Indlæg

RSDAs udvikling – en af Verdens bedste Nyheder

Af Anders Hedegaard / Videoillustrationer lånt fra RSDAs hjemmeside. 

I Danmark findes der et uafhængigt medie “Verdens Bedste Nyheder“, der fremhæver positive udviklingshistorier fra hele verden. I Denmark Lesotho Networks (DLN) øjne er Rural Self-Help Development Association (RSDA) en oplagt kandidat til at blive fremhævet i denne sammenhæng.

Et fødevare-for-arbejde-initiativ
RSDA blev officielt registreret som en ikke-statslig organisation i Lesotho den 9. december 1991. Organisationens rødder går dog tilbage til 1984, hvor den tyske udviklingsorganisation Welthungerhilfe (German Agro Action) kom til Lesotho for at implementere et Food Security Assistance Project, et fødevare-for-arbejde-initiativ.

Selvhjælp, selvbestemmelse og ansvarlighed.
Siden sin etablering har RSDA arbejdet utrætteligt for at udrydde ekstrem sult og forbedre levevilkårene for Lesothos landbefolkning ved at støtte bæredygtigt landbrug og facilitere selvhjælp. Organisationen har samarbejdet med over 5.000 småbønder i alle Lesothos ti distrikter og har fokuseret på at styrke deres evner inden for selvhjælp, selvbestemmelse og ansvarlighed.

116 vandopsamlingstanke
DLN har siden 2005 haft et tæt og frugtbart samarbejde med RSDA. Dette partnerskab har igennem nu 20 år resulteret i kontinuelig række succesfulde projekter. Det første project resulterede i opførelsen af 116 vandopsamlingstanke i Mafeteng og Mohale’s Hoek distrikterne.

Taler nu med en fælles stemme
Senere har fokus været på styrkelse af landmandsgruppernes kapacitet inden for lobbyisme og fortalervirksomhed. Mantraet har hele vejen været den indfydelse småbønder får på egne levevilkår når de nu, organiseret på tværs af hele Lesotho, taler med en fælles stemme.

Klimaforandringsudfordringer – en større og større udfordring for Lesothos bønder
I dag her RSDA således udviklet sig til en landbrugsorganisation for hele Lesotho. Organisationen engagerer sig i lobbyvirksomhed på regeringsniveau og arbejder tæt sammen med og rådgiver landets landbrugsministerium. Udover rådgivning og kursusvirksomhed til bønderne, som altid har været en kerneopgave, tager RSDA nu også ansvar for at tænke fremadrettet og konstruktivt om de klimaforandringsudfordringer, der med hastigt tempo bliver en større og større udfordring for Lesothos bønder.

Lobbyaktiviteter over for beslutningstagere på alle niveauer
Et konkret eksempel på RSDAs indflydelse på landbrugsministeriets politik er etableringen af Lesotho Agriculture and Food Forum (LAFF). Dette initiativ, har organiseret småbønder i alle Lesothos ti distrikter og styrket deres evne til at gennemføre egne fortalervirksomheder og lobbyaktiviteter over for beslutningstagere på alle niveauer.

Infrastruktur og gunstige rammer i Lesothos landdistrikter.
Gennem LAFF har småbønder fået en platform til at opbygge social kapital og føre en skarp dialog med Lesothos regering for at sikre den nødvendige infrastruktur og skabe gunstige rammer i landdistrikterne. Fundamentet for LAFF er de landsdækkende District Farmer Forums.

Krumtap for de 10 District Farmer Forums
I Lesotho er der 10 distrikter, som nu hver har sit eget District Farmer Forum (DFF).
Disse fora er etableret for at støtte landmænd på distriktsniveau og fremme landbrugsudvikling i de respektive områder. Hver DFF fokuserer på lokale udfordringer og behov, samtidig med at de arbejder på at forbedre landbrugspraksis, produktivitet og bæredygtighed. RSDA har været initiativtager og er nu krumtap for de 10 District Farmer Forums.

RSDA – en af Verdens bedste Nyheder
Siden sin begyndelse som et fødevare-for-arbejde-initiativ i 1984 og sin officielle registrering i 1991 har RSDA således gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling. Fra primært at fokusere på nødhjælp og basal landbrugsrådgivning har organisationen gradvist udvidet sit virke til at omfatte kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed og nu også politisk lobbyisme på alle niveauer.  RSDA udviklingen er gået fra sogneråd til nationalt organ, fra at være en NGO, der støttede småbønder på græsrodsniveau, til i dag at være en central aktør i udviklingen af Lesothos landbrugspolitik. Med et stigende fokus på klimaresistente løsninger og bæredygtige landbrugsmetoder tager RSDA nu ansvar for fremtidens udfordringer og sikrer, at Lesothos bønder får indflydelse på egne livsvilkår.

 

Hvad og hvor er DLN om 5 år?

af Karina Ruby og Karsten Lund

Hvor er DLN på vej hen – og hvordan kommer vi derhen?

