Indlæg

Generalforsamling 2025 – og hvad gør vi nu?

Af Karina Ruby, formand for DLN

Den 27. april mødtes 23 deltagere i Hylke Multihus til den årlige generalforsamling. Dagen startede med et oplæg v. Jesper Heldgaard om den aktuelle udviklingspolitiske situation. Jesper H. er journalist og medlem af DLN. Der sker meget i verden, og det går hurtigt, vi er på kort tid havnet i en ny verdensorden, eller -uorden.

Oplæg v. Jesper Heldgaard

Jesper H. nævnte bl.a., at den sikkerhedspolitiske situation i Danmark og øvrige vestlige lande fører til en dagsorden, hvor budgetter til udviklingsbistand reduceres til fordel for øgede budgetter til forsvar. De penge, som allokeres til udviklingsbistand, skal i højere grad gå til lande i Østeuropa og andre nærområder, som direkte har betydning for Danmarks sikkerhed. Lars Løkke har udtalt, at vi i endnu højere grad skal bruge udviklingsbistanden på det, der understøtter vores egne interesser. CISU og andre civilsamfundsorganisationer, som forvalter puljer til støtte af udviklings- og humanitære indsatser, vil nok kæmpe for fortsat at kunne støtte bæredygtige forandringer i de fattigste lande. De vil dog være underlagt politikker og retningslinjer fra Udenrigsministeriet. Den nye Afrika-strategi har ført til lukning af to ambassader og åbning af tre nye i Afrika. De afspejler, at der er fokus på, hvad Danmark kan få noget ud af – ikke hvad de fattigste lande kan få noget ud af.

Lesotho ligger langt mod syd, og har ikke den store geopolitiske betydning for Danmark, så hvad betyder det for vores muligheder for få bevillinger til udviklingsprojekter i Lesotho? Det vides endnu ikke. Udenrigsministeriet har en ny udviklingspolitisk strategi på vej, som forventes klar i løbet af juni 2025.

Generalforsamling

Efter Jespers interessante og oplysende oplæg, blev generalforsamlingen afholdt efter sædvanlig procedure og dagsorden, som beskrevet i vedtægterne. Bestyrelsens beretning og regnskab for 2024 blev fremlagt og godkendt, ligeså budgettet som der dog var lidt diskussion om.

Kasserer Nis gennemgik kort budgettet, som var ret usikkert, da vi ikke vidste, om vi ville få nye bevillinger fra Civilsamfundspuljen. Der var indsendt to programansøgninger (til to store 3-årige projekter), som der endnu ikke var svar på, da generalforsamlingen blev afholdt. Da syv procent af projektbevillinger er til administration, har det ret stor betydning for budgettet. Der var budgetteret forsigtigt – altså uden bidrag til administration. Budgettet blev godkendt, men der var bemærkninger fra salen om, at vi skulle være forsigtig med at budgettere med underskud i en tid med usikre indtægter. Vi blev gjort opmærksom på, at vi konkurrerer med professionelle organisationer, der bruger langt flere ressourcer på at skrive ansøgninger – op mod 100.000, og vi har afsat 20.000 kr. til ekstern hjælp til en evt. genansøgning. Selvom vi er heldige at have hjælpere, der arbejder delvist frivilligt, bør vi tænke over vores position. Hvis vi vil søge program-midler, spiller vi i CISUs superliga. Er vi professionelle nok til det, eller skal vi overveje at kigge på mindre puljer?

 

Er vi slået hjem til start som i et spil Ludo?

Det kan føles sådan. Midt i maj kom der svar fra Civilsamfundspuljen på de to ansøgninger, og det var desværre to afslag. Øv, hvor ærgerligt. Vi kan tilsyneladende ikke spille med i superligaen. Det var ansøgninger om penge til videreførelse af de projekter, vi gennem flere år har haft i gang hos vores to langvarige partnere indenfor landbrug og demokrati.

Den nye bestyrelse, som er identisk med den gamle (genvalg på alle poster), har nu et arbejde med at finde ud af, hvad vi gør fremover. Hvad skal vi satse på som forening? Hvad skal vi prioritere? Hvem kan hjælpe os? Hvordan kommer ludo-brikkerne ud fra start igen? Det skal vi snakke om på de næste bestyrelsesmøder.

Det var i øvrigt en dejlig søndag i Hylke Multihus med oplæg, generalforsamling og hyggeligt samvær. Der var god energi i salen, og det var skønt at se flere nye deltagere i generalforsamlingen. Tak for et godt fremmøde.

