Forsidebillede af Graham Maclachlan, via Wikimedia Commons

I oktober 1988 ankom jeg til Maseru og startede mit job som rådgiver i National Manpower Development Secretariat, et kontor under Planlægningsministeriet. Kontoret var placeret lige ved siden af Lesothos katolske domkirke. Min løn var betalt af EU-delegationen, der lå længere nede af hovedgaden. Man administrerede scholarships både i Lesotho, i Sydafrika, i UK, i Østeuropa, Kina m.fl.

Ms Pitso og Ms Ntoampe var mine første chefer i NMS. Her følger et stærkt portræt senere. Jeg delte kontor med Mr. Tsubane, der oprindeligt vat teologuddannet, men var endt som embedsmand.

Mr Tsubane ledsagede mig d. 11. marts 1989 til den årlige fejring af Moshoeshoes dag. 11. marts var min første danske konge, Frederik d. 9’s  fødselsdag. Men det blev også en mærkedag for mig i mit nye land Lesotho. Nationens fader Moshoeshoe, der grundlagde Lesotho i 1824 menes at være født i 1786, men i mangel af en præcis fødselsdato, blev hans dødsdato d. 11. marts 1870 i stedet den mindeværdige dato.

Ud fra enhver betragtning var Moshoeshoe en gigantisk politisk skikkelse.

Da han samlede sit folk  til en relativt homogen nation i 1824 var han ca. 40 år gammel. Og han skulle blive nationens leder i næsten et halvt århundrede.

Han arbejdede utrætteligt for at opnå beskyttelse af den britiske kolonimagt mod boerne, der truede med at udslette nationen. Han nåede inden sin død at se sin nation som et britisk protektorat. Kort efter hans død i 1884  blev Lesotho en kronkoloni. Kampen var vanskelig, for britterne svigtede gentagne gange basutoerne med mere eller mindre direkte hjælp til de boere, der ønskede at udrydde nationen. Med krige fra 1858 til 1867 var det meget tæt på at lykkes. Som ca. 70 årig måtte Moshoeshoe opleve, at en overmægtig styrke af veludrustede boere stod ved foden af Thaba Bosiu med ønsket om at erobre bjerget. Men heltemodigt holdt man stand og erobringen mislykkedes. D. 11. marts 1989 mere end ca. 130 år efter var jeg tilskuer til den årlige mindehøjtidelighed, hvor kongen i spidsen for sine mænd, rider hen til foden af bjerget.

Ved den lejlighed besteg jeg ikke Thaba Bosiu. Men det gjorde jeg mange år efter At komme op på bjerget til det sted, hvor Moshoshoe ligger begravet, gav mig en næsten hellig ærefrygt. Min identifikation med Lesotho var så stærk, at jeg besluttede, at jeg ved livets udgang ville have min aske strøet ud over bjerget! Dette bjerg konkurrerer dog om denne ære med et fjeld mellem min færøske mors fødebygd Hvalba og konfirmationsbygden Sandvik, som jeg besteg som barn!

Meget var gået forud for Moshoeshoes kamp for overlevelse i hans sene år. Han forstod på mesterlig vis at bruge sine rådgivere fra de evangeliske franske missionærer til at udvikle nationen. Ikke mindst Casalis var en trofast rådgiver. Mellem 1837 og 1855 bidrog han afgørende til,  at Sesotho blev et smukt og aktivt skriftsprog. Morija, hvor Casalis m.fl havde deres virke blev et kulturelt kraftcenter i Lesotho

Det er rørende at se malerier fra den tid, hvor missionærerne stod bag Moshoeshoe som symbolet på en hengiven støtte.  Ikke alene bidrog  de til den kulturelle kamp. De ydede også særdeles aktiv støtte til den militære kamp mod boerne og prøvede at påvirke de svigefulde britiske Del og Hersk ledere.

Der er grund til at tro, at man på nationens fødselsdag d. 4. oktober 2024 vil fejre Moshoeshoe behørligt!