Af: Lone Buhl Pedersen, deltager i DLNs Kulturrejse Marts 2025
Nobody has heard of Lesotho – jok’ede Trump
Lesotho et Land, ”ingen” – ifølge den amerikanske præsident Donald Trump – ”nogensinde har hørt om”. Da ingen kender landet, kunne Trump konkludere at ulandshjælpen til Lesotho hermed var en udgift, der var spild af penge… og hans kompagnoner, der sad ved hans side kunne grine anerkendende. Væk med støtten, sagde deres grinende ansigter…
Denmark Lesotho Network DLN – I gør et stort arbejde i og for Lesotho. I er jer bevidste, at skal Lesotho hjælpes – så gælder det om at flest mulig kender landet. I gør jeres, til at flest mulige ser på landet med kærlige øjne. At flest mulig har en forståelse for hvorfor de i Lesotho er så fattige som de er. Jorden er utrolig stenet – ikke nemt at drive landbrug. Stor fattigdom. Skolegangen kan forbedres og forlænges. Gennemsnitlig levealder 50 år. 24 procent af landets beboere har Aids osv. osv.
Folk i Lesotho har ikke været så heldige som os at blive født i et økonomisk rigt land med sygehusvæsen, netværk, skoler, ligestilling osv. Hvor vi er født – det er hverken retfærdigt eller uretfærdig – sådan er det bare. Men har vi kendskab og forståelse for Lesothos situation – er det første skridt på vejen til at gøre noget ved det. Jo flere, der har kendskab til Lesotho – jo mere vi kender landet – jo mere kan og vil der blive gjort.
DLN – tak for en skøn, indholdsrig og livsudvidende tur til Lesotho. (Vi betalte selvfølgelig selv turen – men I gjorde det muligt, og I sørgede for det hele.) Jeg og de 16 øvrige deltagere – har aldrig oplevet noget, der kan sammenlignes med vores Lesotho tur. Tak, at I er jer bevidste, at det at kende et land – kende menneskene i landet – kende menneskes baggrun og hverdag. Det at have forståelse for et land, at det på den lange bane er medvirkende til at gøre det bedste for et land.
Og Tak – at turen for mig har bidraget til at se med endnu større taknemmelighed på mit eget liv og de fantastiske vilkår jeg er født ind i. Efter sådan en tur er jeg virkelig blevet mindet om, hvor rig og heldig jeg er og derfor ikke skal brokke mig over banaliteter.