Det ligger i mit DNA at være frivillig, og jeg vil ikke undvære de oplevelser, som jeg får ved at være sammen med andre om en god sag. Hvis jeg bare skulle læne mig tilbage og lade nogen andre gøre noget…, det kan jeg ikke forestille mig.
Nis Kloppenborg Skau på 61 år har været landmand i mere en 30 år, og så er han frivillig og medlem af Denmark Lesotho Network. Nis tabte fuldstændig både kæben og hjertet til Afrika, da han som ung rejste rundt med rygsæk i Botswana, Lesotho og Sydafrika. Men det var i 2002, da han, Nis’ hustru Solveig og tre børn besøgte gode venner i Lesotho, at han opdagede mulighederne for at gøre en synlig og meningsfuld forskel netop her.
Vi oplevede vores venners arbejde på tæt hold – det var virkelig et tæt arbejdsfællesskab med de lokale. De relationer, der blev knyttet har givet lange venskaber. Jeg blev betaget af menneskene og deres virke med landbrug under helt andre forhold, end vi er vant til.
Men der var lige noget landbrug, en familie og andre foreninger, der skulle passes, før Nis i 2014 så sit snit til at tilbyde sin hjælp til Denmark Lesotho Network. Nis har altid været en total tal-nørd og med en agronom uddannelse med økonomi som sit speciale, var det oplagt først at få afrapporteret et igangværende projekt og søgt til det næste projekt.
De seneste små ti år har Nis brugt sine tal-færdigheder som kasserer for foreningen, og er i dag med i landbrugsgruppen.
I Landbrugsgruppen har vi været heldige at lykkes med vores projekter. Det giver god energi. Den gode fortrolige kontakt med kontoret i Lesotho betyder rigtig meget – de har godt styr på deres økonomi, og herfra sørger vi for, at der er gennemsigtighed til de danske donorer. Vi oplever, at man i Lesotho har et utroligt livsmod og glæde ved at være en del af landbokulturen – det er meget inspirerende.
En helt anden sidegevinst, som Nis understreger, er, at det han som frivillig giver videre ikke kun havner i Lesotho, men også til næste generation.
Det mest fantastiske er, at jeg kan mærke, at frivilligheden smitter af på mine børn.
DLN afholdt sin årlige generalforsamling den 17. marts 2024 i Århus med deltagelse af 19 medlemmer fra foreningen. Efter velkomst af Formand Karina Ruby ledte Dirigent Solveig Kappel og referent Anne Jacobsen forsamlingen igennem dagsordenen.
Efter fremlæggelse og enstemmig godkendelse af regnskabet blev budgetforslaget for 2024 gennemgået, hvor en saldo på omkring 280.000 kr. forventes ved årets udgang. Det ansås som en god økonmisk buffer, der kan opretholde aktivitet, også når et projekt midlertidigt er uden finansiering. For nærmere indblik i Budgetforslaget se det sidst i det detaljerede referat.
På trods af ingen indkomne forslag blev der diskuteret om budgettet, herunder støtte til forskellige aktiviteter og behovet for at opretholde en økonomisk buffer.
Valg af bestyrelse og revisorer blev også gennemført, hvor de tre bestyrelsesmedlemmer på valg blev genvalgt: Lisbet Stjerneklar Kristensen, Anne Jacobsen og Karsten Lund. Desuden blev Claus Løschenkohl og Bodil Mathiasen blev valgt som suppleanter. Både ekstern og intern revisor blev genvalgt.
Under eventuelt blev der diskuteret fremtidige sociale arrangementer og initiativer og fejringen af Lesothos 200 års jubilæum.