Den kommende generalforsamling den 27. april bliver en af de vigtige for DLNs fremtid. Vi står over for en række store beslutninger, for at tilpasse os nye udfordringer vi møder. Hvordan sikrer vi, at vi stadig kan støtte initiativer i Lesotho? Skal vi tænke nyt i forhold til finansiering? Hvordan bevarer vi engagementet blandt medlemmerne? Hvem skal tage stafetten videre i bestyrelsen? Og hvordan får vi flere engageret i vores vigtigste ressource: Det arbejde vi som frivillige lægger i foreningen.

Efter 23 år med stor succes og omsætning af bevilinger for mere end 22.000.000,- kr, har foreningen oplevet en brat opvågning: Afslag på ansøgninger om finansiering har vist os, at vi ikke kan tage noget for givet. Vi skal tage stilling til, hvordan vi navigerer i et nyt økonomisk landskab, og hvilke strategier vi vil forfølge fremover. Det kræver både friske idéer og flere hænder.

 

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at DLNs medlemmer møder op til generalforsamlingen og bidrager med tanker om foreningens fremtid. Måske har du lyst til at stille op til bestyrelsen? Eller måske kan du støtte bestyrelsen som frivillig i nogle af dens arbejdsopgaver? Alle bidrag tæller, og din stemme er vigtig!

Hvad skal vi satse på fremover?

Den nye situation giver anledning til nogle økonomiske overvejelser. DLN har i mange år haft en god økonomi, fordi bevillinger fra de statslige puljer kaster et administrationstilskud af sig. Da DLN er billig i drift og ikke bruger ret meget på administration, har vi kunnet spare penge op. De penge kan hurtigt få ben at gå på, hvis der ikke er indtægter fremover.

Den nye situation kan også give anledning til ressourcemæssige overvejelser. Hvor skal vi lægge vores kræfter og vores energi? Hvad har vi ressourcer til? Hvad skal vi prioritere? DLN har ca. 100 medlemmer, deraf ca. 15 aktive som arbejder i bestyrelsen, i arbejdsgrupper og med kommunikation.

Hvordan kommer vi videre?

Tror vi på, at vi kan fortsætte med at finde penge til udviklingsprojekter i Lesotho? Skal vi til at bruge kræfter på at opsøge nye donorer, f.eks. private fonde? Det er ikke noget, vi har ret meget erfaring med, og det er et stort og uoverskueligt felt. Kan vi købe os til hjælp for at finde frem til de rette fonde? Eller skal vi fortsat satse på Civilsamfundspuljen, som vi har erfaring med og er glade for, og som trods alt er kendt territorium? Hvad med det private erhvervsliv, kan og vil vi samarbejde med dem?

Skal DLN satse mere på medlemsrejser? Skal vi evt. til at tjene lidt penge på rejserne, eller i alt fald sikre os, at DLN ikke sætter penge til ved at arrangere rejser?

Er vi nødt til at prioritere, eller kan vi begge dele? Det har noget med økonomi at gøre. Vi besluttede på sidste års generalforsamling, at vi vil have mindst 200.000 kr. på DLNs konto, så vi har lidt at arbejde med, mens vi venter på bevillinger. En fornuftig beslutning. Når vi på dette års generalforsamling skal vedtage et budget, bliver vi nok nødt til at prioritere lidt.

Hvor meget skal vi bruge på?

  • at betale for konsulentbistand til skrivning af ansøgninger?
  • at lave research på potentielle nye projekter?
  • at lave research til nye finansieringsmuligheder?
  • at lave research til nye medlemsrejser?
  • at lave kommunikation og PR?

Lad dette være et oplæg til overvejelse inden generalforsamlingen den 27. april. Vi håber, at mange af DLNs medlemmer har lyst til at deltage, så vi kan få flere inputs til debatten.

Kom og vær med til at forme DLNs fremtid!

Din stemme gør en forskel, og vi har brug for flere engagerede medlemmer, der vil være med til at sikre, at DLN kan fortsætte sit vigtige arbejde. Måske som en del af bestyrelsen? Måske som frivillig i en arbejdsgruppe? Eller blot ved at deltage i debatten og give dine inputs til, hvordan vi bedst sikrer foreningens fremtid. Vi glæder os til at se dig!

DLN og RSDAs samarbejde om biavl og honning

af Solveig Kappel og Nis Skau

Rural Selfhelp Development Association (RSDA) støtter landmandsgrupper i alle 10 distrikter i Lesotho, og siden 2005  har der været et samarbejde med DLN’s landbrugsgruppe.

Nis og Solveig fra landbrugsgruppen på projektbesøg – november 2024

Besøg hos vores partner RSDA’s rådgivningshus i Phamong, højt i bjergene i det sydlige Lesotho. I anledning af vores projektbesøg blev der afholdt møde for bjergbønder i området. Mødet startede med briefing om aktuelle forhold ved den lokale formand i Phamong og info fra RSDA’s kontor i Maseru.

