Anders Hedegaard
Konstitueret formand

 

Kære medlemmer

Sommeren 2025 i Danmark er et overstået kapitel, og vi ser nu frem mod efteråret herhjemme og et forår i Lesotho. I DLN’s bestyrelse har vi, uanset sommer eller vinter, til stadighed fokus på at følge vores projekter helt til dørs, holde fast i de gode partnere såvel i Lesotho som herhjemme og at holde retning. Vi holder snuden i sporet.

Velfortjent pause til Karina
For bestyrelsen er ovennævnte fokus på “Snuden i sporet” så samtidig med, at vores mangeårige formand, Karina Ruby, har valgt at tage ophold på Grønland i en periode og således kun kan deltage i bestyrelsesarbejdet på afstand. Helt fair, at Karina gerne vil undgå at skulle være formand for DLN i sådan en periode. Undertegnede har således fået overdraget formandsstafetten fra Karina. Med lovning om sikker opbakning fra den samlede bestyrelse skal det nok gå.

Liv og udfordringer i Lesotho
I bjergene gør bønderne sig klar til at så majs, sorghum og ærter, mens lavlandet stadig har vinterens afgrøder stående. Vores partner RSDA og de 10 District Farmer Forums er centrale i Lesothos fødevareproduktion. Landbrug fylder stadig meget i Lesotho, men rigtig mange basothoer er samtidig afhængige af en indtjening i industrien. Der risikerer Lesotho nu at miste titusindvis af arbejdspladser, efter at USA har lagt straftold på blandt andet tekstiler fra Lesotho.

Nye skridt i samarbejdet med vores venner i Lesotho
Midt i denne usikkerhed arbejder vores partnerorganisation ufortrødent videre. Vores DPE-ansøgning til CISU er afleveret, og svaret ventes i november. Samtidig spirer samarbejdet mellem Learnmark Horsens, LECSA og Quthing tekniske skole. Og partnerskabet med Y’s Men’s Club omkring projektet Bæredygtig Landsby Tebellong kommer lige så stille i gang. Genbrugsarbejdet er også en succes.

Ræk ud
DLN’s økonomi er stabil. Det giver os både muligheder og ansvar. Penge i form af bevilgede projektmidler gør det så ikke alene. DLN’s menneskelige ressourcer er og bliver fundamentet for vores forening. Denmark Lesotho Network er kun det, det er, i kraft af de mennesker, der har lysten og viljen til at lægge sjæl og timer i et uegennyttigt arbejde sammen med venner i Danmark og Lesotho. Vi kan altid bruge flere ildsjæle. Ræk ud til bestyrelsen, hvis du skulle have en interesse for at deltage i DLN’s arbejde. Så tager vi den derfra.

De gode fortællinger
Kommunikationsgruppen har planlagt artikler til både hjemmeside og nyhedsbrev året ud. Vi glæder os til at dele portrætter, interviews og indtryk. På Facebook har vi over 700 følgere, og vi mærker, hvordan interessen vokser, når de gode fortællinger finder vej ud i såvel nord som syd. Kig med på vores hjemmeside eller Facebook. Giv os et like, en kommentar eller et del. Det hele tæller. Samtidig skal der lyde en varm velkomst til Kim, vores nye medlem og pennefører i kommunikationsgruppen.

Vejen frem
Bestyrelsen overvejer kontinuerligt, hvordan vi bedst drager nytte af foreningens ressourcer. Ressourcerne hos såvel vores partnere som os selv. Valget kunne stå mellem projekter, hvor træning og fortalervirksomhed er i fokus, eller projekter, som i højere grad støtter noget mere håndgribeligt (genbrug af pc’er f.eks.). Det ene udelukker heldigvis ikke det andet. Vores kulturrejser er et hit, så mon ikke de er kommet for at blive. Uanset vejen frem er relationen til vores partnere og venner i Lesotho solid, og samarbejdet vil fortsat bære frugt.

På vegne af bestyrelsen
Anders Hedegaard, konstitueret formand

Computere der åbner verden

Ildsjæle i Østbirk (Midtjylland) lavede i forsommeren en indsamling af brugte bærbare computere i deres by og opland. Det blev til 45 computere til fordeling på 2 skoler. De blev alle renset og klargjort til ny glæde for skolebørn. DLN sørgede for afsendelse fra Danmark til Maseru via sponsorater til fragten og clearing i lufthavne. Den endelige distribution stod lokale samarbejdspartnere i Lesotho for. Et flot samarbejde der giver nye muligheder for elever i Lesotho.

