Tag: Lesotho

Udfordringer og stræben efter enhed: Indsigt fra Lesotho-præsentation på DLN’s visionsdag.

Hør oplæget i fuld længde her.

Fakta om Dr Tumelo Tsikoane: Pensioneret professor i samfundsvidenskab fra National University of Lesotho. Tidligere formand for Mellemfolkligt Samvirkes Policy Advisory Board for southern Africa og nuværende bestyrelsesmedlem i DLN partnerorganisation Rural Self-Help Development Association (RSDA)

Dr. Tumelo Tsikoane holdt den 16. marts 2024 en præsentation i forbindelse med Denmark Lesotho Networks (DLNs) visionsdag og generalforsamling, hvor han kastede lys over Lesothos sociopolitiske landskab. Han fremhævede nøgleudfordringer, der understreger behovet for sammenhængende handling og strategiske indgreb. Tsikoane tog udgangspunkt i Lesothos “Vision 2020”, der opridsede landets ambitiøse mål for stabilitet, velstand og demokrati inden 2020. Desværre afslører virkeligheden en anden fortælling, hvor politisk ustabilitet, økonomisk tilbagegang og udbredt korruption hæmmer fremskridt. Desværre har politisering og fastlåste reformer efterladt vigtige organer, såsom Direktoratet for Korruption og Økonomiske Lovovertrædelser (DCEO), tandløse i bekæmpelsen af korruption. Han understregede vigtigheden af effektive styringsinstitutioner og fremhævede de politiske og bureaukratiske forhindringer, der har forhindret realiseringen af disse mål.

Præsentationen pegede også på klimaændringernes alvorlige indvirkning på Lesotho, hvor ekstreme vejrforhold har skabt kaos inden for landbruget. Tsikoane opfordrede til hurtig vedtagelse af klimasmarte landbrugspraksisser for at afbøde disse virkninger og sikre fødevaresikkerheden. Han understregede, at DLN har en vigtig rolle her i forhold til fortsat at støtte en positiv udvikling.

Trods disse udfordringer gentog præsentationen en opfordring til enhed og kollektiv handling. Den opfordrede organisationer som DLN til at overveje disse faktorer, når de støtter civilsamfundet i Lesotho. Trods forhindringerne skinnede ånden af modstandsdygtighed og beslutsomhed igennem, hvilket giver håb om en lysere fremtid.

I år fejrer Lesotho 200 år for sin eksistens som nation; Tumelo Tsikoane mente at det sammenhold og den stolthed denne milepæl indebærer kan udnyttes til at fremme enhed og adressere social ustabilitet. Det skal ses som opfordring til alle interessenter om at forenes, samarbejde og skabe meningsfulde ændringer.

I sidste ende tjente præsentationen som en påmindelse om kompleksiteten af Lesothos udfordringer, men den fungerede også som et kald til handling mod en mere stabil, velstående og modstandsdygtig fremtid for alle basothoer.

Efter præsentationen var der to spørgsmål fra forsamlingen, som desværre måtte videregives til Dr. Tsikoane skriftligt pga. tekniske problemer:

Det første gik på, hvordan midler fra de store vandforsyningsprojekter i Lesotho, der sælger enorme mængder vand til Sydafrika, påvirker Lesothos udvikling og økonomi?

Dr. Tsikoane har efterfølgende skriftligt svaret at: ”Indtægterne fra ’Highlands Water Project’ går ind i det, der kaldes regeringens konsoliderede indtægter. Dette betyder, at de ikke bogføres separat, og de bliver heller ikke brugt til finansiering af specifikke udviklingsprogrammer eller projekter.”

Et andet spørgsmål lød:

Hvordan påvirker den sydafrikanske økonomi Lesotho, og hvad er konsekvenserne for landets udvikling og økonomiske bæredygtighed?

Hertil skrev Dr. Tsikoane dette svar: ”Angående det andet spørgsmål er svaret både givet og åbenlyst. Lesothos økonomi er i høj grad afhængig af Sydafrikas økonomi. Denne situation har på forskellige tidspunkter ført til debatter om, hvorvidt Lesotho bør fortsætte med at eksistere som en suveræn enhed eller integrere med Sydafrika – Og i hvilken form?”

Portræt af en DLN ildsjæle: Bodil Mathiasen

Foreningen er en måde at holde tråden i det, der er vigtig for mig

– En morgen vågnede jeg ved at helikopterne fløj over mit hoved, byen brændte.
Oppositionen var voldsomt utilfredse efter valget, der havde været en olm stemning længe, og nu var hæren blevet sat ind. Vi blev evakueret – det var virkelig uhyggeligt.

Bodil Mathiasen fortæller om en tidlig morgen i 1998, på det tidspunkt arbejdede Bodil i Lesotho.
Bodil havde boet i landet i to år med sine to teenagebørn, og var dybt involveret i arbejdet med at undervise i stemmeret, demokrati og menneskerettigheder. Efter optøjerne tog Bodil og familien tilbage til Danmark – dog ikke på grund af optøjerne, men fordi det var aftalen med
teenagebørnene.

– Jeg var slet ikke klar til at komme hjem, men mine børn skulle i gymnasiet.

Man bliver pænt stakåndet af en hurtig overflyvning over Bodil Mathiasens 73-årige liv, og man skal stå afsindigt tidligt op, for at kunne matche de eventyr, Bodil har oplevet. Bodil har boet udenfor Danmarks grænser i adskillige år, og var kun 19 år, da hun første gang tog ud i verden
– hun vendte først tilbage, da hun var blevet 29. I 2004 var Bodil Mathiasen med til at starte foreningen Denmark Lesotho Network og er stadig et meget aktivt medlem.

– For mig er det en måde at holde fast i det, som betyder rigtig meget for mig.

Og det, der betyder noget for Bodil er personlige venskaber og et brændende ønske om at udbrede demokrati, viden og menneskerettigheder. Et arbejde som har fulgt Bodil gennem hele hendes arbejdsliv, og som stadig holder hende fuldt beskæftiget.

– Det sidste skud på stammen i projektet er etablering af små biblioteker i landsbyer, der ligger langt ude i bjergene, hvor det er meget svært at komme frem. Man skal krydse besværligt terræn, floder og bjerge. Her har vi fået etableret biblioteker med internetadgang. Det betyder at befolkningen der, nu har mulighed for at få viden og kontakt til resten af samfundet, og kan få lov at blive en del af det. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at kunne se, hvor meget det virker, det vi gør.