Fakta om Dr Tumelo Tsikoane: Pensioneret professor i samfundsvidenskab fra National University of Lesotho. Tidligere formand for Mellemfolkligt Samvirkes Policy Advisory Board for southern Africa og nuværende bestyrelsesmedlem i DLN partnerorganisation Rural Self-Help Development Association (RSDA)
Dr. Tumelo Tsikoane holdt den 16. marts 2024 en præsentation i forbindelse med Denmark Lesotho Networks (DLNs) visionsdag og generalforsamling, hvor han kastede lys over Lesothos sociopolitiske landskab. Han fremhævede nøgleudfordringer, der understreger behovet for sammenhængende handling og strategiske indgreb. Tsikoane tog udgangspunkt i Lesothos “Vision 2020”, der opridsede landets ambitiøse mål for stabilitet, velstand og demokrati inden 2020. Desværre afslører virkeligheden en anden fortælling, hvor politisk ustabilitet, økonomisk tilbagegang og udbredt korruption hæmmer fremskridt. Desværre har politisering og fastlåste reformer efterladt vigtige organer, såsom Direktoratet for Korruption og Økonomiske Lovovertrædelser (DCEO), tandløse i bekæmpelsen af korruption. Han understregede vigtigheden af effektive styringsinstitutioner og fremhævede de politiske og bureaukratiske forhindringer, der har forhindret realiseringen af disse mål.
Præsentationen pegede også på klimaændringernes alvorlige indvirkning på Lesotho, hvor ekstreme vejrforhold har skabt kaos inden for landbruget. Tsikoane opfordrede til hurtig vedtagelse af klimasmarte landbrugspraksisser for at afbøde disse virkninger og sikre fødevaresikkerheden. Han understregede, at DLN har en vigtig rolle her i forhold til fortsat at støtte en positiv udvikling.
Trods disse udfordringer gentog præsentationen en opfordring til enhed og kollektiv handling. Den opfordrede organisationer som DLN til at overveje disse faktorer, når de støtter civilsamfundet i Lesotho. Trods forhindringerne skinnede ånden af modstandsdygtighed og beslutsomhed igennem, hvilket giver håb om en lysere fremtid.
I år fejrer Lesotho 200 år for sin eksistens som nation; Tumelo Tsikoane mente at det sammenhold og den stolthed denne milepæl indebærer kan udnyttes til at fremme enhed og adressere social ustabilitet. Det skal ses som opfordring til alle interessenter om at forenes, samarbejde og skabe meningsfulde ændringer.
I sidste ende tjente præsentationen som en påmindelse om kompleksiteten af Lesothos udfordringer, men den fungerede også som et kald til handling mod en mere stabil, velstående og modstandsdygtig fremtid for alle basothoer.
Efter præsentationen var der to spørgsmål fra forsamlingen, som desværre måtte videregives til Dr. Tsikoane skriftligt pga. tekniske problemer:
Det første gik på, hvordan midler fra de store vandforsyningsprojekter i Lesotho, der sælger enorme mængder vand til Sydafrika, påvirker Lesothos udvikling og økonomi?
Dr. Tsikoane har efterfølgende skriftligt svaret at: ”Indtægterne fra ’Highlands Water Project’ går ind i det, der kaldes regeringens konsoliderede indtægter. Dette betyder, at de ikke bogføres separat, og de bliver heller ikke brugt til finansiering af specifikke udviklingsprogrammer eller projekter.”
Et andet spørgsmål lød:
Hvordan påvirker den sydafrikanske økonomi Lesotho, og hvad er konsekvenserne for landets udvikling og økonomiske bæredygtighed?
Hertil skrev Dr. Tsikoane dette svar: ”Angående det andet spørgsmål er svaret både givet og åbenlyst. Lesothos økonomi er i høj grad afhængig af Sydafrikas økonomi. Denne situation har på forskellige tidspunkter ført til debatter om, hvorvidt Lesotho bør fortsætte med at eksistere som en suveræn enhed eller integrere med Sydafrika – Og i hvilken form?”
Hvorfor bruge sin fritid på et projekt så langt væk som Lesotho? Fordi det føles godt at gøre en forskel – og så er det en fantastisk oplevelse at komme på projektbesøg og mærke den forskel, vi bidrager til.
