Opgaver i Udkants Lesotho – Den bæredygtige Landsby

 

I januar har Urszula og jeg været i Lesotho for bl.a. at følge op på et Y-Men´s støttet projekt i Tebellong – tæt på Qachas Nek. For at nå frem til Tebellong krydser vi Orange River i robåd. Her opererer 2 “færgeselskaber” et privat selskab og Tebellong Hospitals båd.

 

 

 

 

Robåden –  25 hospitalssenge blev sejlet over enkeltvis i denne båd

 

Ved ankomst fik vi vores bopæl. Der var nogle udfordringer med sengelinned og forplejning, men det blev klaret på bedste vis. For et par år siden har DLN leveret udstyr til Tebellong Hospital og computere til den lokale skole. Vi fik et godt indtryk af hospitalet – men der er plads til flere patienter. Desværre mangler man medikamenter og derfor kan man ikke behandle en del sygdomme. Patienterne må desværre ofte sendes videre til bl. a. Maseru. Computerne på skolen fungerer godt og eleverne opnår IT kundskaber.

Y-Men´s projektet består i træplantning for at imødegå jorderosion og midler til opbygning af et værksted i landsbyen. Træplantningen er i fuld gang. Der focuseres især på frugttræer. Æbler og ferskner. Disse frugttræer findes der allerede en del af i Tebellong. Der er udarbejdet en plan for fremstilling af frugtjuice og tørrede frugter til salg lokalt. For Y-Men´s donationen etableres også grøntsagshaver.

 

 

 

 

 

Fræser + buskrydder (indkøbt for Y-Men´s midler)

 

Lige nu har Learnmark i Horsens og DLN indsendt en ansøgning til Globus Puljen om transportdækning til 1 container fra Danmark til Lesotho. I samme ansøgning søger vi om udveksling af 4 unge håndværkere fra Learnmark til Lesotho. De 4 håndværkere skal til Tebellong for at hjælpe og vejlede i arbejdet med opbygning af et værksted. Den 1. maj i år håber vi at vores ansøgning godkendes. I så fald vil containeren med bl. a. værktøj, udstyr og materialer ankomme til Lesotho inden årets udgang. De 4 nyuddannede fra Horsens (tømrer, murer, smed og elektriker) kan derefter rejse til Lesotho for at hjælpe og få spændende oplevelser. I containeren vil der også være hospitalsudstyr, computere og fodboldudstyr. Dette vil blive leveret til flere modtagere i Lesotho.

 

 

 

 

 

Lokale – her indrettes systue og værksted

 

Der indgår også Y-Men midler til indretning og opbygning af værksted. Fra Y-Men i alt ca. kr. 450.000,- og hos Globus Puljen søger vi om et 2-årigt projekt, dvs. 2 x container leveringer og 2 x udveksling af unge. Så nu krydser vore partnere i Lesotho og vi i DLN fingre for at få en godkendelse fra Globus Puljen.

Arne Pedersen