At indsamle og klargøre bærbare computere og sende dem til Lesotho kan lyde enkelt. I praksis kræver det mange brikker, der skal falde på plads.

Der skal skabes kontakt til skoler og lærere i Lesotho, så projektet når helt ud til de endelige brugere. Computerne skal indsamles, renses, have de rette programmer installeret og pakkes forsvarligt til transport. Derudover skal der findes en pålidelig og prisrimelig fragtløsning fra Danmark til Lesotho, og den endelige distribution til skolerne skal varetages af lokale basotho.

I Østbirk lagde ildsjælene tid og energi i indsamlingen og klargøringen, mens DLN gennem sine kontakter i Lesotho sørgede for den lokale overdragelse.

Resultatet blev et flot samarbejde mellem ildsjælene i Østbirk, DLN og lokale organisationer i Lesotho.

En stor tak til Lone Buhl, Kurt Hansen og Arne Pedersen for initiativet og arbejdet.

Se artikel i Østjysk NærAvis her

Vi har med stor glæde læst artiklen “Afrika – helt tæt på” fra Sosusyd
(læs den her: https://sosusyd.dk/afrika-helt-taet-paa/).

I artiklen fortæller eleverne fra Sosusyd åbent og ærligt om deres ophold på  Scott College and Hospital i Lesotho. De beskriver, hvordan de blev mødt med varme smil og stor gæstfrihed, og hvordan de oplevede forskellene i arbejdet på hospitalet sammenlignet med Danmark. Eleverne fik lov at hjælpe på børneafdelingen, i fødeklinikken og på operationsgangen, og samtidig oplevede de den lokale kultur tæt på, både i kirken, i landsbyen og på markedet. Flere af dem fremhæver, at rejsen har givet dem nye perspektiver, styrket deres faglige selvtillid og åbnet deres blik for andre måder at leve og arbejde på.

 

Vi i DLN er meget stolte af at have bidraget til at skabe kontakten mellem Sosusyd og Scott College and Hospital. Dette samarbejde er et godt eksempel på, hvordan udvekslinger kan være med til at fremme kontakten mellem folk i Lesotho og Danmark, som er en vigtig del af DLNs formål. Vi vil derfor gerne opfordre alle vores medlemmer og læsere af Lumela til at tænke over, om de kender en uddannelsesinstitution, der kunne være interesseret i at give studerende en lignende oplevelse i Lesotho.

 

DLN vil meget gerne forsøge at formidle kontakt til relevante partnere i Lesotho, hvis der er interesse. Vi kan dog ikke love, at det altid vil lykkes at etablere et samarbejde, da det afhænger af både lokale muligheder og parternes ønsker. Vi værdsætter denne type initiativer højt, fordi de skaber læring og forståelse på tværs af kulturer og styrker relationerne mellem Lesotho og Danmark.

 

Kontakt os meget gerne, hvis I har idéer eller spørgsmål. Vi hører altid gerne fra jer.

/Karsten

 

“En rejse fyldt med kultur, stærke kvinder og demokratiske visioner”
Af Karsten Lund, Danmark Lesotho Netværk

Pia og Maries rejse til Lesotho med Danmark Lesotho Netværk

“Det var en fantastisk oplevelse. Lesotho er virkelig et dejligt, dejligt land.”
– Pia

Pia Lodahl og Marie Julius deltog i Danmark Lesotho Netværks grupperejse i marts 2025. Pia er selvstændig og driver to websider om motorcykler – både med annoncer og journalistisk indhold og Marie arbejder som tekniker i metalindustrien og har en baggrund som rustfast klejnsmed. Hun har sans for håndværk og en stor interesse for planter og rejser. De to veninder har tidligere rejst sammen og meldte sig til grupperejsen efter at have hørt Karina Ruby fortælle om Lesotho i deres fælles løbeklub.