I vores projekt møder vi små landmænd med energi og lys i øjnene, fordi de har en fælles vision og løfter i flok med hjælp fra vores partner, RSDA (Rural Self-help Development Association)
Vi kan slet ikke beskrive den stolthed landmændene føler, når vi besøger dem. Kvinden på billedet, driver fx et tørreri, så holdbarheden af frugten kan forlænges – både ved at tørre frugten, men også ved at lave marmelade og chilisauce. Vi besøgte hendes hjem og virksomhed og mødte hende igen ved møder dagen efter, og hun kom glædestrålende og takkede os for besøget hos hende og i Lesotho. Hun kunne fortælle, hvordan RSDA har bidraget til at skabe en organisation, hvor de i fællesskab udvikler tørrerier og pakkerier. Men hun var også stolt af sin udvikling som kvinde, der driver virksomhed og skaber beskæftigelse til flere. ”Jeg vidste slet ikke at kvinder kunne og måtte drive virksomhed, før jeg mødte RSDA”
Vi skal selvfølgelig også tilse, at alt går ordentligt for sig – især på den finansielle del, så vi bruger en dags tid på kontoret på at lave bilagskontrol og gennemgå Finance Health Check. Vi kunne konstatere at alt er dokumenteret ned til mindste detalje. Der er fx en kørebog, hvor der er redegjort for formålet med hver eneste km. Når der er holdt møder, ligger der en deltagerliste, hvor hver deltager har registreret sig med markering af de måltider, de har fået og den kompensation, de har modtaget for rejse og ophold. Det er forskellige beløb. Landmændene fra bjergene bruger tre dage på et møde i Maseru, fordi det tager en hel dag at nå frem.
Vi bidrager til et landbrugsprojekt, som har fået støtte fra CISU (Civilsamfund i Udvikling) siden 2004. Projektets formål har været at organisere de små bønder, så de i fællesskab kan forbedre levevilkårene for den enkelte og for landbruget som erhverv. Ved at organisere sig, kan de opnå politisk indflydelse, de kan udveksle erfaringer og støtte hinanden, de kan samle deres produktion og bringe større mængder til markedet og derved få en højere pris. Det er en lang proces, der startede med at registrere landmændene i 10 lokalafdelinger – district forums. I hvert distrikt vælger man så en bestyrelse, som deltager i møder på landsplan.
Der er mange mere eller mindre målbare resultater af projektet, så når vi er på projektbesøg, oplever vi den stolthed og glæde, der hersker. Og vi hører igen og igen fortællingen om, hvor vigtigt fællesskabet og træningen er for deltagerne.
Den nu tidligere leder i DLNs partnerorganisation Development Peace Education (DPE) Ntate Sofonea Shale, er blevet headhuntet til stillingen som departementschef i premierministerens kontor i Lesothos parlament. Mens vi i DLNs DPE-gruppe ønsker ham alt det bedste i hans nye job, er vi også lidt kede af at se ham forlade vores langvarige samarbejde med DPE. Partnerskabet begyndte tilbage i 2008, og DPE har udviklet sig til en slagkraftig NGO,, der kæmper for rettighederne for Lesothos befolkning, især for dem i Lesothos fjerntliggende områder. Selvom det er farvel for nu, er vi sikre på, at vores veje vil krydses igen, og venskabet mellem DLN og Ntate Shale vil fortsætte. En stor tak sendes til Ntate Shale, og vi er overbeviste om, at han fortsat vil have befolkningens interesser som sin første prioritet i sit videre arbejde.
By Bodil Mathiasen Member of the DLN DPE project group:
Sofonea Shale
Ntate Sofonea Shale has been headhunted for the position of Chief of staff in the Prime Minister’s office in the Parliament of Lesotho. We – the Danish DPE group wish him all the best in his new job, but we are also a little sad to see him leave our longtime partner: Development for Peace Education – DPE.
It seems ages ago when Ntate Shale and I sat at the foot of the Thaba Busiu mountain discussing a possible partnership between DLN and DPE. In fact it was back in 2008 that our conversation took place.
After a time of analysis of the target group and the exercise of going through the CISU procedures of establishing a formal partnership we embarked on our first project in 2010.
And the partnership has been ongoing ever since. We have seen DPE grow into a very strong and vocal NGO – always fighting for the rights of the people of Lesotho – and in particular for the population in the far to reach areas.
We extend a huge “thank you” to Ntate Shale and are confident that he will continue to have the interest of the population as his first priority.
As Ntate Shale has stressed on many occasions : the DPE-DLN is not only a professional partnership, but also a long lasting friendship built on respect and care for each other.