Herefter var der indlæg om biavl og mulighederne for selv at blive biavler gennem RSDA med fælles undervisning, både teori og praksis, adgang til fælles slyngefaciliteter samt opbygning af fælles logo og labels, som vi kender det fra biavlerforeningen i Danmark.

 

RSDA har netop opnået projektstøtte fra et belgisk diamantkompagni til et 3-årigt biprojekt, som RSDA ønsker at sætte i gang for deres medlemmer efter samme koncept som i Danmark, hvilket vi præsenterede dem for i Danmark i september 2023 i biskolen hos Haderslev og omegns biavlerforening, hvor Solveig er medlem.

Det belgiske kompagni har givet 3 års støtte til indkøb af udstyr, opbygning af skolebigård i Phamong, undervisning og etablering af biavlere i 15 landsbyer i Phamong. Distriktet Phamong er valgt, da her allerede er en del biavlere, og der er gode biplanter/blomstrende buske i området.

I Danmark kan man, som medlem af en biavlerforening, få del i undervisning, god biavlerpraksis, sygdomsbekæmpelse, politisk arbejde samt ikke mindst systemet med etiketter med logo, producentnummer og navn samt fælles ansvars- og produktforsikring og fælles markedsføring. Det er meget værdifuldt for en lille biavler og væsentligt for afsætning af honningen.

Så det er bestemt værd at arbejde mod at opbygge en tilsvarende producentforening/system i Lesotho, som biavlerne kender her i Danmark.

Dagen sluttede med et besøg hos den ansvarlige embedsmand for biavl hos de lokale forst-myndigheder. Her fik vi kort mulighed for at præsentere “den danske biavlsmodel” og forære hende en lille smagsprøve på dansk honning samt et stykke honningsæbe.

På trekkingeventyr i Lesotho!

3 dage uden strøm og internet – Lesotho trekking
Af Claus Bo Jensen

En af de ting, som stod højt på listen ved vores besøg i Lesotho i oktober, var at komme ud og vandre i bjergene. Helst en lidt længere tur på et par dage. Og så vidste vi godt, at vi ville have brug for en lokal guide – både til at vise vej, og ikke mindst til at kunne tale med de folk vi ville møde ude på stierne. Vi kiggede lidt på nettet, om der var kommet bureauer i Lesotho, som tilbød sådan nogen ture. Men det var ikke let at finde, og enden blev at vi kontaktede Malealea Lodge. De udbyder rideture, og mon ikke også de kunne organisere en vandretur? Det kunne de godt, og vi endte med at købe en 3-dages tur med guide og en pony til at transportere bagagen. Vi skulle gå en trekant med overnatning i 2 landsbyer.

Dag 1

Efter morgenmad blev vi hentet af vores guide Ramphi. Og 2 ponyer. Hmm, vi havde jo kun booket 1 pony? Det viste sig, at den ene var til bagagen, og den anden til Ramphi. Han havde da ikke tænkt sig at gå – hvorfor det, når man har en hest? Men det passede også fint – en basothopony og en dansker skridter i nogenlunde samme tempo. Første vandredag var på knap 20 km med en flodkrydsning som højdepunktet. Der var for meget vand i floden til, at vi kunne vade over, så vi fik en kort tur på hesteryg. Resten af dagen gik ud over marker, gennem små landsbyer og hele tiden med den ene flotte udsigt efter den anden. Ud på eftermiddagen nåede vi frem til vores første overnatning i Ribaneng Village. Der står et par rondavel’er klar til turister, udstyret med madrasser, et gasblus og et par gryder. Vi fik gang i gassen og en kop kaffe, mens vi bare sad og kiggede på landsbylivet. Hyrderne kommer hjem med får og geder. Nabokonen tænder op i bålet og begynder at koge papa. De små gedekid hopper rundt over alt. Vi skal hente vand ved vandposten, og selv have gang i aftensmaden inden mørket falder på. Vi er nemlig kommet ud, hvor el-ledningerne er holdt op, så vi må klare os med pandelamper og stearinlys.  Selvom der nu kommer nogen turister ind i mellem, så har livet ikke ændret sig ret meget her de sidste 100 år.

Dag 2

Vi gik tidligt i seng i går. Når solen går ned her om foråret, så bliver der med det samme koldt, og uden lys og mobilsignal er der ikke så meget andet at lave. Så vi var klar til at stå op med solen. Det er også der, man alligevel bliver vækket når dyrene igen skal ud på græs. Vi overvejede lidt hvad planen var for i dag. En mulighed var at blive i denne landsby i 2 nætter, og så i dag gå ud til et vandfald. Det var lidt fristende, men vi holdt fast i vores oprindelige plan om at gå en rundtur. Etapen i dag var ikke så lang, til gengæld var der en lidt hård tur op i et pas. Men kort efter passet var vi fremme ved vores anden overnatning i Sekoteng. En tur på 13 km. Den første aftensmad havde vi fået med fra Malealea (pasta med kødsovs) som vi bare skulle varme. Men i dag skulle vi selv være kreative og finde på noget med de forskellige dåser og grøntsager i madposen. Det blev bønnegryde og syltede ferskner til dessert.