“Karina nævnte rejsen, og vi kiggede bare på hinanden og sagde: Den skal vi da med på. Og så gjorde vi det!” -Pia

De fik en uforglemmelig oplevelse med stærke indtryk, varme minder og en ny forståelse af et land, som på én gang er både rigt og fattigt. Det følgende interview nævner nogle af de highlights, Pia og Marie har taget med hjem.

“Folk var så afslappede og åbne. Det var nemt at snakke med dem. Og selvom mange lever i fattigdom, virkede de oprigtigt lykkelige. Det gjorde stort indtryk,” – Marie.

Et levende møde med Basotho-kulturen

Både Pia og Marie nævner en særlig oplevelse, som satte sig dybt: Mme Elizabeths præsentation af Lesothos ikoniske tæpper, leveret med både humor, styrke og en enorm kulturel stolthed.

“Hun var en powerwoman! Hun fortalte sin egen livshistorie gennem tæpperne og lavede næsten en lille teaterforestilling for os,” siger Pia. “Hun kravlede op på en skammel og viste, hvordan hun havde siddet på hesteryg i 12 timer med et spædbarn, pakket ind i tæpper, for at få det vaccineret. Og hun ammede det endda undervejs!”

Basotho-tæpper er ikke bare varme – de er vævet ind i livets store begivenheder: fødsel, ægteskab og død. Gennem Mme Elizabeths levende fortælling fik gruppen indblik i de sociale ritualer, de ældgamle traditioner og kvindernes rolle i samfundet.

“Det var en stolt og glad fortælling – det var rørende og stærkt, og vi sad alle tryllebundet i det lille rum,” fortæller Marie.

Kvinder med autoritet og styrke

Rejsen bød også på mødet med en anden af nutidens stærke kvinder i Lesotho – en sygeplejerske og jordemoder, der holdt tale for eleverne på Hareeng High School i Seforong.

“Hun gav de unge en opsang: ‘Lad nu være med at blive gravide, før I har en uddannelse!’ Hun talte med både alvor og omsorg. Det var tydeligt, at hun ville det bedste for dem.”

Både Mme Elizabeth  og sygeplejersken fremhævede, hvordan kvinderne i Lesotho ofte må klare sig selv, mens mændene arbejder i Sydafrika – og hvordan det har skabt en særlig form for kvindelig handlekraft og ansvarsfølelse.

“Vi besøgte vores guides bedstemor. Det var tydeligt, at det var hendes hjem, hendes husholdning – og at hendes autoritet satte rammen for hele familien.” Fortæller Marie.

Demokrati og ungdommens stemme

I det hele taget var besøget på Hareeng High School i Seforong en markant oplevelse. Her blev et nyt elevråd indsat ved en ceremoni, der mindede om parlamentets procedurer – med taler, edsaflæggelser og dans. Bag initiativet stod DLNs partnerorganisation Development for Peace Education (DPE), der arbejder med Peaceful School Model, en tilgang, hvor elever inddrages aktivt i skolens demokratiske liv. Gennem valg til et elevparlament med ministre og præsidenter lærer eleverne om medbestemmelse, konflikthåndtering og civilsamfund.

Modellen har ikke kun skabt ro og samarbejde på skolerne – den har også styrket elevernes selvtillid og evne til at tage ansvar, både i skolen og i deres lokalsamfund. Det er en model, der er blevet anerkendt af Lesothos Undervisningsministerium og bruges i stigende grad som løftestang for samfundsudvikling.

“Ceremonien varede tre timer, men det var fantastisk at opleve, hvor alvorligt de tog det,” fortæller Pia.

“Det var ikke noget, DLN kom og påduttede dem. Det var noget, der passede kulturelt og gav mening i en basotho-kontekst,” understreger Marie. “Det var ikke bare en symbolsk øvelse – man kunne mærke, at det betød noget for de unge.”

Når udvikling møder virkelighed

Rejsegruppen oplevede også dilemmaerne omkring de store vandkraftprojekter som Mohale- og Katse-dæmningerne, hvor Lesothos vandressourcer sælges til Syd Afrika og er en stor indtægtskilde for landet. Dæmningerne optager meget plads og har medført store tvangsforflytninger. Forholdene i de berørte områder bliver fulgt nøje af DPE, der ud over Peaceful School Model arbejder med at bevidstgøre lokalsamfund om deres rettigheder.