So it may be a goodbye for now, but we are sure that our path will cross in future and that the friendship between DLN and Ntate Shale will continue.
ALSO READ : STATEMENT BY DPE CHAIRPERSON CDE MAFOKANE RAMAKHULA
Fraternal greetings to the DPE membership, Communities and Citizens Served by DPE, CSOs, partners, Media and the General Public
I hope and believe that every one of you in your different ways through which you make the philosophy of DPE realisable, you have had a memorable time with families and friends during the festive season. This should have provided good rest and recharged your energy. As the new year has begun. I wish you all the best in your endeavours out of which DPE and the communities it serves shall benefit significantly.
In its empowerment work DPE has produced leaders serving society in different capacities in an out of Lesotho, in the state and non-state sectors, civilian and disciplined sectors while others are representatives of citizens.
I wish to announce here and now that the number one employee of Development for Peace Education, Ntate Sofonea Shale, will leave his long term of office as the Coordinator and Head of Secretariat, forthwith. Ntate Shale has helped DPE during his tenure of office to design public participation strategies that have made the otherwise abstract and complicated governance processes easily accessible to the ordinary citizens. While DPE has been extremely relevant in the regional and national levels in dialogue, advocacy and resolution of political conflicts, ordinary citizens in the hard to reach areas have been able to talk to Ministers directly, parliamentary portfolio committees have been to the villages to hear citizens’ voices. This has made DPE a great organisation with reputation in Lesotho and Southern Africa. On behalf of the DPE National Executive Committee and on my own behalf, take this moment to wish ntate Shale success in his new endeavours.
In his absence, the National Animator Reverend Valentine Tṥepo Mosoeu shall hold the fort as the Coordinator and the Head of Secretariat. The DPE shall continue to stand for the option of the cause of the poor.
“Jeg var et sted i livet, hvor jeg havde overskud til at gøre noget nyt, og så var det her tilbud der. Jeg kunne lige så godt have været frivillig i andre organisationer, men er super glad for at netop Denmark Lesotho bød sig til på det tidspunkt.”
Anne Jacobsen på 60 år underviser til daglig på Erhvervsakademi Aarhus, Anne underviser inden for Kommunikation, ledelse og organisation – en af Annes vigtigste kompetencer er at facilitere processer. I hverdagen er det læring og i fritiden er det så blevet udviklingen i Lesotho og samarbejdet i Denmark Lesotho Network.
“Der er et andet drive i det frivillige arbejde end i det professionelle. Fællesskabet og den gode sag har det primære fokus, og det giver en anden form for motivation.”
Anne tabte sit hjerte til Lesotho på en rejse til Afrika efter gymnasiet. Men det stod ikke nødvendigvis i kortene, at hun skulle tilbage, og heller ikke at Anne skulle arbejde frivilligt for netop Denmark Lesotho Network. Det med at arbejde frivilligt, det stod til gengæld i kortene.
“Jeg er et meget fællesskabsorienteret menneske, og finder tilfredsstillelse at gøre noget for andre. At arbejde for Lesotho er et godt spejl på ens små brokkerier. Det holder mig på jorden at se, hvordan livet kan foregå andre steder i verden – det øger min taknemmelighed for det privilegerede liv, jeg har her i Danmark.”
En stor del af Annes og Denmark Lesotho Networks arbejde handler om at sikre, at de midler der bliver rejst, bliver brugt til formålene. Det er Anne slet ikke i tvivl om, at de gør hos de samarbejdspartnere, som foreningen har i Lesotho.
“Alt hvad vi rejser af fondsmidler, bliver sendt direkte til et lille hjørne af verden, Lesotho. Vi støtter og faciliterer, men de træffer beslutningerne. De er jo eksperter på deres behov. Vi har stor tillid til hinanden, fordi vi kan se, at indsatserne virker.”
Anne er stolt af, at de i Denmark Lesotho Network arbejder gratis, selvom det er store projekter, der arbejdes med. Mange andre tilsvarende organisationer har ansatte til opgaver, som Denmark Lesotho Network løfter uden hjælp.