Dag 3

Endnu en tidlig kold morgen, og så gik det hjem igen. Lige så hurtigt som det bliver koldt om aftenen, bliver det varmt igen om morgenen, og vi skifter hue og trøje ud med shorts og t-shirt. I dag kan vi gå og kigge på det landskab, vi havde gået i de sidste par dage. ’Vi må være gået igennem den landsby til venstre for de grønne træer. Og så ud i den dal bagved de brune marker’ Og hvor mon Malealea egentlig ligger – kan vi mon se hjem? Vi spiste de sidste forsyninger til frokost. (På nær nogen chips og chokolade, som vi tror Ramphis datter blev glad for). Og så skulle vi lige have rideturen tilbage over floden, og efter igen ca. 20 km var vi hjemme igen. Støvede, trætte og øltørstige

Praktiske oplysninger

Malealea Lodge tilbyder ture fra 1 til 6 dage. Den lange tur går til Semonkong og retur. De kan både gennemføres som rideture, hvor man rider på sin egen pony, eller som vandreture. Vi gav ca. 1100 kroner pr. person incl. mad, som vi købte på lodgen. Vi havde selv soveposer med, men der var madrasser i hytterne.

Tag på trekkingeventyr i Lesotho!

Oplev tre dage uden strøm og internet, hvor du udforsker Lesothos smukke bjerglandskaber, overnatter i landsbyer og møder den lokale kultur tæt på. Tag afsted på egen hånd eller hvis du ikke har mod på det, så meld dig til en af Denmark Lesotho Networks unikke ture, der giver dig en autentisk oplevelse af det magiske “Kongerige i Himlen.”

Eventyret venter – er du klar?

Fred / Khotso

Vores partner Development Peace Education og fejring af 200 års jubilæum
Af Bodil Mathiasen

“I en verden fuld af krig og vold fejrer vi idag 200 året for Lesotho og husker, at Kong Moeshoeshoe 1 – nationens grundlægger – elskede fred og kaldte sig selv “ Fredens broder.””
Således lød det i åbningstalen fra National Koordinator Valentine Moseou, da DPE (Development for Peace Education) fejrede landets fødselsdag.

DPE havde valgt at fejre dagen i Mamaebane landsbyen (Mafeteng distrikt), hvor et af DPEs otte Community Libraries har til huse.

Deltagerne og talerne ved dette event kom fra mange forskellige dele af samfundet: områdets beboere og organisationer, lærere, elever, lokale høvdinge, folkevalgte ledere fra distriktet, kirken og ikke mindst traditionelle healere og repræsentanter fra “ initiations schools” (en gammel tradition i Lesotho, hvor unge mennesker bliver indviet i voksenlivet).

Alle var samlet for at fejre fredelig sameksistens, og mange af talerne udtrykte bekymring over det høje antal af drab og vold, der desværre sker i Lesotho. Det blev en festlig dag med sang, dans og mange taler.

Den afsluttende tale lød således: ”At markere 200 år for Basotho-nationen er en vigtig milepæl, som opfordrer os til at reflektere over de værdier, der binder nationen sammen. At omfavne fred og enhed er afgørende, ikke kun for at ære fortidens arv, men også for at opbygge en stærk fremtid. Når vi forpligter os til at opdrage børn med omsorg og kærlighed og en dyb forståelse for fællesskab, lægger vi grundlaget for et samfund baseret på respekt og harmoni. Lad denne fejring være en påmindelse om styrken i fællesskab, kraften i medfølelse og det ansvar, vi alle deler for at forme en fredelig fremtid for Basotho-nationen.”

DPE arbejder i otte svært tilgængelige områder i Lesotho. Her er der blandt andet oprettet Community Libraries, der er samlingssteder, hvor befolkningen har adgang til internet, og hvorfra man kan kommunikere med DPEs hovedkontor i Maseru, få adgang til vigtigt information og nyheder, indgå i dialog med ministre og parlamentsmedlemmer for derigennem have mulighed for politisk indflydelse og medbestemmelse.
DPE står også for et program, der hedder “Peaceful Schoolmodel” for skoleelever. Her får eleverne mulighed for at lære om demokrati, ansvar, rettigheder og pligter. En af DPEs fokuspunkter er ikke-voldelig kommunikation, dialog og fredelig konfliktløsning.