I forbindelse med at Pia og Marie hørte om flytninger af landsbyer med store vandkraftprojekter, var der både godt og skidt:

“Vi hørte en meget flot og velovervejet præsentation af den nye dæmningsfase – med fokus på uddannelse og job til de lokale,” fortæller Pia. “Men bagefter mødte vi nogle kvinder, der var blevet flyttet i forbindelse med den første dæmning. Deres nye huse var dårligt bygget, jorden ubrugelig, og det sociale netværk forsvundet. Det var tydeligt, at det ikke altid går som planlagt.”

En rejse, der bliver ved med at leve

Både Pia og Marie taler med varme om de mange små og store oplevelser, der tilsammen har givet dem en dybere forståelse af Lesotho.

“Det var en rejse fyldt med møder – med mennesker, med historier, med kultur. Vi har fået en kæmpe indsigt, som man ikke får på en almindelig turistrejse,” siger Marie.

Pia og Marias oplevelser på rejsen understregede DLNs mål om at styrke båndene mellem Danmark og Lesotho igennem et mellemfolkeligt møde. Tak til Pia og Maria for at hjælpe med at fortælle om DLNs partneres arbejde for at forbedre levevilkår og demokrati i Lesotho.

“Jeg går allerede og siger til folk: Når næste DLN-rejse kommer – så skal I tage med!” slutter Pia smilende.

 

Af Karina Ruby, formand for DLN

Den 27. april mødtes 23 deltagere i Hylke Multihus til den årlige generalforsamling. Dagen startede med et oplæg v. Jesper Heldgaard om den aktuelle udviklingspolitiske situation. Jesper H. er journalist og medlem af DLN. Der sker meget i verden, og det går hurtigt, vi er på kort tid havnet i en ny verdensorden, eller -uorden.

Oplæg v. Jesper Heldgaard

Jesper H. nævnte bl.a., at den sikkerhedspolitiske situation i Danmark og øvrige vestlige lande fører til en dagsorden, hvor budgetter til udviklingsbistand reduceres til fordel for øgede budgetter til forsvar. De penge, som allokeres til udviklingsbistand, skal i højere grad gå til lande i Østeuropa og andre nærområder, som direkte har betydning for Danmarks sikkerhed. Lars Løkke har udtalt, at vi i endnu højere grad skal bruge udviklingsbistanden på det, der understøtter vores egne interesser. CISU og andre civilsamfundsorganisationer, som forvalter puljer til støtte af udviklings- og humanitære indsatser, vil nok kæmpe for fortsat at kunne støtte bæredygtige forandringer i de fattigste lande. De vil dog være underlagt politikker og retningslinjer fra Udenrigsministeriet. Den nye Afrika-strategi har ført til lukning af to ambassader og åbning af tre nye i Afrika. De afspejler, at der er fokus på, hvad Danmark kan få noget ud af – ikke hvad de fattigste lande kan få noget ud af.

Lesotho ligger langt mod syd, og har ikke den store geopolitiske betydning for Danmark, så hvad betyder det for vores muligheder for få bevillinger til udviklingsprojekter i Lesotho? Det vides endnu ikke. Udenrigsministeriet har en ny udviklingspolitisk strategi på vej, som forventes klar i løbet af juni 2025.

Generalforsamling

Efter Jespers interessante og oplysende oplæg, blev generalforsamlingen afholdt efter sædvanlig procedure og dagsorden, som beskrevet i vedtægterne. Bestyrelsens beretning og regnskab for 2024 blev fremlagt og godkendt, ligeså budgettet som der dog var lidt diskussion om.

Kasserer Nis gennemgik kort budgettet, som var ret usikkert, da vi ikke vidste, om vi ville få nye bevillinger fra Civilsamfundspuljen. Der var indsendt to programansøgninger (til to store 3-årige projekter), som der endnu ikke var svar på, da generalforsamlingen blev afholdt. Da syv procent af projektbevillinger er til administration, har det ret stor betydning for budgettet. Der var budgetteret forsigtigt – altså uden bidrag til administration. Budgettet blev godkendt, men der var bemærkninger fra salen om, at vi skulle være forsigtig med at budgettere med underskud i en tid med usikre indtægter. Vi blev gjort opmærksom på, at vi konkurrerer med professionelle organisationer, der bruger langt flere ressourcer på at skrive ansøgninger – op mod 100.000, og vi har afsat 20.000 kr. til ekstern hjælp til en evt. genansøgning. Selvom vi er heldige at have hjælpere, der arbejder delvist frivilligt, bør vi tænke over vores position. Hvis vi vil søge program-midler, spiller vi i CISUs superliga. Er vi professionelle nok til det, eller skal vi overveje at kigge på mindre puljer?