Referat fra generalforsamling 2025 kan læses her:

https://lumela.dk/wp-content/uploads/2025/05/2025-04-27-Underskreven-referat-af-generalforsamling-2025.pdf

Kultur-Naturrejse 2026

Når vintermørket sænker sig over Danmark – så tag med på Kultur-Natur rejse til Lesotho i januar 2026, hvor det er sommer på den sydlige halvkugle.
Nu er der atter mulighed for at komme med på en unik rejse til det sydlige Afrika.
Denmark Lesotho Network (DLN) arrangerede i marts 2025 et ophold i det smukke, lille bjergrige land, der ligger midt inde i Sydafrika.
De 15 deltagere var yderst tilfredse med turen, og det var vi også selv. Derfor har vi besluttet at tilbyde en ny rejse og dermed give flere danskere mulighed for at stifte bekendtskab med landet, den fantastiske natur, kulturen og vores samarbejdspartnere.
Vi er kun i startfasen af planlægningen men har allerede en foreløbig booking med Air France og KLM med afrejse fra Billund den 16.01. hjemrejse fra Johannesburg den 01.02.
Vi flyver fra Danmark til Johannesburg i Sydafrika. Transporten fra Johannesburg foregår i bus, og vi skal den første nat overnatte i Clarens – en meget charmerende lille by i Sydafrika – før vi næste dag kører ind i Lesotho ved den nordlige grænse.
I Lesotho kender vi flere rigtig dejlige guesthouses og hoteller (lodges). Ramabanta Lodge, Malealea Lodge og højt oppe i bjergene Semongkong Lodge, der ligger i ca. 2000 meters højde.
Alle de tre steder ligger i meget smukke omgivelser med hvert deres særpræg. I disse lodges på landet er der rig mulighed for at deltage i individuelle ture – til hest, til fods eller på æselryg og se, hvordan livet på landet foregår.
I Semongkong findes et af de højeste vandfald i Afrika – Maletsuyane falls.

Hotellerne kender vi indgående fra tidligere besøg – og de samarbejder alle med lokalsamfundet, så lokale beboere også drager nytte af turismen, der ikke er særlig omfattende i Lesotho.
Vi skal også besøge DLNs samarbejdspartnere og få indblik i deres arbejde.

I hovedstaden Maseru skal vi overnatte et par dage og derfra besøge
“nationens vugge” Thaba Busiu, bjerget hvor kongerne ligger begravet.
Vi skal høre om landets historie og politiske situation. Hvis det kan lade sig gøre besøger vi også parlamentet.
DLN har mange personlige kontakter og gode venner i Lesotho, der vil gøre alt for, at vi skal føle os velkomne.
Undervejs mellem de forskellige overnatningssteder besøger vi væverier, hulemalerier, museet i Morija og Metolong Dam – en af de store dæmninger i Lesotho eksporterer vand og elektricitet til Sydafrika.
På vej hjem mod Danmark vil vi forsøge at arrangere en overnatning i Johannesburg på et hotel i lufthavnen.
Det vil give os mulighed for at køre en sightseeingtur i Johannesburg med besøg på Apartheidmuseet, Nelson Mandelas hus og Soweto inden afrejse mod Danmark om aftenen.
Vores sidste tur blev overtegnet i løbet af 14 dage, og vi har flere interesserede på venteliste, som nu får chancen for at deltage.

Hvis dette har vakt din interesse, så skriv til os hurtigst muligt – selvfølgelig helt uforpligtende. Der er plads til maksimum 15 deltagere.

Rejsens pris vil være ca. 19.000 kroner – tillæg for enkeltværelse 1.000 kroner

Inkluderet i prisen er:

  • Flybillet
  • Alle overnatninger med morgenmad
  • Al lokal transport
  • Entre til museer og seværdigheder
  • Velkomst – og afskedsmiddag
  • Visse frokoster og aftensmåltider vil være inkluderet

Deltagerne skal selv sørge for rejseforsikring

Skriv til: Rejsegruppen på rejsegruppen@lumela.dk

Fra en rejsedeltager

Af: Lone Buhl Pedersen, deltager i  DLNs Kulturrejse Marts 2025

Nobody has heard of Lesotho – jok’ede Trump

Lesotho et Land, ”ingen” – ifølge den amerikanske præsident Donald Trump – ”nogensinde har hørt om”. Da ingen kender landet, kunne Trump konkludere at ulandshjælpen til Lesotho hermed var en udgift, der var spild af penge… og hans kompagnoner, der sad ved hans side kunne grine anerkendende. Væk med støtten, sagde deres grinende ansigter…

Denmark Lesotho Network DLN – I gør et stort arbejde i og for Lesotho. I er jer bevidste, at skal Lesotho hjælpes – så gælder det om at flest mulig kender landet. I gør jeres, til at flest mulige ser på landet med kærlige øjne. At flest mulig har en forståelse for hvorfor de i Lesotho er så fattige som de er. Jorden er utrolig stenet – ikke nemt at drive landbrug. Stor fattigdom.  Skolegangen kan forbedres og forlænges. Gennemsnitlig levealder 50 år. 24 procent af landets beboere har Aids osv. osv.
Folk i Lesotho har ikke været så heldige som os at blive født i et økonomisk rigt land med sygehusvæsen, netværk, skoler, ligestilling osv. Hvor vi er født – det er hverken retfærdigt eller uretfærdig – sådan er det bare. Men har vi kendskab og forståelse for Lesothos situation – er det første skridt på vejen til at gøre noget ved det. Jo flere, der har kendskab til Lesotho – jo mere vi kender landet – jo mere kan og vil der blive gjort.
DLN – tak for en skøn, indholdsrig og livsudvidende tur til Lesotho. (Vi betalte selvfølgelig selv turen – men I gjorde det muligt, og I sørgede for det hele.) Jeg og de 16 øvrige deltagere – har aldrig oplevet noget, der kan sammenlignes med vores Lesotho tur.  Tak, at I er jer bevidste, at det at kende et land – kende menneskene i landet – kende menneskes baggrun og hverdag. Det at have forståelse for et land, at det på den lange bane er medvirkende til at gøre det bedste for et land.
Og Tak – at turen for mig har bidraget til at se med endnu større taknemmelighed på mit eget liv og de fantastiske vilkår jeg er født ind i. Efter sådan en tur er jeg virkelig blevet mindet om, hvor rig og heldig jeg er og derfor ikke skal brokke mig over banaliteter.