Rejselederens beskrivelse af grupperejsen til Lesotho 3-14 November 2023
Da vi ankom til rejsens sidste destination Ramabanta Trading Post, sænkede der sig en stor ro over vores lille gruppe. I lodgens smukke have med udsigt over bløde bjerge kunne vi sidde under træerne og lade alle indtryk og oplevelser fra de foregående dage bundfælde sig.
Lisbet og jeg var især glade for, at vi kunne vise vores gæster, hvad DLNs partnere i Lesotho arbejder med. Det blev til et fint besøg i Teyateyaneng på Ntate Matlosas imponerende gartneri, hvor salathovederne var så store som foldbolde – uden brug af pesticider!
Om aftenen smagte vi salaten ved en dejlig middag hjemme hos Mme Thulo -direktøren for Rural Selfhelp Development Association ( RSDA).TAK for det.
Med hjælp fra vores gode ven senator Ntate Motsamai fik vi også lejlighed til at besøge Parlamentsbygningen i Maseru. Her fortalte Kommunikationsmedarbejderen om indretningen og det politiske arbejde, og på vej ud mødte vi “ the speaker of parlaiment”, som gerne stillede op til et gruppefoto.
Alle var betagede af landets smukke natur, som blev mere og mere spektakulær, da vi nærmede os Semongkong lodge i 2000 meters højde. Vi tilbragte nogle dejlige dage i hytterne ved den brusende flod. Der var tur til vandfaldet, nogle vovede et bad i floden andre ponyridning, og vi deltog alle med stor fornøjelse i en spændende demonstration og fortælling om Basotho tæppets historie hos en meget dynamisk kvinde, der har gjort det til sin profession at modtage gæster i eget hjem, hvor hun viser de mange tæpper.
Semongkong by er lidt Wild West- agtig, og det er sjovt at gå rundt og handle der.
Fra Semongkong krydsede vi det store bjergområde – ad god vej, som er bygget af kineserne, men betalt af Lesotho – til Seforong, hvor Development for Peace Education (DPE) Community Library var målet for dagens aktivitet. Biblioteket har til huse i en skole.
Vi blev mødt af direktør for DPE Ntate Shale, National Coordinator Ntate Valentin og Peace Education Researcher Ntate Lemohang.
Mange af bibliotekets brugere var kommet for at hilse på os og deltage i et Zoom-event med flere øvrige DPE biblioteker.
Det var en festlig dag, der sluttede med sang og dans samt et møde med skolens lærere, der meget gerne vil forsøge at etablere kontakt til venskabsklasser i Danmark.
Det rigtig gode ved denne tur var, at vi fik præsenteret og fortalt Lesothos historie på flere forskellige måder: Besøg på Thaba Busiu – Steven, vores lokale guide fra Leseli Tours, fortalte om Moeshoeshoe på bjerget og nationens fødsel – tæppedamen i Semongkong fortalte andre aspekter af historien og kulturen, og vores turguide i Ramabanta, Ntate Lefu, havde sin version. Det var meget lærerigt, selv for os, der har hørt historierne før.
Vi vil gerne takke DLNs samarbejdspartnere i Lesotho for den varme modtagelse og for facilitere alle besøgene. Også en stor tak til Steven og Bokang (Leseli Tours) for at ledsage os på hele turen og sørge for det praktiske, og sidst, men ikke mindst tak til en fantastisk god chauffør, der bragte os sikkert op og ned ad alle bakker og bjerge.
Vi – Lisbet og Bodil – er meget glade for, at deltagerne udgjorde en rigtig dejlig gruppe. Gode rejsekammerater fulde af humør, energi til oplevelser og omsorg for hinanden. TAK for det!
Foreningen er en måde at holde tråden i det, der er vigtig for mig
– En morgen vågnede jeg ved at helikopterne fløj over mit hoved, byen brændte. Oppositionen var voldsomt utilfredse efter valget, der havde været en olm stemning længe, og nu var hæren blevet sat ind. Vi blev evakueret – det var virkelig uhyggeligt.
Bodil Mathiasen fortæller om en tidlig morgen i 1998, på det tidspunkt arbejdede Bodil i Lesotho.