 

Er vi slået hjem til start som i et spil Ludo?

Det kan føles sådan. Midt i maj kom der svar fra Civilsamfundspuljen på de to ansøgninger, og det var desværre to afslag. Øv, hvor ærgerligt. Vi kan tilsyneladende ikke spille med i superligaen. Det var ansøgninger om penge til videreførelse af de projekter, vi gennem flere år har haft i gang hos vores to langvarige partnere indenfor landbrug og demokrati.

Den nye bestyrelse, som er identisk med den gamle (genvalg på alle poster), har nu et arbejde med at finde ud af, hvad vi gør fremover. Hvad skal vi satse på som forening? Hvad skal vi prioritere? Hvem kan hjælpe os? Hvordan kommer ludo-brikkerne ud fra start igen? Det skal vi snakke om på de næste bestyrelsesmøder.

Det var i øvrigt en dejlig søndag i Hylke Multihus med oplæg, generalforsamling og hyggeligt samvær. Der var god energi i salen, og det var skønt at se flere nye deltagere i generalforsamlingen. Tak for et godt fremmøde.

Referat fra generalforsamling 2025 kan læses her:

https://lumela.dk/wp-content/uploads/2025/05/2025-04-27-Underskreven-referat-af-generalforsamling-2025.pdf

Når vintermørket sænker sig over Danmark – så tag med på Kultur-Natur rejse til Lesotho i januar 2026, hvor det er sommer på den sydlige halvkugle.
Nu er der atter mulighed for at komme med på en unik rejse til det sydlige Afrika.
Denmark Lesotho Network (DLN) arrangerede i marts 2025 et ophold i det smukke, lille bjergrige land, der ligger midt inde i Sydafrika.
De 15 deltagere var yderst tilfredse med turen, og det var vi også selv. Derfor har vi besluttet at tilbyde en ny rejse og dermed give flere danskere mulighed for at stifte bekendtskab med landet, den fantastiske natur, kulturen og vores samarbejdspartnere.
Vi er kun i startfasen af planlægningen men har allerede en foreløbig booking med Air France og KLM med afrejse fra Billund den 16.01. hjemrejse fra Johannesburg den 01.02.
Vi flyver fra Danmark til Johannesburg i Sydafrika. Transporten fra Johannesburg foregår i bus, og vi skal den første nat overnatte i Clarens – en meget charmerende lille by i Sydafrika – før vi næste dag kører ind i Lesotho ved den nordlige grænse.
I Lesotho kender vi flere rigtig dejlige guesthouses og hoteller (lodges). Ramabanta Lodge, Malealea Lodge og højt oppe i bjergene Semongkong Lodge, der ligger i ca. 2000 meters højde.
Alle de tre steder ligger i meget smukke omgivelser med hvert deres særpræg. I disse lodges på landet er der rig mulighed for at deltage i individuelle ture – til hest, til fods eller på æselryg og se, hvordan livet på landet foregår.
I Semongkong findes et af de højeste vandfald i Afrika – Maletsuyane falls.

Hotellerne kender vi indgående fra tidligere besøg – og de samarbejder alle med lokalsamfundet, så lokale beboere også drager nytte af turismen, der ikke er særlig omfattende i Lesotho.
Vi skal også besøge DLNs samarbejdspartnere og få indblik i deres arbejde.