 

Tebellong: En bæredygtig landsby i Lesotho.

Af: Kurt Hansen, bestyrelsesmedlem

I februar 2025 var jeg for Denmark Lesotho Network på projektbesøg i Tebellong for at lave de sidste forberedelser til opstart af projektet Tebellong en bæredygtig landsby. Projektet opstartes juli 2025 og er blevet muligt gennem en bevilling fra Y’s Mens Club. 

Tebellong er en lille landsby gemt i de bjergrige egne af Lesotho. Kendt for sin naturskønhed og traditionelle levevis er Tebellong også et eksempel på, hvordan lokalsamfund kan udvikle sig bæredygtigt trods udfordringer som isolation og begrænsede ressourcer.

Lokale drivkræfter og høvdingen arbejder for at gøre Tebellong til en bæredygtig landsby — et forbillede for Lesotho og verden.

Fællesskab og natur i balance.

Landsbyen er omringet af stejle bjerge og ligger ved Senqu-floden, hvilket giver adgang til vand, men også udfordringer med transport og handel. I mange år har Tebellongs indbyggere levet i harmoni med naturen, hvor landbrug og husdyrhold spiller en central rolle.I de senere år har der været øget fokus på bæredygtige løsninger, der både forbedrer livskvaliteten og bevarer miljøet. Dette inkluderer:

Økologisk landbrug
 Mange familier har taget regenerative dyrkningsmetoder i brug for at modvirke jorderosion.

Vandforvaltning
Landsbyen har udviklet systemer til opsamling og rensning af regnvand, hvilket reducerer afhængigheden af flodvand og sikrer drikkevand året rundt.

Vandpost ved skolen giver elever og ansatte adgang til rent vand.
Skolekøkken

Bæredygtig infrastruktur og innovation
Selvom Tebellong er afsides, arbejder lokale initiativer og internationale organisationer på at forbedre infrastrukturen. Projekter som hængebroer over floden og bedre grusveje vil gøre det lettere at transportere varer og få adgang til sundhedsydelser. (Jeg tror dog dette har lange udsigter, trods planer.)

Der er også eksperimenter med alternative byggematerialer som komprimeret jord og genanvendte mursten for at skabe boliger, der er både billige og isolerende imod de kolde vintre.

Uddannelse og fremtidens udfordringer
 Uddannelse spiller en afgørende rolle i Tebellongs udvikling. Lokale skoler underviser i bæredygtigt landbrug og iværksætteri, så de unge kan blive aktive medskabere af landsbyens fremtid. 

Selvom Tebellong stadig står overfor store udfordringer som klimaforandringer og økonomisk sårbarhed, viser landsbyen, at en bæredygtig livsstil en mulig – selv i et af verdens mest isolerede områder. 

Så er alt gennemgået

Som afslutning på et spændende besøg i Tebellong gennemgås planer og med stor forventning til, at Tebellong tager et næste skridt imod at blive en bæredygtig landsby. Det er denne rejse, Denmark Lesotho Network vil bidrage med i det kommende projekt med et mål om, at Tebellong kan blive et forbillede for andre landsbyer i Lesotho og hele verden.

Projektmidlerne fra Y’s Mens Club til ”Tebellong – en bæredygtig Landsby” anvendes til: 

  1. Uddannelse af unge i håndværk, træbearbejdning, plantning og bevarelse af frugter og træer, landbrugsaktiviteter med udgangspunkt i skolehaver.
  2. Fremstilling af frugt til salg og eget forbrug
  3. Sikring af sunde skolemåltider 
  4. Forebyggelse af jorderosion 
  5. Indkøb af maskiner, værktøj og materialer til værksted
  6. Lokale lønudgifter

RSDAs udvikling – en af Verdens bedste Nyheder

Af Anders Hedegaard / Videoillustrationer lånt fra RSDAs hjemmeside. 

I Danmark findes der et uafhængigt medie “Verdens Bedste Nyheder“, der fremhæver positive udviklingshistorier fra hele verden. I Denmark Lesotho Networks (DLN) øjne er Rural Self-Help Development Association (RSDA) en oplagt kandidat til at blive fremhævet i denne sammenhæng.

Et fødevare-for-arbejde-initiativ
RSDA blev officielt registreret som en ikke-statslig organisation i Lesotho den 9. december 1991. Organisationens rødder går dog tilbage til 1984, hvor den tyske udviklingsorganisation Welthungerhilfe (German Agro Action) kom til Lesotho for at implementere et Food Security Assistance Project, et fødevare-for-arbejde-initiativ.

