Jeg var nok lidt en flipper dengang. Jeg ankom uden skæg eller ret megen erfaring.
Kurt taler om dengang han rejste til Lesotho som ulandsfrivillig i 1983, en beslutning som førte ham til Lesotho første gang. I dag underviser Kurt i bæredygtighed, og han hjælper virksomheder med optimering. De såkaldt “bløde” værdier, dem har han stadig.
Jeg tager altid de svages parti. Økonomien slår aldrig trivslen blandt medarbejdere, det ved alle, der kender mig.
Da Kurt havde stået for sit første projekt, havde han både fået et flot fuldskæg og vundet høvdingens og sine kollegaers respekt i landsbyen. Det blev starten på en lang kærlighedshistorie til et lille land langt væk fra Danmark.
Her byggede han blandt andet broer, som skulle sikre adgang gennem det svært fremkommelige landskab.
Kurt var i Lesotho senest i februar 2023, og har haft mulighed for at se de broer, han byggede for snart 40 år siden. Broerne er stadig med til at bære unge og gamle. At broerne og de frivillige indsatser har en langvarig effekt, er der slet ingen tvivl om ifølge Kurt. Og det er en af flere grunde til at Denmark Lesotho Network lykkes godt med de forskellige indsatser, som de er med til at finansiere – til stor glæde, ikke bare for basothoer;
Når der er noget, der lykkes, så giver det en enorm livsglæde. Den modtagelse man får, ikke mindst, når vi kommer ud på landet – det kan ikke beskrives. Jeg ved, at det ikke håbløst, det vi gør.
På turen i februar 2023 var Kurt sammen med sin hustru Majbritt i Lesotho som frivillig projektleder på et projekt finansieret af GLOBUS. Projektet arbejder med genbrug af hospitalsudstyr og computere fra Danmark til Lesotho samt udveksling af studerende i samarbejde med SOSU syd i Åbenrå.
Desuden er der skabt kontakt imellem Vestbirk Friskole og en landsbyskole i Lesotho.