association (RSDA) inviteret formænd og andre relevante personer fra deres landmandsgrupper ude omkring i hele landet til at deltage i en festlig og samtidig faglig relevant dag.
Vi seks danskere fra DLN var en slags æresgæster, sad på første række, og det hele var meget festligt. Der var mange taler, gaveoverrækkelser og til sidst musik og dans. RSDA fik to plakater til kontorets vægge af skagensmaleren P.S. Krøyer; desværre var kun den ene indrammet, da vi i hele Maseru kun fandt én ramme, som var stor nok. RSDA forærede flotte basothotæpper til alle deltagere. Det lykkedes os lige netop at få plads til dem i kufferten hjem til Danmark.

Årets mange fejringer kulminerede som sagt med det store arrangement for folket på det nationale stadion i Maseru d. 4. oktober. Det var en dobbelt fejring. Dagen i år markerede både 58 års selvstændighed og 200 års fødselsdag som nation. Lesotho blev helt selvstændig og fri for englændernes indblanding d. 4. oktober 1966, og derfor er 4. oktober landets nationaldag. Kong Moshoeshoe I samlede Basotho-folket i 1824 på det landsområde, som i dag er Lesotho. Der er også en nationaldag d. 11. marts, som var dødsdagen i 1870 for Kong Moshoeshoe I.
Der var gratis adgang og ikke noget med billetter, så alle og enhver havde mulighed for at deltage. Rygterne op til dagen gik dog på, at det ville være nødvendigt med billetter og særlig adgang til VIP-området, hvis man ville undgå at stå i kø fra kl. 6 om morgenen. Det var dog ikke tilfældet. Det var ikke så kaotisk, som man kunne frygte, og trafikken var ikke slem. Med hjælp fra RSDA fik vi adgang til gode siddepladser, og vi kunne parkere bilen ved deres kontor tæt på stadion. Således sad vi klar i god tid og kunne se alle de fornemme gæster ankomme før start på arrangementet. Der var bl.a. ministre, dommere, statsoverhoveder fra nabolande, militærets og kirkens øverste ledere. Vi sad i et område, hvor vi bl.a. mødte den danske ambassadør, som var kommet fra Pretoria for at overvære fejringen.
Det hele tog knap fire timer og var med skiftende indslag. Der var militærparader med pansrede køretøjer i konvoj rundt på stadion, soldater i strækmarch og optog af unge soldateraspiranter. Der var underholdning i form af korsang, optræden af landets mest populære popstjerne og traditionel dans. Der var bøn, lange taler på sesotho, korsang og optræden af gæster fra SydKorea og Thailand. Der var klanernes optog med forskellige klaner i tøj, der afspejlede deres tilknytning til et dyr. Deres Majestæter Kong Letsie III og Dronning Motsoeneng var de mest prominente gæster, hvis bil ved ankomst og afrejse blev eskorteret af flotte hesteoptog. Til sidst stod vi alle og sang nationalsangen. Højtideligt og festligt.