Selvhjælp, selvbestemmelse og ansvarlighed.
Siden sin etablering har RSDA arbejdet utrætteligt for at udrydde ekstrem sult og forbedre levevilkårene for Lesothos landbefolkning ved at støtte bæredygtigt landbrug og facilitere selvhjælp. Organisationen har samarbejdet med over 5.000 småbønder i alle Lesothos ti distrikter og har fokuseret på at styrke deres evner inden for selvhjælp, selvbestemmelse og ansvarlighed.

116 vandopsamlingstanke
DLN har siden 2005 haft et tæt og frugtbart samarbejde med RSDA. Dette partnerskab har igennem nu 20 år resulteret i kontinuelig række succesfulde projekter. Det første project resulterede i opførelsen af 116 vandopsamlingstanke i Mafeteng og Mohale’s Hoek distrikterne.

Taler nu med en fælles stemme
Senere har fokus været på styrkelse af landmandsgruppernes kapacitet inden for lobbyisme og fortalervirksomhed. Mantraet har hele vejen været den indfydelse småbønder får på egne levevilkår når de nu, organiseret på tværs af hele Lesotho, taler med en fælles stemme.

Klimaforandringsudfordringer – en større og større udfordring for Lesothos bønder
I dag her RSDA således udviklet sig til en landbrugsorganisation for hele Lesotho. Organisationen engagerer sig i lobbyvirksomhed på regeringsniveau og arbejder tæt sammen med og rådgiver landets landbrugsministerium. Udover rådgivning og kursusvirksomhed til bønderne, som altid har været en kerneopgave, tager RSDA nu også ansvar for at tænke fremadrettet og konstruktivt om de klimaforandringsudfordringer, der med hastigt tempo bliver en større og større udfordring for Lesothos bønder.

Lobbyaktiviteter over for beslutningstagere på alle niveauer
Et konkret eksempel på RSDAs indflydelse på landbrugsministeriets politik er etableringen af Lesotho Agriculture and Food Forum (LAFF). Dette initiativ, har organiseret småbønder i alle Lesothos ti distrikter og styrket deres evne til at gennemføre egne fortalervirksomheder og lobbyaktiviteter over for beslutningstagere på alle niveauer.

Infrastruktur og gunstige rammer i Lesothos landdistrikter.
Gennem LAFF har småbønder fået en platform til at opbygge social kapital og føre en skarp dialog med Lesothos regering for at sikre den nødvendige infrastruktur og skabe gunstige rammer i landdistrikterne. Fundamentet for LAFF er de landsdækkende District Farmer Forums.

Krumtap for de 10 District Farmer Forums
I Lesotho er der 10 distrikter, som nu hver har sit eget District Farmer Forum (DFF).
Disse fora er etableret for at støtte landmænd på distriktsniveau og fremme landbrugsudvikling i de respektive områder. Hver DFF fokuserer på lokale udfordringer og behov, samtidig med at de arbejder på at forbedre landbrugspraksis, produktivitet og bæredygtighed. RSDA har været initiativtager og er nu krumtap for de 10 District Farmer Forums.

RSDA – en af Verdens bedste Nyheder
Siden sin begyndelse som et fødevare-for-arbejde-initiativ i 1984 og sin officielle registrering i 1991 har RSDA således gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling. Fra primært at fokusere på nødhjælp og basal landbrugsrådgivning har organisationen gradvist udvidet sit virke til at omfatte kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed og nu også politisk lobbyisme på alle niveauer.  RSDA udviklingen er gået fra sogneråd til nationalt organ, fra at være en NGO, der støttede småbønder på græsrodsniveau, til i dag at være en central aktør i udviklingen af Lesothos landbrugspolitik. Med et stigende fokus på klimaresistente løsninger og bæredygtige landbrugsmetoder tager RSDA nu ansvar for fremtidens udfordringer og sikrer, at Lesothos bønder får indflydelse på egne livsvilkår.

 

Hvad og hvor er DLN om 5 år?

af Karina Ruby og Karsten Lund

Hvor er DLN på vej hen – og hvordan kommer vi derhen?

Den kommende generalforsamling den 27. april bliver en af de vigtige for DLNs fremtid. Vi står over for en række store beslutninger, for at tilpasse os nye udfordringer vi møder. Hvordan sikrer vi, at vi stadig kan støtte initiativer i Lesotho? Skal vi tænke nyt i forhold til finansiering? Hvordan bevarer vi engagementet blandt medlemmerne? Hvem skal tage stafetten videre i bestyrelsen? Og hvordan får vi flere engageret i vores vigtigste ressource: Det arbejde vi som frivillige lægger i foreningen.

Efter 23 år med stor succes og omsætning af bevilinger for mere end 22.000.000,- kr, har foreningen oplevet en brat opvågning: Afslag på ansøgninger om finansiering har vist os, at vi ikke kan tage noget for givet. Vi skal tage stilling til, hvordan vi navigerer i et nyt økonomisk landskab, og hvilke strategier vi vil forfølge fremover. Det kræver både friske idéer og flere hænder.