DPE fejringen var allerede overstået, da vores lille delegation besøgte Lesotho i oktober. Heldigvis havde RSDA – Rural Selfhelp Development Association – inviteret vores gode venner fra DPE til at være med til festen ved Thaba Busiu den 3.10.
Det var et glædeligt gensyn, og dejligt at vide, at RSDA og DPE – vore mangeårige DLN partnere – er gode venner.
Ved RSDA fejringen blev der også talt om demokrati og venskab. Tidligere direktør for LCN (Lesotho Council of NGOs) og nu senator Seabata Motsamai nævnte blandt andet i sin tale, at deltagelsen ved Folkemødet på Bornholm i 2019, hvor DLN havde besøg fra Lesotho – var en kæmpe oplevelse og øjenåbner: at så mange ministre og andre folkevalgte gik fredeligt rundt side om side på Folkemødet uden synlige body guards (der har nok været nogle) og at man diskuterede og festede sammen på fredelig vis på trods af forskellige politiske holdninger.

Dagen efter RSDA fejringen deltog vi også i den store fest på Lesotho Stadion. Et flot arrangement der bød på en meget forskelligartet underholdning: parader, dans, store kor-arrangementer og til slut taler fra de prominente gæster fra flere afrikanske lande.
Efter min mening var den smukkeste tale, som fik en tåre frem i min øjenkrog og en klump i halsen, den der blev holdt af Sydafrikas president Cyril Ramaphosa. Han sagde blandt andet: ”Her kommer en tale fra jeres eneste nabo – Lesotho er omkranset af Sydafrika på alle sider – og i denne tale skal lyde en stor og dybtfølt tak. Tak for at stå os bi i svære tider under det hvide Apartheidregime, for solidaritet og beskyttelse af vores kammerater, der boede i exil her i Lesotho.”

Et stort antal ANC medlemmer – blandt andet Chris Hani, der var en højtstående leder i ANC og en nøglefigur i kampen mod apartheid, – boede en overgang i et lejlighedskompleks i det centrale Maseru.
For at får ram på Chris Hani bombede Apartheidstyret på et tidspunkt disse lejligheder, hvor også et stort antal Basothoer omkom. Det lykkedes dog ikke at dræbe Chris Hani.

Det var en dejlig festdag og godt at få lov til at opleve den i det lille kongerige, der for mange DLN medlemmer er et slags “home away from home”.

Besøg i Lesotho, det 200 år gamle land

Besøg i Lesotho, det 200 år gamle land
Af Karina Ruby
Kl. 9 om morgenen sad vi klar på langsiden på stadion, vores lille delegation fra Denmark Lesotho Network.
Vi var i Lesotho med flere forskellige formål, men et af formålene var at deltage i fejringen af landets 200 års fødselsdag. Vi skulle også besøge vores partnerorganisationer og undersøge forskellige ting vedrørende den næste kulturrejse i marts 2025.

Vi kørte tidligt om morgenen d. 4 oktober ind til Maseru (hovedstaden) fra Thaba Bosiu, hvor vi overnattede, da vi forventede meget trafik på indfaldsvejene pga. den store fejring af 200 års dagen. Nogle vil måske fundere over, hvorfor vi overnattede i Thaba Bosiu, når nu den store fejring skulle foregå i Maseru. Jo, det gjorde vi fordi, vi for mange måneder siden fik oplyst, at fejringen skulle foregå ved bjerget, hvor det hele begyndte, nemlig Thaba Bosiu. Det er det bjerg 25 km øst for Maseru, hvor kongerne ligger begravet. Som helt typisk i Lesotho kan det være svært at finde ud af før i sidste øjeblik, hvad der skal foregå og hvor. En uge før troede de fleste mennesker i Lesotho stadig, at der skulle være et stort arrangement ved Thaba Bosiu. Der begyndte dog at gå rygter om, at det måske var flyttet ind på det store stadion i Maseru. Og det var det.

I løbet af hele året 2024 har der været mange forskellige begivenheder og fejringer af 200 års jubilæet, arrangeret af forskellige organisationer og erhvervslivet. Vi deltog d. 3. oktober i vores landbrugspartners fejring, som fandt sted ved Thaba Bosiu. Her havde Rural Selfhelp Development Association (RSDA) inviteret formænd og andre relevante personer fra deres landmandsgrupper ude omkring i hele landet til at deltage i en festlig og samtidig faglig relevant dag.
Vi seks danskere fra DLN var en slags æresgæster, sad på første række, og det hele var meget festligt. Der var mange taler, gaveoverrækkelser og til sidst musik og dans. RSDA fik to plakater til kontorets vægge af skagensmaleren P.S. Krøyer; desværre var kun den ene indrammet, da vi i hele Maseru kun fandt én ramme, som var stor nok. RSDA forærede flotte basothotæpper til alle deltagere. Det lykkedes os lige netop at få plads til dem i kufferten hjem til Danmark.