Bodil havde boet i landet i to år med sine to teenagebørn, og var dybt involveret i arbejdet med at undervise i stemmeret, demokrati og menneskerettigheder. Efter optøjerne tog Bodil og familien tilbage til Danmark – dog ikke på grund af optøjerne, men fordi det var aftalen med
teenagebørnene.
– Jeg var slet ikke klar til at komme hjem, men mine børn skulle i gymnasiet.
Man bliver pænt stakåndet af en hurtig overflyvning over Bodil Mathiasens 73-årige liv, og man skal stå afsindigt tidligt op, for at kunne matche de eventyr, Bodil har oplevet. Bodil har boet udenfor Danmarks grænser i adskillige år, og var kun 19 år, da hun første gang tog ud i verden
– hun vendte først tilbage, da hun var blevet 29. I 2004 var Bodil Mathiasen med til at starte foreningen Denmark Lesotho Network og er stadig et meget aktivt medlem.
– For mig er det en måde at holde fast i det, som betyder rigtig meget for mig.
Og det, der betyder noget for Bodil er personlige venskaber og et brændende ønske om at udbrede demokrati, viden og menneskerettigheder. Et arbejde som har fulgt Bodil gennem hele hendes arbejdsliv, og som stadig holder hende fuldt beskæftiget.
– Det sidste skud på stammen i projektet er etablering af små biblioteker i landsbyer, der ligger langt ude i bjergene, hvor det er meget svært at komme frem. Man skal krydse besværligt terræn, floder og bjerge. Her har vi fået etableret biblioteker med internetadgang. Det betyder at befolkningen der, nu har mulighed for at få viden og kontakt til resten af samfundet, og kan få lov at blive en del af det. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at kunne se, hvor meget det virker, det vi gør.
Endelig blev turen til Lesotho til noget efter at have være udsat på grund af Corona (jeg havde booket turen, der blev aflyst i 2020), og jeg annoncerede til min omgangskreds, at jeg skulle til Lesotho. “Hvor er det nu, det ligger?” blev der spurgt, og jeg svarede: “Midt i Sydafrika!” – og straks blev der spurgt: “Skal du så på safari?”. Det kunne jeg ikke bekræfte, da landet ligger i over 1600 meters højde, og formålet med turen bl.a. var at besøge de projekter som dels DLN (Dansk Lesotho Network) har været med til at etablere.
Vi var en gruppe på 16 personer, der aldersmæssigt spændte lige fra 12 – 81 år og med vidt forskellig baggrund. Nogle havde været der før, andre – bl.a. mig selv – måtte ty til Wikipedia for at få lidt viden om landet.
Godt møre efter turen fra Danmark, blev vi modtaget af en venlig og imødekommende guide – Stephen – som fulgte os de fleste dage, og selvom turen fra Johannesburg til Maseru varede 7-8 timer med paskontrol undervejs, kvikkede vi op i bussen, da vi på en nuanceret og humoristisk måde blev introduceret til både Sydafrika og ikke mindst Lesotho. Det fortsatte han med under hele turen. Han var rigtig god til både at nuancere den politiske situation og de forskellige værdier, der er mellem den europæiske og afrikanske kultur og ikke mindst den storpolitiske vinkel.
Vi skulle bo i hovedstaden Maseru i 3 dage. Vores hotel var mere luksuriøst, end jeg havde ventet og havde et venligt og professionelt personale. Så kunne man godt bære over med “Full English Breakfast” til morgenmad.
Dagen efter vi var blevet installeret, kørte vi nordpå til byen TY til et meget imponerende gartneri, hvor vi blev modtaget med venlighed og imødekommenhed af nogle engagerede og idealistiske personer, hvoraf nogle også havde været på udveksling i Danmark og besøgt Høsteriet i Hjortshøj. De var selvforsynende med både frø, naturlig gødning og insektmidler.Både marker og væksthuse struttede af sundhed og god vækst. Deres mål var at udvikle gartneriet i større målestok med flere produkter og dermed mere beskæftigelse til den lokale
befolkning. Vi smagte deres ingefærdrik, fik hver en fejekost og en madpakke af deres hjemmebagte brød med pålæg som afskedsgave.