 

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at DLNs medlemmer møder op til generalforsamlingen og bidrager med tanker om foreningens fremtid. Måske har du lyst til at stille op til bestyrelsen? Eller måske kan du støtte bestyrelsen som frivillig i nogle af dens arbejdsopgaver? Alle bidrag tæller, og din stemme er vigtig!

Hvad skal vi satse på fremover?

Den nye situation giver anledning til nogle økonomiske overvejelser. DLN har i mange år haft en god økonomi, fordi bevillinger fra de statslige puljer kaster et administrationstilskud af sig. Da DLN er billig i drift og ikke bruger ret meget på administration, har vi kunnet spare penge op. De penge kan hurtigt få ben at gå på, hvis der ikke er indtægter fremover.

Den nye situation kan også give anledning til ressourcemæssige overvejelser. Hvor skal vi lægge vores kræfter og vores energi? Hvad har vi ressourcer til? Hvad skal vi prioritere? DLN har ca. 100 medlemmer, deraf ca. 15 aktive som arbejder i bestyrelsen, i arbejdsgrupper og med kommunikation.

Hvordan kommer vi videre?

Tror vi på, at vi kan fortsætte med at finde penge til udviklingsprojekter i Lesotho? Skal vi til at bruge kræfter på at opsøge nye donorer, f.eks. private fonde? Det er ikke noget, vi har ret meget erfaring med, og det er et stort og uoverskueligt felt. Kan vi købe os til hjælp for at finde frem til de rette fonde? Eller skal vi fortsat satse på Civilsamfundspuljen, som vi har erfaring med og er glade for, og som trods alt er kendt territorium? Hvad med det private erhvervsliv, kan og vil vi samarbejde med dem?

Skal DLN satse mere på medlemsrejser? Skal vi evt. til at tjene lidt penge på rejserne, eller i alt fald sikre os, at DLN ikke sætter penge til ved at arrangere rejser?

Er vi nødt til at prioritere, eller kan vi begge dele? Det har noget med økonomi at gøre. Vi besluttede på sidste års generalforsamling, at vi vil have mindst 200.000 kr. på DLNs konto, så vi har lidt at arbejde med, mens vi venter på bevillinger. En fornuftig beslutning. Når vi på dette års generalforsamling skal vedtage et budget, bliver vi nok nødt til at prioritere lidt.

Hvor meget skal vi bruge på?

  • at betale for konsulentbistand til skrivning af ansøgninger?
  • at lave research på potentielle nye projekter?
  • at lave research til nye finansieringsmuligheder?
  • at lave research til nye medlemsrejser?
  • at lave kommunikation og PR?

Lad dette være et oplæg til overvejelse inden generalforsamlingen den 27. april. Vi håber, at mange af DLNs medlemmer har lyst til at deltage, så vi kan få flere inputs til debatten.

Kom og vær med til at forme DLNs fremtid!

Din stemme gør en forskel, og vi har brug for flere engagerede medlemmer, der vil være med til at sikre, at DLN kan fortsætte sit vigtige arbejde. Måske som en del af bestyrelsen? Måske som frivillig i en arbejdsgruppe? Eller blot ved at deltage i debatten og give dine inputs til, hvordan vi bedst sikrer foreningens fremtid. Vi glæder os til at se dig!

DLN og RSDAs samarbejde om biavl og honning

af Solveig Kappel og Nis Skau

Rural Selfhelp Development Association (RSDA) støtter landmandsgrupper i alle 10 distrikter i Lesotho, og siden 2005  har der været et samarbejde med DLN’s landbrugsgruppe.

Nis og Solveig fra landbrugsgruppen på projektbesøg – november 2024

Besøg hos vores partner RSDA’s rådgivningshus i Phamong, højt i bjergene i det sydlige Lesotho. I anledning af vores projektbesøg blev der afholdt møde for bjergbønder i området. Mødet startede med briefing om aktuelle forhold ved den lokale formand i Phamong og info fra RSDA’s kontor i Maseru.

Herefter var der indlæg om biavl og mulighederne for selv at blive biavler gennem RSDA med fælles undervisning, både teori og praksis, adgang til fælles slyngefaciliteter samt opbygning af fælles logo og labels, som vi kender det fra biavlerforeningen i Danmark.

 

RSDA har netop opnået projektstøtte fra et belgisk diamantkompagni til et 3-årigt biprojekt, som RSDA ønsker at sætte i gang for deres medlemmer efter samme koncept som i Danmark, hvilket vi præsenterede dem for i Danmark i september 2023 i biskolen hos Haderslev og omegns biavlerforening, hvor Solveig er medlem.

Det belgiske kompagni har givet 3 års støtte til indkøb af udstyr, opbygning af skolebigård i Phamong, undervisning og etablering af biavlere i 15 landsbyer i Phamong. Distriktet Phamong er valgt, da her allerede er en del biavlere, og der er gode biplanter/blomstrende buske i området.

I Danmark kan man, som medlem af en biavlerforening, få del i undervisning, god biavlerpraksis, sygdomsbekæmpelse, politisk arbejde samt ikke mindst systemet med etiketter med logo, producentnummer og navn samt fælles ansvars- og produktforsikring og fælles markedsføring. Det er meget værdifuldt for en lille biavler og væsentligt for afsætning af honningen.

