En officiel udtalelse fra Lesothos udenrigsministerie meddeler at
”Den 25. februar 2026 overrakte Hendes Excellence fru Nts’ebo Moshoeshoe officielt sine akkreditiver til Hans Majestæt Kong Frederik X af Kongeriget Danmark.
Med denne ceremoni akkrediterede Hans Majestæt hende formelt som ekstraordinær og befuldmægtiget ambassadør for Kongeriget Lesotho til Kongeriget Danmark.”
På baggrund af det mangeårige og tætte samarbejde med vores netværk i Lesotho var DLN inviteret til at deltage i ceremonien. Det var en stor glæde for DLN at møde og hilse på Lesothos nye ambassadør i Danmark ved denne lejlighed.

På billedet ses (fra venstre mod højre)
- Mr Khotso Takane, First Secretary, Embassy of the Kingdom of Lesotho
- Anders Hedegaard, DLN Board
- Her Exelence, Ntsebo Esther Moshoeshoe, Ambassador, Embassy of the Kingdom of Lesotho
- Arne Pedersen, DLN Group member
- Ariane Bigler, Lesotho’s consul in Denmark
Udenrigsministeriets meddelelse fortsætter med…
”Lesotho og Danmark har haft varme og konstruktive bilaterale forbindelser siden 1975. Gennem årtierne har de to nationer styrket deres samarbejde på tværs af centrale områder, herunder uddannelse, sundhedsvæsen, reformer af regeringsførelse og klimamodstandsdygtighed. Deres fælles værdier, kulturelle bånd og gensidige respekt fortsætter med at forme et partnerskab baseret på formål og fremskridt.
Som konstitutionelle monarkier betragter begge lande deres monarker som vedvarende symboler på enhed og national identitet. Disse bånd blev yderligere styrket ved besøget af Hans Majestæt Kong Letsie III i den skandinaviske region, herunder Danmark, i juni 2024.
Ambassadør Moshoeshoes akkreditering signalerer Lesothos fornyede engagement i at uddybe samarbejdet med Danmark og den bredere europæiske region. Hendes indsats danner grundlag for udvidet kulturel udveksling, styrkede udviklingsinitiativer og tættere forbindelser mellem befolkningerne i begge nationer.
Under ceremonien udtrykte hun sin taknemmelighed over for Hans Majestæt Kongen og Danmarks regering og bekræftede sin dedikation til at fremme dette langvarige partnerskab samt udforske nye muligheder for samarbejde.”
(vores oversættelse).
I DLN ser vi ligeledes frem til et fortsat tæt og varmt samarbejde med Lesotho og vores solide netværk i landet.
Velkommen til Hendes Excellence fru ambassadør Nts’ebo Moshoeshoe.
/Kim