Vi besøgte det pompøse parlament bygget og finansieret af kineserne – i Hovedstaden Maseru. Her havde vi et møde med et parlamentsmedlem, som redegjorde for den lidt kaotiske parlamentariske situation, og som gjorde os klogere på, hvilke demokratiske udfordringer, landet står overfor.
Et programpunkt på vores tur var også et besøg på DPEs Community Library der har til huse på en skole for unge i Seforong. Inden vi kom til skolen fik vi udleveret lysende grønne parasoller med reklame for DPE, og de var rare at have på resten af turen, så vi kunne skærme os mod solen.
På skolen blev vi modtaget af ca. 30 unge mennesker, brugere af det digitale bibliotek, samt skolens lærere og andet personale.
Som tidligere lærer har man blik for alt det usagte, der foregår. For det første blev vi budt velkommen på Sesotho, som vi jo ikke forstår. På den anden side er der mange af de unge, som ikke forstår engelsk. Vi fik det oversat, men det signalerede, at det var de unge mennesker, der blev talt til og selvfølgelig også os. Så må vi acceptere, det det kan være lidt langvarigt.
Derefter skulle vi igennem en lang præsentationsrunde, hvor hver enkelt deltager skulle rejse sig og sige sit navn. Også dette kan virke noget omstændeligt og kedeligt, men da jeg så, hvor generte og fnisende, de unge mennesker var, når de skulle rejse sig op, kunne jeg se, at det var det første skridt på demokratistigen: nemlig at kunne rejse sig op og tage ordet. Bare flot pædagogisk arbejde!
Genertheden forsvandt fuldstændig, da alle til sidst med en udstråling af glæde og livskraft rejste sig og sang og dansede i en slags kædedans. Det kunne både vi og danske unge godt lære noget af.
Inden de danseglade unge slog sig løs, overværede vi et zoommøde, hvor vi ikke forstod et ord, men der var total stilhed, og man mærkede stoltheden og glæden over, at det nu var muligt at kommunikere digitalt. Et kæmpe fremskridt!
Senere havde vi møde med lærerne, som var meget interesserede i vores skolesystem og især de demokratiske sider af skolegangen med elevråd, forældresamarbejde og undervisningsplaner. Mødet mundede ud i, at et par fra Rejsegruppen vil forsøge at etablere en venskabsklasse på en skole i Danmark.
Vores sidste dage inden vi skulle tilbage til Maseru, tilbragte vi på en Lodge i Ramabanta, og det var balsam for sjælen efter et bombardement af indtryk. Her var udsigt til bjergene, total stilhed udover klokken fra fåreflokken, store skyggefulde træer, en let brise – et sted, hvor tiden stod stille – inden vi skulle tilbage til det pulveriserende liv i Maseru og videre hjem til regnen.
Ingen af de steder vi var, blev vi antastet af sælgere, der ville afsætte deres varer. Vi kunne bare gå i fred og ro uden at vække den store opsigt, og det hele virkede meget fredeligt, selvom vi blev advaret mod at gå ud om aftenen i Maseru.
Jeg kan kun udtrykke taknemmelighed over at have fået en så unik oplevelse sammen med en gruppe af positive og rare mennesker, som alle var med til at skabe den gode stemning, og ikke mindst tak til Lisbet og Bodil, der har været uvurderlige bindeled på turen.
Dog skal den næste måneds rejser kun bestå af en tur med den lokale bus til Århus. Max. 45 min!
DLN har haft gæster fra RSDA i Lesotho
Her kan du læse hvad der kom ud af besøget.
Forskellen på vores to lande kommer tæt på, når man får besøg, og samtidig er det dybt fascinerende, hvor meget vi kan inspirere hinanden på det menneskelige plan alligevel.
Ugens højdepunkt var nok besøget hos formand for Landbrug og Fødevarer Søren Søndergaard, fordi Rural Self-help Development Association (RSDA) netop er Lesothos Landbrug og Fødevarer.