Så det er bestemt værd at arbejde mod at opbygge en tilsvarende producentforening/system i Lesotho, som biavlerne kender her i Danmark.

Dagen sluttede med et besøg hos den ansvarlige embedsmand for biavl hos de lokale forst-myndigheder. Her fik vi kort mulighed for at præsentere “den danske biavlsmodel” og forære hende en lille smagsprøve på dansk honning samt et stykke honningsæbe.

På trekkingeventyr i Lesotho!

3 dage uden strøm og internet – Lesotho trekking
Af Claus Bo Jensen

En af de ting, som stod højt på listen ved vores besøg i Lesotho i oktober, var at komme ud og vandre i bjergene. Helst en lidt længere tur på et par dage. Og så vidste vi godt, at vi ville have brug for en lokal guide – både til at vise vej, og ikke mindst til at kunne tale med de folk vi ville møde ude på stierne. Vi kiggede lidt på nettet, om der var kommet bureauer i Lesotho, som tilbød sådan nogen ture. Men det var ikke let at finde, og enden blev at vi kontaktede Malealea Lodge. De udbyder rideture, og mon ikke også de kunne organisere en vandretur? Det kunne de godt, og vi endte med at købe en 3-dages tur med guide og en pony til at transportere bagagen. Vi skulle gå en trekant med overnatning i 2 landsbyer.

Dag 1

Efter morgenmad blev vi hentet af vores guide Ramphi. Og 2 ponyer. Hmm, vi havde jo kun booket 1 pony? Det viste sig, at den ene var til bagagen, og den anden til Ramphi. Han havde da ikke tænkt sig at gå – hvorfor det, når man har en hest? Men det passede også fint – en basothopony og en dansker skridter i nogenlunde samme tempo. Første vandredag var på knap 20 km med en flodkrydsning som højdepunktet. Der var for meget vand i floden til, at vi kunne vade over, så vi fik en kort tur på hesteryg. Resten af dagen gik ud over marker, gennem små landsbyer og hele tiden med den ene flotte udsigt efter den anden. Ud på eftermiddagen nåede vi frem til vores første overnatning i Ribaneng Village. Der står et par rondavel’er klar til turister, udstyret med madrasser, et gasblus og et par gryder. Vi fik gang i gassen og en kop kaffe, mens vi bare sad og kiggede på landsbylivet. Hyrderne kommer hjem med får og geder. Nabokonen tænder op i bålet og begynder at koge papa. De små gedekid hopper rundt over alt. Vi skal hente vand ved vandposten, og selv have gang i aftensmaden inden mørket falder på. Vi er nemlig kommet ud, hvor el-ledningerne er holdt op, så vi må klare os med pandelamper og stearinlys.  Selvom der nu kommer nogen turister ind i mellem, så har livet ikke ændret sig ret meget her de sidste 100 år.

Dag 2

Vi gik tidligt i seng i går. Når solen går ned her om foråret, så bliver der med det samme koldt, og uden lys og mobilsignal er der ikke så meget andet at lave. Så vi var klar til at stå op med solen. Det er også der, man alligevel bliver vækket når dyrene igen skal ud på græs. Vi overvejede lidt hvad planen var for i dag. En mulighed var at blive i denne landsby i 2 nætter, og så i dag gå ud til et vandfald. Det var lidt fristende, men vi holdt fast i vores oprindelige plan om at gå en rundtur. Etapen i dag var ikke så lang, til gengæld var der en lidt hård tur op i et pas. Men kort efter passet var vi fremme ved vores anden overnatning i Sekoteng. En tur på 13 km. Den første aftensmad havde vi fået med fra Malealea (pasta med kødsovs) som vi bare skulle varme. Men i dag skulle vi selv være kreative og finde på noget med de forskellige dåser og grøntsager i madposen. Det blev bønnegryde og syltede ferskner til dessert.

Dag 3

Endnu en tidlig kold morgen, og så gik det hjem igen. Lige så hurtigt som det bliver koldt om aftenen, bliver det varmt igen om morgenen, og vi skifter hue og trøje ud med shorts og t-shirt. I dag kan vi gå og kigge på det landskab, vi havde gået i de sidste par dage. ’Vi må være gået igennem den landsby til venstre for de grønne træer. Og så ud i den dal bagved de brune marker’ Og hvor mon Malealea egentlig ligger – kan vi mon se hjem? Vi spiste de sidste forsyninger til frokost. (På nær nogen chips og chokolade, som vi tror Ramphis datter blev glad for). Og så skulle vi lige have rideturen tilbage over floden, og efter igen ca. 20 km var vi hjemme igen. Støvede, trætte og øltørstige

Praktiske oplysninger

Malealea Lodge tilbyder ture fra 1 til 6 dage. Den lange tur går til Semonkong og retur. De kan både gennemføres som rideture, hvor man rider på sin egen pony, eller som vandreture. Vi gav ca. 1100 kroner pr. person incl. mad, som vi købte på lodgen. Vi havde selv soveposer med, men der var madrasser i hytterne.