I hovedstaden Maseru skal vi overnatte et par dage og derfra besøge
“nationens vugge” Thaba Busiu, bjerget hvor kongerne ligger begravet.
Vi skal høre om landets historie og politiske situation. Hvis det kan lade sig gøre besøger vi også parlamentet.
DLN har mange personlige kontakter og gode venner i Lesotho, der vil gøre alt for, at vi skal føle os velkomne.
Undervejs mellem de forskellige overnatningssteder besøger vi væverier, hulemalerier, museet i Morija og Metolong Dam – en af de store dæmninger i Lesotho eksporterer vand og elektricitet til Sydafrika.
På vej hjem mod Danmark vil vi forsøge at arrangere en overnatning i Johannesburg på et hotel i lufthavnen.
Det vil give os mulighed for at køre en sightseeingtur i Johannesburg med besøg på Apartheidmuseet, Nelson Mandelas hus og Soweto inden afrejse mod Danmark om aftenen.
Vores sidste tur blev overtegnet i løbet af 14 dage, og vi har flere interesserede på venteliste, som nu får chancen for at deltage.

Hvis dette har vakt din interesse, så skriv til os hurtigst muligt – selvfølgelig helt uforpligtende. Der er plads til maksimum 15 deltagere.

Rejsens pris vil være ca. 19.000 kroner – tillæg for enkeltværelse 1.000 kroner

Inkluderet i prisen er:

• Flybillet
• Alle overnatninger med morgenmad
• Al lokal transport
• Entre til museer og seværdigheder
• Velkomst – og afskedsmiddag
• Visse frokoster og aftensmåltider vil være inkluderet

Deltagerne skal selv sørge for rejseforsikring

Skriv til: Rejsegruppen på rejsegruppen@lumela.dk

Af: Lone Buhl Pedersen, deltager i  DLNs Kulturrejse Marts 2025

Nobody has heard of Lesotho – jok’ede Trump

Lesotho et Land, ”ingen” – ifølge den amerikanske præsident Donald Trump – ”nogensinde har hørt om”. Da ingen kender landet, kunne Trump konkludere at ulandshjælpen til Lesotho hermed var en udgift, der var spild af penge… og hans kompagnoner, der sad ved hans side kunne grine anerkendende. Væk med støtten, sagde deres grinende ansigter…

Denmark Lesotho Network DLN – I gør et stort arbejde i og for Lesotho. I er jer bevidste, at skal Lesotho hjælpes – så gælder det om at flest mulig kender landet. I gør jeres, til at flest mulige ser på landet med kærlige øjne. At flest mulig har en forståelse for hvorfor de i Lesotho er så fattige som de er. Jorden er utrolig stenet – ikke nemt at drive landbrug. Stor fattigdom.  Skolegangen kan forbedres og forlænges. Gennemsnitlig levealder 50 år. 24 procent af landets beboere har Aids osv. osv.
Folk i Lesotho har ikke været så heldige som os at blive født i et økonomisk rigt land med sygehusvæsen, netværk, skoler, ligestilling osv. Hvor vi er født – det er hverken retfærdigt eller uretfærdig – sådan er det bare. Men har vi kendskab og forståelse for Lesothos situation – er det første skridt på vejen til at gøre noget ved det. Jo flere, der har kendskab til Lesotho – jo mere vi kender landet – jo mere kan og vil der blive gjort.
DLN – tak for en skøn, indholdsrig og livsudvidende tur til Lesotho. (Vi betalte selvfølgelig selv turen – men I gjorde det muligt, og I sørgede for det hele.) Jeg og de 16 øvrige deltagere – har aldrig oplevet noget, der kan sammenlignes med vores Lesotho tur.  Tak, at I er jer bevidste, at det at kende et land – kende menneskene i landet – kende menneskes baggrun og hverdag. Det at have forståelse for et land, at det på den lange bane er medvirkende til at gøre det bedste for et land.
Og Tak – at turen for mig har bidraget til at se med endnu større taknemmelighed på mit eget liv og de fantastiske vilkår jeg er født ind i. Efter sådan en tur er jeg virkelig blevet mindet om, hvor rig og heldig jeg er og derfor ikke skal brokke mig over banaliteter.

 

Af Anders Hedegaard / Videoillustrationer lånt fra RSDAs hjemmeside. 

I Danmark findes der et uafhængigt medie “Verdens Bedste Nyheder“, der fremhæver positive udviklingshistorier fra hele verden. I Denmark Lesotho Networks (DLN) øjne er Rural Self-Help Development Association (RSDA) en oplagt kandidat til at blive fremhævet i denne sammenhæng.