Årets mange fejringer kulminerede som sagt med det store arrangement for folket på det nationale stadion i Maseru d. 4. oktober. Det var en dobbelt fejring. Dagen i år markerede både 58 års selvstændighed og 200 års fødselsdag som nation. Lesotho blev helt selvstændig og fri for englændernes indblanding d. 4. oktober 1966, og derfor er 4. oktober landets nationaldag. Kong Moshoeshoe I samlede Basotho-folket i 1824 på det landsområde, som i dag er Lesotho. Der er også en nationaldag d. 11. marts, som var dødsdagen i 1870 for Kong Moshoeshoe I.
Der var gratis adgang og ikke noget med billetter, så alle og enhver havde mulighed for at deltage. Rygterne op til dagen gik dog på, at det ville være nødvendigt med billetter og særlig adgang til VIP-området, hvis man ville undgå at stå i kø fra kl. 6 om morgenen. Det var dog ikke tilfældet. Det var ikke så kaotisk, som man kunne frygte, og trafikken var ikke slem. Med hjælp fra RSDA fik vi adgang til gode siddepladser, og vi kunne parkere bilen ved deres kontor tæt på stadion. Således sad vi klar i god tid og kunne se alle de fornemme gæster ankomme før start på arrangementet. Der var bl.a. ministre, dommere, statsoverhoveder fra nabolande, militærets og kirkens øverste ledere. Vi sad i et område, hvor vi bl.a. mødte den danske ambassadør, som var kommet fra Pretoria for at overvære fejringen.
Det hele tog knap fire timer og var med skiftende indslag. Der var militærparader med pansrede køretøjer i konvoj rundt på stadion, soldater i strækmarch og optog af unge soldateraspiranter. Der var underholdning i form af korsang, optræden af landets mest populære popstjerne og traditionel dans. Der var bøn, lange taler på sesotho, korsang og optræden af gæster fra SydKorea og Thailand. Der var klanernes optog med forskellige klaner i tøj, der afspejlede deres tilknytning til et dyr. Deres Majestæter Kong Letsie III og Dronning Motsoeneng var de mest prominente gæster, hvis bil ved ankomst og afrejse blev eskorteret af flotte hesteoptog. Til sidst stod vi alle og sang nationalsangen. Højtideligt og festligt.

Et minde fra Lesotho i 1989. Kongen og hans mænd ved Thaba Bosiu

Forsidebillede af Graham Maclachlan, via Wikimedia Commons

Artikel af Kurt Johannesen. Kurt har En lang karriere i Undervisnings- og Videnskabsministerier samt private konsulentvirksomheder. Flere års erfaring med internationale organisationer. Partner i Trendeduc siden 2016.

I oktober 1988 ankom jeg til Maseru og startede mit job som rådgiver i National Manpower Development Secretariat, et kontor under Planlægningsministeriet. Kontoret var placeret lige ved siden af Lesothos katolske domkirke. Min løn var betalt af EU-delegationen, der lå længere nede af hovedgaden. Man administrerede scholarships både i Lesotho, i Sydafrika, i UK, i Østeuropa, Kina m.fl.

Ms Pitso og Ms Ntoampe var mine første chefer i NMS. Her følger et stærkt portræt senere. Jeg delte kontor med Mr. Tsubane, der oprindeligt vat teologuddannet, men var endt som embedsmand.

Mr Tsubane ledsagede mig d. 11. marts 1989 til den årlige fejring af Moshoeshoes dag. 11. marts var min første danske konge, Frederik d. 9’s  fødselsdag. Men det blev også en mærkedag for mig i mit nye land Lesotho. Nationens fader Moshoeshoe, der grundlagde Lesotho i 1824 menes at være født i 1786, men i mangel af en præcis fødselsdato, blev hans dødsdato d. 11. marts 1870 i stedet den mindeværdige dato.

Ud fra enhver betragtning var Moshoeshoe en gigantisk politisk skikkelse.

Da han samlede sit folk  til en relativt homogen nation i 1824 var han ca. 40 år gammel. Og han skulle blive nationens leder i næsten et halvt århundrede.

Han arbejdede utrætteligt for at opnå beskyttelse af den britiske kolonimagt mod boerne, der truede med at udslette nationen. Han nåede inden sin død at se sin nation som et britisk protektorat. Kort efter hans død i 1884  blev Lesotho en kronkoloni. Kampen var vanskelig, for britterne svigtede gentagne gange basutoerne med mere eller mindre direkte hjælp til de boere, der ønskede at udrydde nationen. Med krige fra 1858 til 1867 var det meget tæt på at lykkes. Som ca. 70 årig måtte Moshoeshoe opleve, at en overmægtig styrke af veludrustede boere stod ved foden af Thaba Bosiu med ønsket om at erobre bjerget. Men heltemodigt holdt man stand og erobringen mislykkedes. D. 11. marts 1989 mere end ca. 130 år efter var jeg tilskuer til den årlige mindehøjtidelighed, hvor kongen i spidsen for sine mænd, rider hen til foden af bjerget.