Tag på trekkingeventyr i Lesotho!

Oplev tre dage uden strøm og internet, hvor du udforsker Lesothos smukke bjerglandskaber, overnatter i landsbyer og møder den lokale kultur tæt på. Tag afsted på egen hånd eller hvis du ikke har mod på det, så meld dig til en af Denmark Lesotho Networks unikke ture, der giver dig en autentisk oplevelse af det magiske “Kongerige i Himlen.”

Eventyret venter – er du klar?

Fred / Khotso

Vores partner Development Peace Education og fejring af 200 års jubilæum
Af Bodil Mathiasen

“I en verden fuld af krig og vold fejrer vi idag 200 året for Lesotho og husker, at Kong Moeshoeshoe 1 – nationens grundlægger – elskede fred og kaldte sig selv “ Fredens broder.””
Således lød det i åbningstalen fra National Koordinator Valentine Moseou, da DPE (Development for Peace Education) fejrede landets fødselsdag.

DPE havde valgt at fejre dagen i Mamaebane landsbyen (Mafeteng distrikt), hvor et af DPEs otte Community Libraries har til huse.

Deltagerne og talerne ved dette event kom fra mange forskellige dele af samfundet: områdets beboere og organisationer, lærere, elever, lokale høvdinge, folkevalgte ledere fra distriktet, kirken og ikke mindst traditionelle healere og repræsentanter fra “ initiations schools” (en gammel tradition i Lesotho, hvor unge mennesker bliver indviet i voksenlivet).

Alle var samlet for at fejre fredelig sameksistens, og mange af talerne udtrykte bekymring over det høje antal af drab og vold, der desværre sker i Lesotho. Det blev en festlig dag med sang, dans og mange taler.

Den afsluttende tale lød således: ”At markere 200 år for Basotho-nationen er en vigtig milepæl, som opfordrer os til at reflektere over de værdier, der binder nationen sammen. At omfavne fred og enhed er afgørende, ikke kun for at ære fortidens arv, men også for at opbygge en stærk fremtid. Når vi forpligter os til at opdrage børn med omsorg og kærlighed og en dyb forståelse for fællesskab, lægger vi grundlaget for et samfund baseret på respekt og harmoni. Lad denne fejring være en påmindelse om styrken i fællesskab, kraften i medfølelse og det ansvar, vi alle deler for at forme en fredelig fremtid for Basotho-nationen.”

DPE arbejder i otte svært tilgængelige områder i Lesotho. Her er der blandt andet oprettet Community Libraries, der er samlingssteder, hvor befolkningen har adgang til internet, og hvorfra man kan kommunikere med DPEs hovedkontor i Maseru, få adgang til vigtigt information og nyheder, indgå i dialog med ministre og parlamentsmedlemmer for derigennem have mulighed for politisk indflydelse og medbestemmelse.
DPE står også for et program, der hedder “Peaceful Schoolmodel” for skoleelever. Her får eleverne mulighed for at lære om demokrati, ansvar, rettigheder og pligter. En af DPEs fokuspunkter er ikke-voldelig kommunikation, dialog og fredelig konfliktløsning.

DPE fejringen var allerede overstået, da vores lille delegation besøgte Lesotho i oktober. Heldigvis havde RSDA – Rural Selfhelp Development Association – inviteret vores gode venner fra DPE til at være med til festen ved Thaba Busiu den 3.10.
Det var et glædeligt gensyn, og dejligt at vide, at RSDA og DPE – vore mangeårige DLN partnere – er gode venner.
Ved RSDA fejringen blev der også talt om demokrati og venskab. Tidligere direktør for LCN (Lesotho Council of NGOs) og nu senator Seabata Motsamai nævnte blandt andet i sin tale, at deltagelsen ved Folkemødet på Bornholm i 2019, hvor DLN havde besøg fra Lesotho – var en kæmpe oplevelse og øjenåbner: at så mange ministre og andre folkevalgte gik fredeligt rundt side om side på Folkemødet uden synlige body guards (der har nok været nogle) og at man diskuterede og festede sammen på fredelig vis på trods af forskellige politiske holdninger.

Dagen efter RSDA fejringen deltog vi også i den store fest på Lesotho Stadion. Et flot arrangement der bød på en meget forskelligartet underholdning: parader, dans, store kor-arrangementer og til slut taler fra de prominente gæster fra flere afrikanske lande.
Efter min mening var den smukkeste tale, som fik en tåre frem i min øjenkrog og en klump i halsen, den der blev holdt af Sydafrikas president Cyril Ramaphosa. Han sagde blandt andet: ”Her kommer en tale fra jeres eneste nabo – Lesotho er omkranset af Sydafrika på alle sider – og i denne tale skal lyde en stor og dybtfølt tak. Tak for at stå os bi i svære tider under det hvide Apartheidregime, for solidaritet og beskyttelse af vores kammerater, der boede i exil her i Lesotho.”

Et stort antal ANC medlemmer – blandt andet Chris Hani, der var en højtstående leder i ANC og en nøglefigur i kampen mod apartheid, – boede en overgang i et lejlighedskompleks i det centrale Maseru.
For at får ram på Chris Hani bombede Apartheidstyret på et tidspunkt disse lejligheder, hvor også et stort antal Basothoer omkom. Det lykkedes dog ikke at dræbe Chris Hani.