Et fødevare-for-arbejde-initiativ
RSDA blev officielt registreret som en ikke-statslig organisation i Lesotho den 9. december 1991. Organisationens rødder går dog tilbage til 1984, hvor den tyske udviklingsorganisation Welthungerhilfe (German Agro Action) kom til Lesotho for at implementere et Food Security Assistance Project, et fødevare-for-arbejde-initiativ.

Selvhjælp, selvbestemmelse og ansvarlighed.
Siden sin etablering har RSDA arbejdet utrætteligt for at udrydde ekstrem sult og forbedre levevilkårene for Lesothos landbefolkning ved at støtte bæredygtigt landbrug og facilitere selvhjælp. Organisationen har samarbejdet med over 5.000 småbønder i alle Lesothos ti distrikter og har fokuseret på at styrke deres evner inden for selvhjælp, selvbestemmelse og ansvarlighed.

116 vandopsamlingstanke
DLN har siden 2005 haft et tæt og frugtbart samarbejde med RSDA. Dette partnerskab har igennem nu 20 år resulteret i kontinuelig række succesfulde projekter. Det første project resulterede i opførelsen af 116 vandopsamlingstanke i Mafeteng og Mohale’s Hoek distrikterne.

Taler nu med en fælles stemme
Senere har fokus været på styrkelse af landmandsgruppernes kapacitet inden for lobbyisme og fortalervirksomhed. Mantraet har hele vejen været den indfydelse småbønder får på egne levevilkår når de nu, organiseret på tværs af hele Lesotho, taler med en fælles stemme.

Klimaforandringsudfordringer – en større og større udfordring for Lesothos bønder
I dag her RSDA således udviklet sig til en landbrugsorganisation for hele Lesotho. Organisationen engagerer sig i lobbyvirksomhed på regeringsniveau og arbejder tæt sammen med og rådgiver landets landbrugsministerium. Udover rådgivning og kursusvirksomhed til bønderne, som altid har været en kerneopgave, tager RSDA nu også ansvar for at tænke fremadrettet og konstruktivt om de klimaforandringsudfordringer, der med hastigt tempo bliver en større og større udfordring for Lesothos bønder.

Lobbyaktiviteter over for beslutningstagere på alle niveauer
Et konkret eksempel på RSDAs indflydelse på landbrugsministeriets politik er etableringen af Lesotho Agriculture and Food Forum (LAFF). Dette initiativ, har organiseret småbønder i alle Lesothos ti distrikter og styrket deres evne til at gennemføre egne fortalervirksomheder og lobbyaktiviteter over for beslutningstagere på alle niveauer.

Infrastruktur og gunstige rammer i Lesothos landdistrikter.
Gennem LAFF har småbønder fået en platform til at opbygge social kapital og føre en skarp dialog med Lesothos regering for at sikre den nødvendige infrastruktur og skabe gunstige rammer i landdistrikterne. Fundamentet for LAFF er de landsdækkende District Farmer Forums.

Krumtap for de 10 District Farmer Forums
I Lesotho er der 10 distrikter, som nu hver har sit eget District Farmer Forum (DFF).
Disse fora er etableret for at støtte landmænd på distriktsniveau og fremme landbrugsudvikling i de respektive områder. Hver DFF fokuserer på lokale udfordringer og behov, samtidig med at de arbejder på at forbedre landbrugspraksis, produktivitet og bæredygtighed. RSDA har været initiativtager og er nu krumtap for de 10 District Farmer Forums.

RSDA – en af Verdens bedste Nyheder
Siden sin begyndelse som et fødevare-for-arbejde-initiativ i 1984 og sin officielle registrering i 1991 har RSDA således gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling. Fra primært at fokusere på nødhjælp og basal landbrugsrådgivning har organisationen gradvist udvidet sit virke til at omfatte kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed og nu også politisk lobbyisme på alle niveauer.  RSDA udviklingen er gået fra sogneråd til nationalt organ, fra at være en NGO, der støttede småbønder på græsrodsniveau, til i dag at være en central aktør i udviklingen af Lesothos landbrugspolitik. Med et stigende fokus på klimaresistente løsninger og bæredygtige landbrugsmetoder tager RSDA nu ansvar for fremtidens udfordringer og sikrer, at Lesothos bønder får indflydelse på egne livsvilkår.

 

af Karina Ruby og Karsten Lund

Hvor er DLN på vej hen – og hvordan kommer vi derhen?