Ved den lejlighed besteg jeg ikke Thaba Bosiu. Men det gjorde jeg mange år efter At komme op på bjerget til det sted, hvor Moshoshoe ligger begravet, gav mig en næsten hellig ærefrygt. Min identifikation med Lesotho var så stærk, at jeg besluttede, at jeg ved livets udgang ville have min aske strøet ud over bjerget! Dette bjerg konkurrerer dog om denne ære med et fjeld mellem min færøske mors fødebygd Hvalba og konfirmationsbygden Sandvik, som jeg besteg som barn!

Meget var gået forud for Moshoeshoes kamp for overlevelse i hans sene år. Han forstod på mesterlig vis at bruge sine rådgivere fra de evangeliske franske missionærer til at udvikle nationen. Ikke mindst Casalis var en trofast rådgiver. Mellem 1837 og 1855 bidrog han afgørende til,  at Sesotho blev et smukt og aktivt skriftsprog. Morija, hvor Casalis m.fl havde deres virke blev et kulturelt kraftcenter i Lesotho

Det er rørende at se malerier fra den tid, hvor missionærerne stod bag Moshoeshoe som symbolet på en hengiven støtte.  Ikke alene bidrog  de til den kulturelle kamp. De ydede også særdeles aktiv støtte til den militære kamp mod boerne og prøvede at påvirke de svigefulde britiske Del og Hersk ledere.

Der er grund til at tro, at man på nationens fødselsdag d. 4. oktober 2024 vil fejre Moshoeshoe behørligt!

Regnedreng med tæft for funding og foreningsliv

Det ligger i mit DNA at være frivillig, og jeg vil ikke undvære de oplevelser, som jeg får ved at være sammen med andre om en god sag. Hvis jeg bare skulle læne mig tilbage og lade nogen andre gøre noget…, det kan jeg ikke forestille mig.

Nis Kloppenborg Skau på 61 år har været landmand i mere en 30 år, og så er han frivillig og medlem af Denmark Lesotho Network. Nis tabte fuldstændig både kæben og hjertet til Afrika, da han som ung rejste rundt med rygsæk i Botswana, Lesotho og Sydafrika. Men det var i 2002, da han, Nis’ hustru Solveig og tre børn besøgte gode venner i Lesotho, at han opdagede mulighederne for at gøre en synlig og meningsfuld forskel netop her.

Vi oplevede vores venners arbejde på tæt hold – det var virkelig et tæt arbejdsfællesskab med de lokale. De relationer, der blev knyttet har givet lange venskaber. Jeg blev betaget af menneskene og deres virke med landbrug under helt andre forhold, end vi er vant til.

Men der var lige noget landbrug, en familie og andre foreninger, der skulle passes, før Nis i 2014 så sit snit til at tilbyde sin hjælp til Denmark Lesotho Network. Nis har altid været en total tal-nørd og med en agronom uddannelse med økonomi som sit speciale, var det oplagt først at få afrapporteret et igangværende projekt og søgt til det næste projekt.

De seneste små ti år har Nis brugt sine tal-færdigheder som kasserer for foreningen, og er i dag med i landbrugsgruppen.

I Landbrugsgruppen har vi været heldige at lykkes med vores projekter. Det giver god energi. Den gode fortrolige kontakt med kontoret i Lesotho betyder rigtig meget – de har godt styr på deres økonomi, og herfra sørger vi for, at der er gennemsigtighed til de danske donorer. Vi oplever, at man i Lesotho har et utroligt livsmod og glæde ved at være en del af landbokulturen – det er meget inspirerende.

En helt anden sidegevinst, som Nis understreger, er, at det han som frivillig giver videre ikke kun havner i Lesotho, men også til næste generation.

Det mest fantastiske er, at jeg kan mærke, at frivilligheden smitter af på mine børn.

 

Generalforsamling i Denmark Lesotho Network (DLN) – Referat

DLN afholdt sin årlige generalforsamling den 17. marts 2024 i Århus med deltagelse af 19 medlemmer fra foreningen. Efter velkomst af Formand Karina Ruby ledte Dirigent Solveig Kappel og referent Anne Jacobsen forsamlingen igennem dagsordenen.

Formand Karina Ruby præsenterede bestyrelsens beretning, som kan læses [Klik] her .

Der blev utrygt stor tilfredshed med beretningen fra forsamlingen og den blev enstemmigt godkendt.

Regnskabet for året viste indtægter på lidt over 300.000 kr. og udgifter på 344.969 kr., resulterende i et mindre underskud. Diskussionen om foreningens økonomi og budgetforslag for det kommende år indgik som en vigtig del af mødet. Det komplette regnskab kan ses her i PowerPoint præsentationen fra dagen [Klik her].

Efter fremlæggelse og enstemmig godkendelse af regnskabet blev budgetforslaget for 2024 gennemgået, hvor en saldo på omkring 280.000 kr. forventes ved årets udgang. Det ansås som en god økonmisk buffer, der kan opretholde aktivitet, også når et projekt midlertidigt er uden finansiering. For nærmere indblik i Budgetforslaget se det sidst i det detaljerede referat.