Det var en dejlig festdag og godt at få lov til at opleve den i det lille kongerige, der for mange DLN medlemmer er et slags “home away from home”.

Besøg i Lesotho, det 200 år gamle land

Besøg i Lesotho, det 200 år gamle land
Af Karina Ruby

Kl. 9 om morgenen sad vi klar på langsiden på stadion, vores lille delegation fra Denmark Lesotho Network.
Vi var i Lesotho med flere forskellige formål, men et af formålene var at deltage i fejringen af landets 200 års fødselsdag. Vi skulle også besøge vores partnerorganisationer og undersøge forskellige ting vedrørende den næste kulturrejse i marts 2025.

Vi kørte tidligt om morgenen d. 4 oktober ind til Maseru (hovedstaden) fra Thaba Bosiu, hvor vi overnattede, da vi forventede meget trafik på indfaldsvejene pga. den store fejring af 200 års dagen. Nogle vil måske fundere over, hvorfor vi overnattede i Thaba Bosiu, når nu den store fejring skulle foregå i Maseru. Jo, det gjorde vi fordi, vi for mange måneder siden fik oplyst, at fejringen skulle foregå ved bjerget, hvor det hele begyndte, nemlig Thaba Bosiu. Det er det bjerg 25 km øst for Maseru, hvor kongerne ligger begravet. Som helt typisk i Lesotho kan det være svært at finde ud af før i sidste øjeblik, hvad der skal foregå og hvor. En uge før troede de fleste mennesker i Lesotho stadig, at der skulle være et stort arrangement ved Thaba Bosiu. Der begyndte dog at gå rygter om, at det måske var flyttet ind på det store stadion i Maseru. Og det var det.

I løbet af hele året 2024 har der været mange forskellige begivenheder og fejringer af 200 års jubilæet, arrangeret af forskellige organisationer og erhvervslivet. Vi deltog d. 3. oktober i vores landbrugspartners fejring, som fandt sted ved Thaba Bosiu. Her havde Rural Selfhelp Development Association (RSDA) inviteret formænd og andre relevante personer fra deres landmandsgrupper ude omkring i hele landet til at deltage i en festlig og samtidig faglig relevant dag.
Vi seks danskere fra DLN var en slags æresgæster, sad på første række, og det hele var meget festligt. Der var mange taler, gaveoverrækkelser og til sidst musik og dans. RSDA fik to plakater til kontorets vægge af skagensmaleren P.S. Krøyer; desværre var kun den ene indrammet, da vi i hele Maseru kun fandt én ramme, som var stor nok. RSDA forærede flotte basothotæpper til alle deltagere. Det lykkedes os lige netop at få plads til dem i kufferten hjem til Danmark.

Årets mange fejringer kulminerede som sagt med det store arrangement for folket på det nationale stadion i Maseru d. 4. oktober. Det var en dobbelt fejring. Dagen i år markerede både 58 års selvstændighed og 200 års fødselsdag som nation. Lesotho blev helt selvstændig og fri for englændernes indblanding d. 4. oktober 1966, og derfor er 4. oktober landets nationaldag. Kong Moshoeshoe I samlede Basotho-folket i 1824 på det landsområde, som i dag er Lesotho. Der er også en nationaldag d. 11. marts, som var dødsdagen i 1870 for Kong Moshoeshoe I.
Der var gratis adgang og ikke noget med billetter, så alle og enhver havde mulighed for at deltage. Rygterne op til dagen gik dog på, at det ville være nødvendigt med billetter og særlig adgang til VIP-området, hvis man ville undgå at stå i kø fra kl. 6 om morgenen. Det var dog ikke tilfældet. Det var ikke så kaotisk, som man kunne frygte, og trafikken var ikke slem. Med hjælp fra RSDA fik vi adgang til gode siddepladser, og vi kunne parkere bilen ved deres kontor tæt på stadion. Således sad vi klar i god tid og kunne se alle de fornemme gæster ankomme før start på arrangementet. Der var bl.a. ministre, dommere, statsoverhoveder fra nabolande, militærets og kirkens øverste ledere. Vi sad i et område, hvor vi bl.a. mødte den danske ambassadør, som var kommet fra Pretoria for at overvære fejringen.
Det hele tog knap fire timer og var med skiftende indslag. Der var militærparader med pansrede køretøjer i konvoj rundt på stadion, soldater i strækmarch og optog af unge soldateraspiranter. Der var underholdning i form af korsang, optræden af landets mest populære popstjerne og traditionel dans. Der var bøn, lange taler på sesotho, korsang og optræden af gæster fra SydKorea og Thailand. Der var klanernes optog med forskellige klaner i tøj, der afspejlede deres tilknytning til et dyr. Deres Majestæter Kong Letsie III og Dronning Motsoeneng var de mest prominente gæster, hvis bil ved ankomst og afrejse blev eskorteret af flotte hesteoptog. Til sidst stod vi alle og sang nationalsangen. Højtideligt og festligt.