Den kommende generalforsamling den 27. april bliver en af de vigtige for DLNs fremtid. Vi står over for en række store beslutninger, for at tilpasse os nye udfordringer vi møder. Hvordan sikrer vi, at vi stadig kan støtte initiativer i Lesotho? Skal vi tænke nyt i forhold til finansiering? Hvordan bevarer vi engagementet blandt medlemmerne? Hvem skal tage stafetten videre i bestyrelsen? Og hvordan får vi flere engageret i vores vigtigste ressource: Det arbejde vi som frivillige lægger i foreningen.

Efter 23 år med stor succes og omsætning af bevilinger for mere end 22.000.000,- kr, har foreningen oplevet en brat opvågning: Afslag på ansøgninger om finansiering har vist os, at vi ikke kan tage noget for givet. Vi skal tage stilling til, hvordan vi navigerer i et nyt økonomisk landskab, og hvilke strategier vi vil forfølge fremover. Det kræver både friske idéer og flere hænder.

 

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at DLNs medlemmer møder op til generalforsamlingen og bidrager med tanker om foreningens fremtid. Måske har du lyst til at stille op til bestyrelsen? Eller måske kan du støtte bestyrelsen som frivillig i nogle af dens arbejdsopgaver? Alle bidrag tæller, og din stemme er vigtig!

Hvad skal vi satse på fremover?

Den nye situation giver anledning til nogle økonomiske overvejelser. DLN har i mange år haft en god økonomi, fordi bevillinger fra de statslige puljer kaster et administrationstilskud af sig. Da DLN er billig i drift og ikke bruger ret meget på administration, har vi kunnet spare penge op. De penge kan hurtigt få ben at gå på, hvis der ikke er indtægter fremover.

Den nye situation kan også give anledning til ressourcemæssige overvejelser. Hvor skal vi lægge vores kræfter og vores energi? Hvad har vi ressourcer til? Hvad skal vi prioritere? DLN har ca. 100 medlemmer, deraf ca. 15 aktive som arbejder i bestyrelsen, i arbejdsgrupper og med kommunikation.

Hvordan kommer vi videre?

Tror vi på, at vi kan fortsætte med at finde penge til udviklingsprojekter i Lesotho? Skal vi til at bruge kræfter på at opsøge nye donorer, f.eks. private fonde? Det er ikke noget, vi har ret meget erfaring med, og det er et stort og uoverskueligt felt. Kan vi købe os til hjælp for at finde frem til de rette fonde? Eller skal vi fortsat satse på Civilsamfundspuljen, som vi har erfaring med og er glade for, og som trods alt er kendt territorium? Hvad med det private erhvervsliv, kan og vil vi samarbejde med dem?

Skal DLN satse mere på medlemsrejser? Skal vi evt. til at tjene lidt penge på rejserne, eller i alt fald sikre os, at DLN ikke sætter penge til ved at arrangere rejser?

Er vi nødt til at prioritere, eller kan vi begge dele? Det har noget med økonomi at gøre. Vi besluttede på sidste års generalforsamling, at vi vil have mindst 200.000 kr. på DLNs konto, så vi har lidt at arbejde med, mens vi venter på bevillinger. En fornuftig beslutning. Når vi på dette års generalforsamling skal vedtage et budget, bliver vi nok nødt til at prioritere lidt.

Hvor meget skal vi bruge på?

• at betale for konsulentbistand til skrivning af ansøgninger?
• at lave research på potentielle nye projekter?
• at lave research til nye finansieringsmuligheder?
• at lave research til nye medlemsrejser?
• at lave kommunikation og PR?

Lad dette være et oplæg til overvejelse inden generalforsamlingen den 27. april. Vi håber, at mange af DLNs medlemmer har lyst til at deltage, så vi kan få flere inputs til debatten.

Kom og vær med til at forme DLNs fremtid!

Din stemme gør en forskel, og vi har brug for flere engagerede medlemmer, der vil være med til at sikre, at DLN kan fortsætte sit vigtige arbejde. Måske som en del af bestyrelsen? Måske som frivillig i en arbejdsgruppe? Eller blot ved at deltage i debatten og give dine inputs til, hvordan vi bedst sikrer foreningens fremtid. Vi glæder os til at se dig!