På trods af ingen indkomne forslag blev der diskuteret om budgettet, herunder støtte til forskellige aktiviteter og behovet for at opretholde en økonomisk buffer.

Valg af bestyrelse og revisorer blev også gennemført, hvor de tre bestyrelsesmedlemmer på valg blev genvalgt: Lisbet Stjerneklar Kristensen, Anne Jacobsen og Karsten Lund. Desuden blev Claus Løschenkohl og Bodil Mathiasen blev valgt som suppleanter. Både ekstern og intern revisor blev genvalgt.

Under eventuelt blev der diskuteret fremtidige sociale arrangementer og initiativer og fejringen af Lesothos 200 års jubilæum.

Det detaljerede referat kan læses [Klik] her

Udfordringer og stræben efter enhed: Indsigt fra Lesotho-præsentation på DLN’s visionsdag.

Hør oplæget i fuld længde her.

Fakta om Dr Tumelo Tsikoane: Pensioneret professor i samfundsvidenskab fra National University of Lesotho. Tidligere formand for Mellemfolkligt Samvirkes Policy Advisory Board for southern Africa og nuværende bestyrelsesmedlem i DLN partnerorganisation Rural Self-Help Development Association (RSDA)

Dr. Tumelo Tsikoane holdt den 16. marts 2024 en præsentation i forbindelse med Denmark Lesotho Networks (DLNs) visionsdag og generalforsamling, hvor han kastede lys over Lesothos sociopolitiske landskab. Han fremhævede nøgleudfordringer, der understreger behovet for sammenhængende handling og strategiske indgreb. Tsikoane tog udgangspunkt i Lesothos “Vision 2020”, der opridsede landets ambitiøse mål for stabilitet, velstand og demokrati inden 2020. Desværre afslører virkeligheden en anden fortælling, hvor politisk ustabilitet, økonomisk tilbagegang og udbredt korruption hæmmer fremskridt. Desværre har politisering og fastlåste reformer efterladt vigtige organer, såsom Direktoratet for Korruption og Økonomiske Lovovertrædelser (DCEO), tandløse i bekæmpelsen af korruption. Han understregede vigtigheden af effektive styringsinstitutioner og fremhævede de politiske og bureaukratiske forhindringer, der har forhindret realiseringen af disse mål.

Præsentationen pegede også på klimaændringernes alvorlige indvirkning på Lesotho, hvor ekstreme vejrforhold har skabt kaos inden for landbruget. Tsikoane opfordrede til hurtig vedtagelse af klimasmarte landbrugspraksisser for at afbøde disse virkninger og sikre fødevaresikkerheden. Han understregede, at DLN har en vigtig rolle her i forhold til fortsat at støtte en positiv udvikling.

Trods disse udfordringer gentog præsentationen en opfordring til enhed og kollektiv handling. Den opfordrede organisationer som DLN til at overveje disse faktorer, når de støtter civilsamfundet i Lesotho. Trods forhindringerne skinnede ånden af modstandsdygtighed og beslutsomhed igennem, hvilket giver håb om en lysere fremtid.

I år fejrer Lesotho 200 år for sin eksistens som nation; Tumelo Tsikoane mente at det sammenhold og den stolthed denne milepæl indebærer kan udnyttes til at fremme enhed og adressere social ustabilitet. Det skal ses som opfordring til alle interessenter om at forenes, samarbejde og skabe meningsfulde ændringer.

I sidste ende tjente præsentationen som en påmindelse om kompleksiteten af Lesothos udfordringer, men den fungerede også som et kald til handling mod en mere stabil, velstående og modstandsdygtig fremtid for alle basothoer.

Efter præsentationen var der to spørgsmål fra forsamlingen, som desværre måtte videregives til Dr. Tsikoane skriftligt pga. tekniske problemer:

Det første gik på, hvordan midler fra de store vandforsyningsprojekter i Lesotho, der sælger enorme mængder vand til Sydafrika, påvirker Lesothos udvikling og økonomi?

Dr. Tsikoane har efterfølgende skriftligt svaret at: ”Indtægterne fra ’Highlands Water Project’ går ind i det, der kaldes regeringens konsoliderede indtægter. Dette betyder, at de ikke bogføres separat, og de bliver heller ikke brugt til finansiering af specifikke udviklingsprogrammer eller projekter.”

Et andet spørgsmål lød:

Hvordan påvirker den sydafrikanske økonomi Lesotho, og hvad er konsekvenserne for landets udvikling og økonomiske bæredygtighed?

Hertil skrev Dr. Tsikoane dette svar: ”Angående det andet spørgsmål er svaret både givet og åbenlyst. Lesothos økonomi er i høj grad afhængig af Sydafrikas økonomi. Denne situation har på forskellige tidspunkter ført til debatter om, hvorvidt Lesotho bør fortsætte med at eksistere som en suveræn enhed eller integrere med Sydafrika – Og i hvilken form?”