Snakken flyder frit, når bønder mødes, og besøget hos Søren Søndergaard inspirerede og gav vores venner fra Lesotho ideer til nye tiltag. Der blev talt om, hvordan L&F opnår den indflydelse på Christiansborg, som de gør, om hvordan Søren rekrutterer de visionære landmænd, som vil gå foran og deltage i det politiske og faglige arbejde sammen med ham. Desuden om hvordan Landbrug og Fødevarer finansierer deres arbejde for dansk landbrug. Alt sammen opgaver som RSDA også løser i Lesotho, dog med en helt anden politisk situation og helt andre produktionsforhold og -vilkår for de mange meget små landmænd. Men behovet for at organisere sig, forbedre produktion og afsætning samt søge politisk indflydelse er det samme.
Vores gæster fik meget mere med hjem fra studieturen:
• Nye muligheder for at drive en landbrugsskole, hvis primære indtægt er statslig: De så muligheder i at leje skolens jord ud og få en fast indtægt ud af et areal, der pt ikke udnyttes. De så også en mulighed for at styrke landmandsuddannelsen ved at få en bestyrelse med repræsentanter fra primært landbrug, industrien, politikere og studerende. De så straks, hvilken stærk konstellation Bygholm Landbrugsskole havde i ryggen.
Og så var de jo dybt imponerede over faciliteterne, herunder maskiner i en størrelse de aldrig havde set før.
• De var fascinerede af to fantastiske gårdbutikker, hvor rådet var: Start i det små og byg det op stille og roligt.
I Sydafrika har de noget lignende kaldet Farmers Markets, hvor landmanden får en større del af ”kagen” ved at gå direkte til kunden. Begge gårdbutikker havde et bredt sortiment og produkter af høj kvalitet kombineret med, at handlen begge steder er en oplevelse.
• De besøgte en bi-skole, hvor man starter med at lære, hvordan man producerer honning, hvorefter man får sin egen bi-flok – og hjælp til emballage, etiketter og så videre. I Lesotho er et af de kommende projekter netop at øge produktionen af honning, så de hentede inspiration til, hvordan de kan tage hjem og organisere støtten til producenterne.
• De så en række tiltag som kan forbedre vores klima og biodiversitet: solcelleanlæg, vindmølle, mini-vådområder og skovrejsning – alt sammen fremtidige muligheder i Lesotho – især solceller og træer er muligheder, som de også arbejder med i Lesotho.
• De besøgte også svineproduktion og mælkeproduktion, og her er omfanget af produktionen nok svær at forstå. Vi besøgte en meget højtydende kvægbesætning med mere end 500 køer og robotmalkning. Her var fascinationen stor, om end der næppe kan overføres megen erfaring til deres besætninger på 5 – 10 køer.
• En af de største inspirationskilder var besøget på Høsteriet, som er en skala, de kan genkende hjemmefra. Og ideen med at have en kreds af faste kunder, der betaler forud for grøntsager til hele sæsonen, kunne de se store muligheder i. Og mennesker, der prioriterer friske grøntsager og kendskab til produktionen, findes over alt – også i Lesotho.
N’tathe Khabele var også stolt af at kunne give gode råd om biodynamisk produktion – han havde ideer til at bekæmpe svamp på tomaterne og til at undgå dræbersnegle, så mon ikke både gæster og vært fik gevinst af det besøg?
Ovenstående har alene fokus på den inspiration, der kan bruges næsten direkte i Lesotho, og der var også kultur og planlægning af vores fremtidige samarbejde på programmet.
Alt i alt er vi ret stolte af at levere et lærerigt program, vi er superglade for, at så mange værter har taget positivt imod vores gæster. Vi nåede også at få talt om fremtiden og hente information og inspiration hos CISU om mulighederne for fortsat at søge støtte.
Sidst men ikke mindst, så har vi fra DLN virkelig nydt det gode selskab. Der har været en fantastisk stemning og mange gode stunder i løbet af ugen.
Se et interview med projektleder Makarabelo Makhoebe fra gruppen der besøgte DLN i filmen ovenfor.
De store maskiner imponerede flere steder. Her på Bygholm Landbrugsskole
Vi så og talte om Bygholm Landbrugsskoles forsøg med stribedyrkning, som har til formål at øge biodiversiteten. Vi så det også på Høsteriet
.
